Domstol: Fildelingstjeneste blev skabt til pirater

Firmaet bag fildelingstjenesten Morpheus opbyggede en forretning omkring piratkopiering, lyder afgørelsen i den seneste sag mod en fildelingstjeneste.

Folkene bag fildelingstjenesten Morpheus var udmærket klar over, at de havde bygget en forretningsmodel op omkring brugernes udveksling af piratkopier. Det slog distriktsdomstolen i Los Angeles fast i en afgørelse onsdag, skriver Los Angeles Times.

Domstolens afgørelse er den første mod en større fildelingstjeneste, hvor der ikke er indgået forlig, efter den amerikanske højesteret sidste år afgjorde, at firmaerne bag fildelingstjenesterne kunne holdes ansvarlig for brugernes piratkopiering.

Firmaet bag Morpheus, StreamCast, nægtede imidlertid at indgå et forlig, men måtte altså alligevel indkassere et nederlag.

Blandt beviserne mod StreamCast var blandt andet e-mails sendt mellem selskabets chefer, hvoraf det fremgik, at målet var at komme på kant med loven og blive sagsøgt for at få skabt opmærksomhed, skriver Los Angeles Times.

StreamCast var således klar over, at forretningsmodellen for Morpheus var afhængig af, at brugerne benyttede tjenesten til udveksling af piratkopier, ligesom selskabet ikke gjorde noget for at stoppe piratkopieringen.

Selskabet fastholder dog dets uskyld trods dommerens afgørelse i sagen.

- StreamCast fastholder, at det ikke opmuntrede brugerne til at krænke ophavsretten og aldrig havde intentioner om at gøre det, siger en talsmand for StreamCast til Los Angeles Times.

Der er endnu ikke afsagt endelig dom over, hvor meget StreamCast vil skulle betale i erstatning for aktiviteterne på Morpheus.

Tidligere har Grokster og Sharman Networks indgået forlig på henholdsvis omkring 290 og 670 millioner kroner med musik- og filmindustrien.

StreamCast overvejer nu mulighederne for en appel, skriver Los Angeles Times.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS