Tyskerne indfører licensafgift på mobiltelefoner

De tyske mobilbrugere kan se frem til en ekstra regning for at bruge mobiltelefon. Delstaterne har nemlig besluttet, at der skal betales licensafgift fordi mobilen kan modtage radio og tv. Torskedumt, siger dansk teleanalytiker.

De 16 tyske delstater har vedtaget en lov, som betyder, at tyskerne skal betale en skat på avancerede mobiltelefoner og computere.

Skatten skal være en slags licensafgift, der pålægger apparaterne, eftersom både computere og mobiltelefoner kan modtage TV- og radiosignaler på linje med almindelige radio- og TV- apparater, skriver Mobileburn.

Akkurat som i Danmark har Tyskland en licensafgift, uanset om man benytter kabel, antenne eller internet.

Den nye lov er således bare en forlængelse af den eksisterende politik på området.

Den månedlige afgift bliver på 5,52 euro per måned, hvilket svarer til 41 kroner. Det har ingen betydning, om man benytter sin telefon til at se fjernsyn eller høre radio.

For dumt

- Beskatning på kommunikationsredskaber er simpelthen for dumt, siger Torben Rune, teleanalytiker, Netplan.

Han mener, at kommunikation fremmer samfundsudviklingen. Derfor er det som at skyde sig selv i begge fødder, hvis man beskatter dem.

- Man bør beskatte områder, hvor man ønsker en begrænsning og ikke områder, som man kan have stor samfundsmæssig gavn af at fremme, siger Torben Rune.

Rammer virksomhederne hårdest

Eftersom et stort antal af dagens mobiltelefoner understøtter video, radio eller 3G, får lovforslaget betydning for millioner af tyskere.

For private er den tyske licensafgift et engangsbeløb, hvilket indebærer, at man kan have så mange modtagere som man vil på en licens.

Modsat forholder det sig for virksomheder, som skal betale afgiften for hver enkelt enhed.

Har et firma således 1.000 firmatelefoner, løber den månedlige regning således op i mere end 40.000 kroner.

Flere tyske virksomheder har da også protesteret kraftigt mod loven, der vil påfører dem store ekstraomkostninger.

Enkelte har endda dannet lobbygrupper, der har til formål at ændre eller i bedste fald stoppe afgiften.

Ligner dansk ordning

I takt med at det digitale tv-net udbygges, har flere lande varslet at de også vil se på licensordningerne, således at tv på mobilen ikke bliver et smuthul.

Også den danske medielicens på 2.090 kroner årligt, der træder i kraft til nytår, omfatter visse mobiltelefoner samt alle bredbånds-computere.

Den nye tyske licensafgift træder i kraft 1. januar 2007.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen