Sonofons 3G-lancering er et defensivt træk


Publiceret d. 27. september 2006 kl. 07.00 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Sonofon kunne ikke som landets tredje største mobilselskab fortsætte med at være uden et 3G-net. Presset fra erhvervskunderne blev for stort, hvorfor selskabet blev tvunget til at lancere sit 3G-net nu.

Selskabets erhvervskunder begyndte for alvor allerede for et års tid siden at spørge kritisk til selskabet og afkræve det en udmelding om dets strategi for at tilbyde nye teknologier og platforme - herunder især 3G. Og derfor har Sonofon siden arbejdet hårdt for at få sit 3G-net i luften.

Store erhvervskunder er nemlig tvunget til at tænke langsigtet, og det, sammen med typisk langtrækkende kontrakter med mobilselskaberne, har gjort, at Sonofon har været tvunget til at tage konsekvensen og råde bod på den manglende 3G-licens og fraværet af et 3G-net.

Ellers risikerede selskabet, at mange erhvervskunder ville gå til for eksempel TDC og få deres årrække-kontrakter forlænget der i stedet.

Ikke fordi erhvervskunderne her og nu i stor stil har brug for 3G, men alene fordi de var nervøse for, om deres teleselskab nu også kunne levere varen, hvis 3G for eksempel om et år eller to bliver et helt centralt behov for moderne erhvervsvirksomheder.

Svært at blive offensiv
- En af Sonofons store bevæggrunde for at købe 3G-licensen var, at man gerne ville kunne det samme som de andre. De har haft brug for at kunne forsvare den forretning, de allerede har og for at kunne sige: "Vi kan det samme, som konkurrenterne". Så det er lidt en defensiv tankegang, siger Brian Troelsen, der er senioranalytiker hos IDC.

Markedet for de mere avancerede services, som 3G teknologien kan tilbyde, har endnu ikke materialiseret sig, mener han.

- 3 har jo forsøgt med mange forskellige services, og jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt markedet efterspørger de mere avancerede services. I første omgang efterspørger markedet simpelthen bare mobil båndbredde til at levere de mest simple services, som for eksempel email og kalenderintegration, siger Brian Troelsen.

- Og det er her Sonofon er nødt til at være med, siger han.

Sonofon skal prøve IP-telefoni
Men selv om Sonofons entré på 3G-markedet er defensiv, mener han godt, at Sonofon kan få held til at få gode markedsandele. Også på trods af, at TDC og 3 har været i luften med deres 3G i henholdsvis 11 og 35 måneder.

- I princippet kan Sonofons chancer for at vinde markedsandele egentligt være gode nok, i og med markedet endnu ikke er kommet rigtigt i gang endnu. Det er klart, at de andre har fået nogle erfaring, som Sonofon ikke har endnu, siger Brian Troelsen.

- Men omvendt har de andre ikke rigtig mange kunder, og 3 har lidt under diverse teknologiske børnesygdomme og under dårlig publicity, siger han.

Han peger på, at hvis Sonofon på en eller anden måde kan levere integration mellem IP-telefoni og mobilitet, kan selskabet komme tilbage i offensiven og kapre kunder.

- Men om Sonofon er specielt gode til det, kan jeg være i tvivl om. Det ligger måske mere til TDC og Telia. Men det bliver dog spændende at se, om Sonofon laver nogle bundlede løsninger med Cybercity, siger Brian Troelsen.

Sonofon missede første runde
Baggrund for at Sonofon kan virke lidt defensiv og først nu er klar med et 3G er, at selskabet ikke fik en 3G-licens i første omgang tilbage i 2001, hvor TDC, 3 og Telia købte deres licenser.

Dengang var Sonofon ejet af dels Telenor, dels amerikanske Bell South. Og disse to ejere kunne ikke blive enige om strategien og om at få købt en licens. Derfor måtte Sonofon som nr. fem i budrunden trille hjem til Aalborg med bøjet nakke og erkendelsen af ikke at kunne være med i buddene på auktionen, hvor hver licens endte med at koste 950 millioner kroner.

Siden har det været et alvorligt problem for Sonofon, at selskabet var uden en 3G-licens og 3G-net. Et problem selskabet først fik taget hul på at få løst, da selskabet sidste år købte en licens til næsten halv pris af, hvad de andre selskaber oprindeligt gav. Sonofon slap således med 533 millioner kroner for licensen, som var blevet til overs, efter at Telia med købet af Orange sad med to licenser i hånden.



Alle artikler om:
3G, Mobiltelefoni, Telebranchen


Kommentarer - Debatoversigt


4 største byer?
1 indlæg

Ud fra deres dækningskort, har de faktisk en bedre dækning en TDC, -og langt mere end blot de fire største byer..

http://www.sonofon.dk/ (...)

Uanset om deres lancering er begrundet i 'erhvervspleje' eller ej, bliver TDC nok snart nødt til at oppe sig mht. dækningen, for at kunne følge med. Eksempelvis, har TDC ingen 3G dækning nord for Aalborg, overhovedet...

hilsen Søren

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Succesfuld tele-iværksætter, der blandet andet stod bag Telmore og Bibob, er klar med et nyt firma.
9. februar 2012 kl. 14.52 | læs »

Der er ikke hold i påstanden om sikkerhedsproblemer i forbindelse med bankkunders login uden brug af NemID, lyder det fra Nykredit Bank.
9. februar 2012 kl. 13.40 | læs »

Outsourcing-kontrakterne falder i størrelse - men der kommer flere af dem. Få forklaringen her.
9. februar 2012 kl. 14.20 | læs »

Snart vil danskerne for første gang nogensinde få et samlet overblik over alle statslige it-skandaler og -succeser.
9. februar 2012 kl. 09.01 | læs »





 
White papers
I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

Mangler din virksomhed bedre support af mobile enheder? Det ved du ved at svare på følgende tre...

Få ren mobiltelefoni og giv stadig kunderne den velkendte service af en PC betjent...

 


Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?

CSC mister sin største privatkunde i Danmark. Hundredvis af CSC-ansatte kan blive berørt.