Derfor hader vi kopi-spærring af digital musik

#1, At sammenligne DRM-balladen med betamax-ditto er lidt som at sammenligne pærer og tennisbolde

DRM er en usmagelighed, en hån mod kunderne. Der er ingen reel begrundelse for DRM - ud over kampen om markedsandele.

Det DRM skulle beskytte, kan ikke beskyttes. I det mindste ikke med tekniske hjælpemidler.
I dag er det naturligvis lettere at hente materialet fra CD-udgaverne, men givet vil metoderne til at knække DRM 'at home' blive udviklet i takt med at cd-formatet udfases eller tilføres sikkerhed af samme (mangel på) kvalitet som online-musik i dag er udstyret med.

Gennemført og dyb disrespekt for kunderne. DRM kan i mine øjne ikke opfattes anderledes.

Kære branche: Tag en snak med Jon for at finde ud af, hvad er rimeligt at gøre. Og med Janus for at finde ud af, hvordan man gør det.

#1, DRM er i modsætning til dine analogier en begrænsning, der bliver lagt kunstigt på produktet. Der er ikke nogen teknisk begrundelse for, at man ikke kan lave en MP3 afspiller, der kan afspille mp3, det format Apple bruger, og det MS vil bruge. Samtidigt gør det produkterne dyrere og dårligere. Samtidigt er formatet hemmeligt, og når afspilleren af en eller anden grund ikke kan mere, er man på den.

Ville du acceptere at skulle smide din CD- eller LP-samling ud, fordi din CD-afspiller eller grammofon ikke kan mere?

DRM er kun lavet for at tjene flere penge, det har intet med at beskytte musikeren.! Selvfølgelig skal de leve af det, og tjene pengene.!
Men når jeg har købt en cd eller en dvd, vil jeg skide DRM og ligende en lang march, jeg har købt det og det er mit produkt.
Så hvis jeg føler for at have en kopi af cd'en i min bil, så laver jeg en kopi.
Og kan jeg se at en af knægtens dvd film er ved at være godt slidt, og det er et spørgsmål om tid før han ikke kan se den mere. Rigtigt gættet jeg laver en kopi..!

Jeg er fuldstændig enig i, at man som forbruger oplever en masse uhensigtsmæssigheder på grund af DRM. Som Claus Sølvsteen også skriver, bør et musiknummer følge den, der har købt det, ligemeget hvor og hvordan man vil høre det ligesom man bør kunne låne sin version ud. Hvis DRM fungerede på den måde og musikken i øvrigt havde en acceptabel pris, ville vi så ikke synes, at det var i orden, netop som analogien med låsene? Det er vel i orden, at man betaler for eksempel 10 kroner for et stykke musik, som man hører igen og igen, og som nogen har brugt flere uger på at skrive, indspille, mikse mm.

Er den værdi, man som forbruger får ud af et stykke musik til 8 kroner, ikke lige så høj eller i virkeligheden langt højere end for eksempel en halv liter cola? Det mener jeg og kan derfor ikke forstå, at man ikke synes det er rimeligt, at man betaler for den værdi. At købe eller måske endda få et stykke musik og derefter mene, at man frit må give det til andre, er i princippet det samme som at mene, at fordi man har købt et B&O-anlæg, så må man selv lave B&O-anlæg og give dem væk gratis. Det må man ikke. Udvikling er baseret på, at det kan betale sig at bruge mange ressourcer på at udvikle noget, og så kan man til gengæld sælge det bagefter til den pris, som køberne vil give; også selv om produktionsprisen er lavere. Hvor tror I B&O ville være, hvis et udenlandsk firma måtte købe et anlæg, lave så mange kopier, de havde lyst til, og så sælge dem? Skal det også være lovligt? Og hvis ja, er der så noget, man ikke må kopiere, hvis man kan?

En anden vinkel på det hele er, at vi anser musik som en nødvendighed. Det er det ikke. Man kan godt holde en fest uden musik. Man kan også godt holde en fest uden drikkevarer. Normalt vil man gerne have begge dele. Men hvorfor er det, at de, der har brugt tid på at lave drikkevarerne skal have penge for det, mens de, der har brugt tid på at lave musikken ikke skal?

Hvis du gerne vil have et B&O-anlæg, men du synes det er for dyrt, så må du lade være med at købe et. Der er til gengæld ingen der forhindrer dig i at lave dit eget stereoanlæg. Det er i princippet det samme med musik. Alle må lave deres helt egen musik og lytte til det konstant uden at det koster noget. Men hvis du hellere vil have den musik, som andre har lavet, så er det vel fair, at du betaler dem for det.

#2: Af ovenstående grunde mener jeg ikke, at DRM er en hån mod kunderne i sig selv. Det er helt naturligt, at man forsøger at beskytte sine rettigheder. Det gør alle andre brancher også; deres produkter er bare ikke så nemme at kopiere (endnu). Men jeg er fuldstændigt enig i, at det er meget uhensigtsmæssigt, at man ikke kan bruge sin musik hvor man vil, og når man vil. Det er derfor jeg sammenligner med format-krige i andre systemer, og mener, at et fælles og velfungerende format ville løse mange af de problemer, der er forbundet med DRM.

#3: Jeg har stadig mine vinylplader på loftet, men jeg har ikke nogen pladespiller. Jeg er enig i, at man sådan set burde kunne veksle dem til digitale kopier.

#4: En stor del af pengene for salg af musik går trods alt til musikeren. Pladeselskaberne tjener selvfølgelig også på det. De arbejder også for at få musikken ud. Og så skal man huske på, at pladeselskaber også udgiver mange bands, der desværre ikke sælger. Det giver underskud, og derfor skal der tjenes på de kunstnere, der sælger. Det er nødvendigt, hvis andre skal have chancen. Med Internettets muligheder kan man argumentere for, at pladeselskaberne slet ikke er nødvendige. Det er muligt. Men kunstneren skal stadig have penge for sin musik, og hvis ikke det skal være ved at få penge fra dem, der lytter til den, hvordan skal det så være? Koncerter giver noget, men er det ikke fair, at vi betaler for den værdi, vi får ved at lytte til deres musik hjemme, eller skal vi have den gratis? Man skal tænke på, at hvis et band skal skrive, indspille og mikse et helt album tager det måske et halvt år. Det vil sige, at man skal laver et nummer fra bundern hver 14. dag. Hvis bandet har 4 medlemmer, som skal leve af det, så lad os give dem 25.000 kroner om måneden hver. Det er 4*6*25.000 kr. Det er 600.000 kroner, de skal tjene på det album for at det løber rundt. Der skal altså sælges 6.000 albums til hver 100 kroner + moms eller 60.000 numre til 10 kroner + moms stykket. Og det er vel at mærke, hvis bandet laver 2 albums om året. Og 25.000 kroner om måneden er altså ikke nogen rock-star-løn. Så man kan selv regne lidt på, om det ikke er fair, at man betaler omkring 10 kroner for et stykke musik.
Hvis man igen sammenligner musik og film med andre produkter, så køber man altså to par solbriller, hvis man både vil have et par hjemme og et i sin bil. Og endnu engang med økonomien for øje, er det så i virkeligheden dyrt, hvis man lytter så meget til den CD og tænker på, hvor dyr den er at lave for bandet?

Slutteligt vil jeg sige, at jeg på ingen måde forsøger at forsvare DRM, som den er i dag. Jeg synes det er irriterende og uretfærdigt lige som alle andre. Men jeg mener, at der er langt derfra og til at mene, at man skal have lov til at kopiere alt, hvad man vil - blot fordi man kan.

#5, "#3: Jeg har stadig mine vinylplader på loftet, men jeg har ikke nogen pladespiller. Jeg er enig i, at man sådan set burde kunne veksle dem til digitale kopier."

Det var ikke det, jeg mente. Så vidt jeg kan se, mister man sin musiksamling, når mp3-afspilleren går i stykker. Vi ville aldrig acceptere, ikke at kunne spille vores gamle LPer mere, fordi vores grammofon er gået i stykker. Du kan stadig købe en grammofon og kan formentlig gøre det mange år endnu. Det kan godt være, det om nogen år bliver svært at finde en forretning, men lur mig om ikke der vil være mindst en producent af grammofoner langt ud i fremtiden.

Jeg synes, det er uacceptabelt, at man mister sin musigsamling, når man mister sin mp3-afspiller. Det er muligt mit synspunkt er farvet af, at jeg primært hører klassisk musik, og der er en plade også værd at spille efter 50 år, men efter min mening er formater, hvor man taber sin musk, når afspilleren dør ikke acceptable.

#5, Jeg må sige at jeg er meget uenig med deg. Før vi går videre i diskusionen, foreslår jeg at du skal læse et par artikler der omhandler problemstillingen:

Lawrence Lessing "Copy cats and robotic dogs"
http://www.redherring.com/ArchiveAccess.aspx?url=%2fArticle.aspx%3fa%3d2453%26hed%3dCopy%2bcats%2band%2brobotic%2bdogs
(NB! kræver gratis registrering)

Gary Shapiro "The new copyspeak"
http://news.com.com/2010-1071-959513.html?tag=lh

"DRM will never work"
http://www.dashes.com/anil/stuff/doctorow-drm-ms.html

og sidst men ikke mindst
"DRM is a complete lie!"
http://www.theinquirer.net/default.aspx?article=29161

Her er et par links der viser at kopiering faktisk ØGER salget (læs først "Copy cats and robotic dogs"):
http://www.dagbladet.no/nyheter/2005/01/20/420870.html
http://www.dagbladet.no/dinside/2003/08/06/375283.html
http://www.dagbladet.no/kultur/2003/07/09/373289.html
http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=22548
http://www.smh.com.au/articles/2004/03/28/1080412234274.html

http://www.clubnashville.com/courtney.htm

#5, "Slutteligt vil jeg sige, at jeg på ingen måde forsøger at forsvare DRM, som den er i dag. Jeg synes det er irriterende og uretfærdigt lige som alle andre. Men jeg mener, at der er langt derfra og til at mene, at man skal have lov til at kopiere alt, hvad man vil - blot fordi man kan."

Jeg har ikke på noget tidspunkt skrevet at man skal kopiere alt hvad man vil fordi man kan..!

Jeg skrev at jeg ikke har nogen problemer med at lave en kopi af et produkt jeg lovligt har købt, da jeg har betalt for det. Og at det ikke går godt for nogen bands, er surt men den regning skal ikke tøres af på forbrugeren i form af DRM.!

#5, "En stor del af pengene for salg af musik går trods alt til musikeren."

Ca. 5 til 7 kr. per album, maks 15 for toppen af poppen (med mindre de selvfølgelig har eget selskab)!
Hertil kommer at fremtidige rettigheder kan være bundet (især for nye kunstnere) til selskabet og ikke kunstnerne selv!

/Christian