Fujitsu tilbagekalder 287.000 batterier

Japanske Fujitsu tilbagekalder batterier fra 287.000 bærbare computere, der alle er produceret af Sony. Dermed runder antallet af tilbagekaldte Sony-batterier de syv millioner.

Dermed bliver Fujitsu den femte computerproducent, der tilbagekalder Sony-batterier på grund af risiko for overophedning.

Det sker, efter Sony selv har iværksat et tilbagekaldelses-program, der sigter mod at udskifte det betydelige antal lithium ion-batterier, som er mistænkt for at kunne overophede i en grad, der kan få dem til at bryde i brand.

Fujitsu kan endnu ikke oplyse tidsplanen for tilbagekaldelsen af batterierne og understreger, at selskabet ikke har oplevet problemer med batterierne.

Tilbagekaldelsen gælder både private kunder og en række forhandlere, der er blevet bedt om at returnere deres varelagre, hvis de indeholder de pågældende batterier.

Med Fujitsus tilbagekaldelse løber det totale antal tilbagekaldte Sony-batterier op i syv millioner, hvilket helt uden sammenligning gør det til den største batteri-tilbagekaldelse i den bærbare computers historie.

Dell har tilbagekaldt 4,1 millioner batterier, Apple 1,8 millioner, Lenovo 526.000 og Toshiba 340.000.

Problemet skyldes, at bittesmå stykker metal ligger løst inde i batterierne.

De begynder at flyde rundt, når batteriet bliver varmt, hvilket betyder, at de kan kortslutte kredsløbene og dermed få batteriet til at bryde i brand.

Hewlett-Packard er angiveligt endnu ikke blevet ramt.

I hvert fald meddeler selskabet, at der ingen meldinger er om overophedede HP-computere, hvilket ifølge selskabet skyldes de sikkerhedsfunktioner, der er indbygget i HP-apparaterne.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S