Uddannelse i iværksætning skal rette op på de danske iværksætteres manglende evne til at skabe kritisk markedsmasse.
I forbindelse med finanslovsforhandlingerne slås regeringen og Socialdemokratiet om 100 millioner kroner, som var øremærket til iværksætteri og innovation, men som efter socialdemokratisk pres skal overføres til uddannelsesområdet.
Det synes Nicolaj Seest, formanden for Dansk Iværksætterforening, er ærgerligt – hvilket er helt forståeligt, medmindre pengene bliver brugt på mere undervisning i iværksætteri.
Sagen er, at Danmark i dag er tæt på at være verdens bedste iværksætterland – men vi har ikke verdens bedste iværksættere.
Indsats nødvendig
Den skævhed kan en indsats på uddannelsessiden være med til at rette op på, hvis indsatsen ellers bliver skruet ordentligt sammen.
For det første har Danmark i dag flere iværksættere i forhold til befolkningens størrelse, end noget andet land i verden på nær USA.
Det lille faktum gør regeringens økonomiske analyseenhed FORA opmærksom på hvert år i en international sammenligning OECD-landene i mellem.
Det er med andre ord en myte, at det skattetyngede danske velfærdssamfund har skabt en nation af tryghedsnarkomaner.
Tværtimod kan man sige, at gode uddannelser, gode livsudfoldelsesmuligheder og en stor økonomisk tryghed gør, at mange tør vove springet ud i den uvisse tilværelse som selvstændig – trods et jobmarked, der råber efter arbejdskraft.
For det andet har Danmark verdensrekord i privat venturekapital.
Ifølge en nylig opgørelse fra Deutsche Bank er viljen blandt de private investorer til at sætte penge i nye og unge virksomheder større i Danmark end i noget andet vestligt land.
90,40 procent af BNP
Der bliver investeret, hvad der svarer til 0,40 procent af Danmarks BNP i nystartede virksomheder, hvilket er mere, end hvad der bliver investeret i såvel USA som Storbritannien og Sverige.
Gennemsnittet i EU er 0,11 procent. De høje skatter, som betaler uddannelserne og trygheden, har altså ikke forhindret den private kapital i at finde risikovillige investeringsmål.
For det tredje er iværksætterkulturen i skred i Danmark. Stadig flere – ifølge visse målinger flere end i USA – drømmer om at starte egen virksomhed i Danmark.
Det kniber ganske vist stadig med iværksætterlysten blandt de højtuddannede – her vil “kun” godt 10 procent starte egen virksomhed, selv om de i kraft af deres lange uddannelse burde være blandt de bedst rustede til det, men det er dog flere, end for 10 år siden, hvor kun seks procent blandt de højtuddannede havde selvstændigheden som mål og drøm.
Faktisk er konkursloven i dag en af de største barrierer i iværksætter-Danmark.
Hvis en iværksætter er uheldig og går konkurs, så straffer politikerne det stakkels menneske med syv års karantæne fra selvstændig virksomhedsdrift.
Barsk straf
Det er den barskeste straf for at fejle i OECD-området og fuldstændigt ude af trit med de politiske ønsker om flere risikovillige iværksættere. Prygl hjælper sjældent, når det gør ondt.
Besynderligt nok har regeringen Anders Fogh Rasmussen – der ellers kalder sig både borgerlig og iværksættervenlig – ikke fjernet denne barriere for en stærk dansk iværksætterkultur, selv om det ikke koster noget på finansloven.
Når det er sagt, så fører den boblende iværksætterlyst – som trodser selv fjendske konkurslove – og de mange risikovillige investeringskroner ikke til mange nye vækstvirksomheder i Danmark.
Her halter vi markant efter udlandet. Vi etablerer nok mange nye virksomheder, men de bliver ikke store. Det tyder på, at danske iværksættere mangler kompetencer til at drive den nye forretning vidt nok til at opnå kritisk markedsmasse.
Her kunne en målrettet uddannelsesindsats på 100 millioner kroner hjælpe – hvis pengene altså bliver brugt på dette svage led i iværksætterkæden. Hvis tanken er at bruge dem på alt muligt andet, skal Nicolaj Seest have en meget stor megafon.
Mikael R. Lindholm er chefredaktør på Computerworld.
