Fredelig bredbåndsdag trods optrappet krig


Publiceret d. 25. oktober 2006 kl. 16.10 | Antal kommentarer (2)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
- Vi har måttet udvide deltagerantallet tre gange.

Sådan lød det, da 470 personer i dag blev budt velkommen til konferencen Bredbåndsdagen 2006 i København.

Og for at understrege den optimisme blev den første kommentar fulgt op af en erindring om, at musiklegenden Van Morrison havde givet den gas i selv samme bygning som konferencen for ikke så længe siden.

Jo, bredbåndsfolket i Falconer var i godt humør, og da belysningen i salen var dæmpet, og spotlyset havde fundet scenen, kunne Jørgen Abild, direktør i IT- og Telstyrelsen, da også berette, at Danmark klarer sig ganske godt som bredbåndssamfund.

- Men der fortsat er brug for en regulering af markedet, så der kan komme en bedre konkurrence, understregede direktøren.

Elselskaber et hovedtema
Af samme årsag ser Jørgen Abild meget positivt på de mange investeringer fra elselskaberne, der netop er med til at øge konkurrencen.

- Jeg tror, at en konkurrence mellem forskellige former for infrastrukturer er positiv, sagde Jørgen Abild med henvisning til, at bredbåndet har mange ansigter i form af både det almindelige kobbernet, fiberforbindelserne og de trådløse teknologier.

I det hele taget var elselskabernes store bredbåndsinvesteringer et af hovedtemaerne på Bredbåndsdagen.

Canadiske Bill St. Arnaud fra internetorganisationen Canarie Inc. udtrykte begejstring over at være i det land i verden, hvor der flest bredbåndsforbindelser per indbygger. Alligevel dryppede han lidt malurt i bægeret, da han gav elselskaberne et godt råd med på vejen.

- I skal ikke forsøge at blive telefonselskaber. Sats på fiberen og intet andet, og tjen penge på at skabe og vedligeholde infrastrukturen, lød det fra Bill St. Arnaud.

TDC: Vi skal lytte til kunderne
Det er uvist, om det var med den kommentar som inspiration, at Kim Frimer, direktør for TDC Totalløsninger, gik på scenen lidt senere.

Under alle omstændigheder var hans vinkel på bredbåndssituationen klar - danskerne har slet ikke brug for de vildt høje hastigheder, som fibernetværket kan tilbyde.

- Vi snakker meget om hastigheder i vores branche, men er det egentlig det, vores kunder interesserer sig for, lød det retoriske spørgsmål fra Kim Frimer.

Han viste herefter en grafik over TDC's bredbåndskunder, der i gennemsnit har 1,8 Mbit at gøre godt med, hvilket ifølge Kim Frimer er mere end rigeligt for de fleste.

I stedet er det ting som service og indhold, der skal fokus på, mener TDC.

Samtidig kunne Kim Frimer dog fortælle, at TDC snart kan tilbyde 50 Mbit på kobbernettet, og at man samtidig aldrig har gravet så meget fiber ned i jorden, som man har gjort i år.

- Men det er klart, at når vi har så meget kobber i jorden, som vi har, ville vi da være godt dumme, hvis vi ikke forsøgte at tjene penge på det, forklarede Kim Frimer og slog samtidig fast, at TDC er ligeglad med, hvilken net-teknologi, man bruger - bare det er den mest økonomiske.



Alle artikler om:
Bredbånd, Netkultur


Kommentarer - Debatoversigt


TDC og fremsyn
2 indlæg

Det slår mig efter at have læst artiklen at TDC bliver ved med at prøve at fortælle kunderne hvad de har behøv for, i stedet for at spørge dem og prøve at opfylde ønskerne.

Hvis jeg går ned til slagteren og beder om et kilo hakket okse og slagteren så siger "Jamen det har du slet ikke brug for, her har du en halv ged i stedet, er den ikke dejlig, og du bliver mæt alligevel" .. så tror jeg nok ikke jeg handler dér mere.

Yay for monopolmentalitet - det er jo alene det der har gjort at elselskaberne har mulighed for at få fodfæste på markedet - hvis efterspørgslen var lig nul for nye teknologier og højere båndbredder var der jo ingen der ville investere.

Personligt glæder jeg mig da til jeg kan have storage ude i byen med 100mbit+ eller kan streame video i en ordentlig opløsning, samtidig med jeg laver andre ting online.

(Og jeg er stavespasser, jaja, intet nyt i det :p)


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

På et møde imorgen skal de danske HP-ansatte orienteres om virksomhedens nye planer. Men fremtiden for Danmark er fortsat uklar.
24. maj 2012 kl. 11.06 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

En bestyrelse for en it-virksomhed, der krakkede for 12 år siden, hives nu i retten i en sag om erstatning på 100 millioner kroner.
24. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

Når det offentlige spænder livremmen ind, koster det it-konsulentleverandører jobbet. Se her, hvordan en offentlig myndighed vil skære kraftigt ned på sit forbrug af eksterne it-konsulenter.
24. maj 2012 kl. 10.26 | læs »





 
White papers
Nokia Siemens Networks expects five billion people to be connected to the web and a 100-fold...

The business world does not hold still any more. Your workers are on the move, and technology...

This White Paper, written by IDC and commissioned by Symantec, focuses upon the importance of...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.