iPod-ejere handler ikke på iTunes

Kun en brøkdel af indholdet på verdens 60 millioner iPods kommer fra netbutikken iTunes. I stedet fyldes afspilleren op med musik fra købte cd’er eller ulovlige fildelingstjenester.

Apples kobling mellem verdens mest populære håndholdte musikafspiller, iPod, og netbutikken iTunes har kun minimal effekt på, hvad brugere rent faktisk fylder deres afspiller op med.

I en ny europæisk markedsundersøgelse lavet af Jupiter Research, siger 80 procent af de spurgte iPod-ejere, at de ikke har for vane at købe musik på iTunes Music Store.

Det skriver Computerworlds norske søsteravis, Computerworld.no.

I stedet fyldes størstedelen af gigabytene op af musik fra købte cd’er eller downloadet musik fra fildelingstjenester. Ifølge Jupiter er der solgt 60 millioner iPods.

Begrænset marked

Apple hævder over for Computerworld.no at have en markedsandel på 80 procent, men vil ikke opgive selskabets omsætningstal. Men Apple hævder at have solgt 1,5 milliarder enkeltmelodier på iTunes indtil videre.

Der lyder af meget, men skal sættes i sammenhæng med det traditionelle pladesalg. Selvom musikbranchen har meldt om stagnerende cd-salg i de sidste år, er den digitale omsætning fortsat forholdsvist minimal.

Ifølge den internationale pladebrancheorganisation, IFPI, blev der i 2005 omsat cd’er for 99 milliarder kroner, og i 2004 for 105 milliarder kroner.

Netbutikken iTunes åbnede i USA i 2003, i Storbritannien i 2004 og i resten af Europa i 2005. iTunes-melodierne har kostet 99 cent per styk siden starten, skriver Computerworld.no.

Det giver en omsætning på 1,5 millarder dollars eller 8,7 milliarder kroner siden opstarten. Samme periodes cd-salg udgør cirka 262 milliarder kroner.

Holder tæt

Apple ønsker ikke at kommentere tallene fra Jupiter Research.

Ifølge Fredrik Hallstan, nordisk direktør for Apple, har selskabet ikke tal for Europa i øjeblikket.

- Det vi har, er tal fra USA og Storbritannien, men dem vil vi ikke gå ud med nu, siger han.

Hallstan bekræfter dog, at der er solgt 60 millioner iPods og hævder, at der er foretaget 1,5 milliarder downloads fra iTunes. Stemmer det, er der downloadet 25 sange per afspiller.

Værre for andre

Ifølge Jupiter Research er den digitale købsaktivitet dog endnu lavere, når det gælder andre musikafspillere. iPod-ejere både køber mere og er mere lovlydige end ejere af andre afspillere, viser undersøgelsen.

Alligevel slår undersøgelsen fast, at folk som downloader musik fra fildelingsnetværk, ikke holder op med det, selvom de også køber en sang hos iTunes.

Omkring 30 procent af iPod-ejerne indrømmer, at de downloader ulovlig musik fra et fildelingsnetværk mindst en gang om måneden, mens 23 procent siger, at de downloader fra gratis og lovlige kilder, skriver Computerworld.no.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS