Offline Messenger-beskeder giver nyt liv til orm

Antivirusfirmaet Kaspersky Lab advarer om, at bagmændene bag de seneste MSN Messenger-orm kan benytte offline-beskeder til at slippe forbi filtre.

Virusprogrammørerne bag de seneste angreb mod brugere af Microsofts beskedtjeneste og chatprogram MSN Messenger har fundet en måde at slippe uden om Microsofts filtre.

Microsoft opdaterede ellers selskabets software for at forhindre spredningen af Licat-ormens beskeder med links til eksekverbare PIF-filer.

Men den nyeste version af MSN Messenger har åbnet et smuthul, skriver antivirusfirmaet Kaspersky Lab på selskabets weblog.

MSN Live Messenger, også kendt som MSN Messenger 8, giver nemlig mulighed for at sende beskeder til brugere, der ikke er online.

Mens mange andre beskedtjenester har tilbudt denne mulighed gennem en årrække, så har Microsoft først for nylig indført den på MSN Messenger, hvor brugere hidtil har været henvist til at sende e-mails til offline brugere.

Ifølge Kaspersky Lab bliver offline-beskeder imidlertid ikke filtreret af MSN Messenger.

Det betyder, at en orm kan sende de ondsindede links til brugere, der ikke er online, og slippe uden om filtrene.

Kaspersky Lab har fundet eksempler på sådanne beskeder, der er sendt til offline brugere, men har endnu ikke set en ny orm i omløb.

Microsofts filter mod PIF-filer var allerede implementeret, før de seneste udbrud, men filtret skelnede mellem store og små bogstaver og virkede kun mod filendelsen "pif" og ikke "PIF", "Pif" eller "piF".

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS