Playstation 3 på trapperne - Sony gør sig klar

Med kun få uger til lanceringen af Playstation 3 i Japan og USA forsøger Sony at overbevise spilverdenen om, at den nye konsol nok skal blive en succes. Antallet af spil til den forholdsvist dyre konsol kommer til at spille en afgørende rolle.

Efter måneders uro om den kommende Playstation 3 forsøger Sony at overbevise spilverdenen om, at spilkonsollen nok skal blive en succes.

Det sker, efter at lanceringen af konsollen flere gange er blevet udskudt på grund af tekniske problemer med blu-ray, og kritiske røster gentagne gange har påpeget, at PS3 bliver for dyr til masserne.

På bloggen Three Speech, der jævnligt bringer interviews med Sonys folk, forsøger Ken Kutaragi, der er administrerende direktør for Sony Computer Entertainment og en af hovedhjernerne bag Playstation, at mane de kritiske røster til jorden.

- Playstation 3 vil få et langt liv, fordi vi implanterede en masse ny og banebrydende teknologi i den. Den er fremtidssikret, siger Ken Kutaragi.

21 spil ved lanceringen

PS3 kommer først til Danmark i marts 2007, men allerede 11. og 17. november i år får spilfans i henholdsvis Japan og USA mulighed for at købe den nye konsol.

Spørgsmålet er dog, om der til den tid er tilstrækkeligt mange PS3-spil på markedet til, at folk gider punge ud med de omkring 5000 kroner for maskinen.

For at overflødiggøre den frygt har Sony netop meldt ud, at der inden udgangen af 2006 vil være mindst 21 spil på markedet, der kan udnytte de teknologiske kræfter i PS3.

Det drejer sig om spil som NBA07, Need for Speed Carbon og Resistance: Fall of Man, og en af de største støtter til PS3, Electronic Arts, garanterer, at der vil komme mange flere spil i den kommende tid.

- Det her er kun begyndelsen. I de kommende måneder og år vil udviklere udnytte fordelene ved PS3’s processorer og blu-ray til at udvikle spil med overbevisende dybde og grafik, meddeler Paul Lee, direktør i EA Studios.

Ikke desto mindre er netop det begrænsede spilkatalog en akilleshæl for Sony, for med en pris på 5.000 kroner vil mange spillere nok kræve, at der trods alt er et vist udbud af spil, der kan udnytte PS3’s muskler allerede fra første dag.

Nægter at tale om konsolkrigen

Det helt store spørgsmål er, om Microsofts Xbox 360 med over et år på bagen allerede har fået så godt fat i markedet, at PS3 må se sig henvist til andenpladsen i den store krig mellem den nye generation af konsoller.

På bloggen Three Speech bliver Ken Kutaragi spurgt, om han tror, at PS3 vil kunne slå Xbox 360 og Nintendos Wii?

- We don’t care, lyder svaret fra Ken Kutaragi.

Det svar kommer, efter at Sony i sidste uge blev nødt til at nedjustere de økonomiske forventninger til 2007, blandt andet fordi man har måttet sænke prisen på PS3 i Japan og udskyde lanceringen i Europa.

Det, sammen med et dårligt salg af den håndholdte PSP og tilbagekaldelsen af en række defekte batterier til bærbare computere, har sat Sony i en situation, hvor PS3 nærmest er tvunget til at blive en succes, når den sendes ud i butikkerne.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Eldorado A/S

IT-supporter

Sydjylland

Styrelsen For It og Læring

Erfaren enterprise-arkitekt til tværgående arkitekturenhed

Københavnsområdet

STELLA CARE ApS

Frontend- og app-udvikler (AI-Native)

Københavnsområdet

TD SYNNEX Denmark ApS

Networking Presales Specialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo