Sonofon lancerer 3G-telefoni i morgen


Publiceret d. 26. september 2006 kl. 11.42 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Sonofon tænder ved midnat for sit 3G-net, og bliver dermed det tredje 3G-selskab i Danmark efter 3 og TDC. Telia har også en licens, men har ikke aktiveret sit net endnu.

Sonofon satser på både erhvervsmarkedet, og privatmarkedet. Erhvervsmarkedet vil selskabet forsøge at ramme med blandt andet afsætning af et datakort til bærbare computere, og dermed lægge sig i halen på både TDC og 3, der også har satset på at sælge udstyr til det mobile kontor.

Privatmarkedet skal have telefoni, videotelefoni og indholdstjenester, for eksempel musikdownload og streaming af nyheder og sport. Et musiknummer i Sonofons 3G-net kommer for eksempel til at koste 5 kr.

At Sonofon også vil sælge til privatmarkedet fra starten af betyder, at Sonofon ikke kopierer den strategi, TDC fulgte, om kun at åbne nettet for erhvervskunderne for først senere at lade de private komme til.

Dækning i de fire største byer
Sonofons 3G-net får dækning i Danmarks fire største byer fra starten af, når nettet tændes ved midnat i aften. Det eneste, der kræves for at komme på, er en telefon, en PDA eller et datakort, som er 3G-kompetibelt. Man behøver således ikke et nyt SIM-kort, bare der står Sonofon på det.

Minuttakster og datatrafiktakster i det nye 3G-net bliver de samme som i 2G-nettet.

Allerede i juni afholdte Sonofon generalprøve i de fire største byer og inviterede udvalgte kunder på nettet. Og nu åbner nettet så for alle.

Dermed har Sonofon udrullet 3G rekord hurtigt og er klar til at gå i luften kommercielt med sit net kun 9 måneder efter, at licensen blev købt for 533 millioner kroner. Hertil kommer et milliard-beløb til udbygningen af nettet.

Erfaringer fra Norge
Sonofon tilskriver selv den hurtige udrulning, at selskabet har kunnet gøre brug af Telenors 3G-udrulningshold, der stod for en tilsvarende udrulning i Norge for et år siden.

- Vi drager stor nytte af Telenor koncernens 3G-erfaringer fra Norge. Netop disse erfaringer har sat os i stand til at bygge det danske netværk hurtigt og effektivt, sagde Sonofons strategichef Jesper Hansen allerede ved generalprøven i sommers.

Samtidig med at Sonofons kunder kommer på 3G-nettet, vil der også blive åbnet op for kunderne i Sonofons lavprisselskab CBB, der også benytter Sonofons net.



Alle artikler om:
Netværk, Telebranchen


Kommentarer - Debatoversigt


Hmmm... interessant... har manglet et alternativ.
1 indlæg

Har selv haft 3' siden de gik i luften som de eneste med 3G - har kigget på TDC's alternativ, men frygter endnu engang at binde mig til TDC's gebyr "helvede", selvom deres netværk måske er mere stabilt.

Så det bliver interessant at se om min næste teleudbyder bliver Sonofon eller om priserne omsider begynder at falde pga. konkurrencen - syntes 3G er lige lovligt dyrt i forhold til hvor meget data man egentligt henter.

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

En bestyrelse for en it-virksomhed, der krakkede for 12 år siden, hives nu i retten i en sag om erstatning på 100 millioner kroner.
24. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

Efter længere tids kritik af Apple kan man nu ikke længere købe en iPad med 4G i Danmark.
24. maj 2012 kl. 08.34 | læs »

I flere lande er folk blevet tilmeldt overtakserede sms'er på grund af en falsk app. Det viser sig, at firmaerne bag svindelnummeret har flere fællestræk.
23. maj 2012 kl. 15.01 | læs »

Freden har ikke sænket sig over det milliard-store kommunale marked for it-ydelser, hvor KMD og kommunerne fortsat skændes.
24. maj 2012 kl. 09.00 | læs »





 
White papers
McAfee Email and Web Security Appliance sætter et filter op mellem dit netværk og internettet og...

Forstå, hvad du ved - og ikke ved - om strømforbruget i dit datacenter, og hvordan du forbedrer...

Intelligente PDU'er eller strømpaneler kan hjælpe dig til at kende dit datacenter bedre, så du...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.