Er 3G et opreklameret blålys?

ComputerViews: Er 3G telefoni et uomgængeligt produkt, som ethvert dansk teleselskab med respekt for sig selv bare må have i sin portefølje?

Ja, siger de i det Telenor-ejede Sonofon, der i denne uge har lanceret 3G telefoni i Danmark, efter en rekordhurtig netværksudbygning.

Nja, siger de hos konkurrenten Telia, som nok har en licens og udbygger deres netværk, men endnu ikke har lanceret et produkt i det danske marked og tilsyneladende ikke skynder sig voldsomt.

Hvordan går det så egentlig for dem, der allerede tilbyder 3G tjenester? Ja, både teleselskabet 3, der i Danmark har været pioneren på området, og TDC Mobil, som listede sig ind på markedet sidste år, udtrykker tilfredshed med væksten.

Men det er svært at vurdere lødigheden af disse udsagn, for begge selskaber er ret karrige med fakta om forbrug og indtjening på området.

Hysteri uden grund
Mens vi venter på detaljerne, må vi konstatere, at grundtesen bag det 3G-hysteri, der greb den europæiske telebranche omkring år 2000 - at 3G vil forandre den mobile kommunikation fundamentalt - fortsat ikke er bevist, og måske aldrig bliver det.

Et stigende antal teknologier bider 3G i haserne. Der er EDGE, som blandt andet Telia har god succes med. Der er WiFi, hvor selskaberne nærmest falder over hinanden med nye initiativer. Der er konvergensteknologier som UMA, og i løbet af et par år, SIP. Der er kort sagt trængsel på den mobile datafront, og den bliver ikke mindre. Vi tør næsten ikke sige ord som WiMax og 4G højt.

Betyder det så, at Telia med sin konservative tilgang har valgt dydens smalle vej, mens de norske vovehalse bag Sonofon har gjort grundigt i nælderne?

Ikke nødvendigvis - måske er lanceringen et fornuftigt defensivt træk for Sonofon, baseret på en nøgtern analyse af behovet hos selskabets kunder. Men indtil det modsatte er bevist, synes Telias 3G-strategi - at sidde på hænderne og vente på, at de andre taber penge - at give mest mening.