Computerworld flytter ind i Second Life


Publiceret d. 27. oktober 2006 kl. 07.00 | Antal kommentarer (10)


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Avatarer Second life
Hele holdet samlet. Fra venstre avataren (Second Life-figuren) for Claus Lønborg, marketingdirektør i IBM Danmark, Mikael R. Lindholm, chefredaktør for Computerworld, Preben Meyer, stifter af Innovation Lab, Mads Thimmer, medstifter af Innovation Lab og Peder Bjerge, journalist på Computerworld.

Computerworld etablerer i samarbejde med udviklingshuset Innovation Lab og IBM Danmark et fælles eksperimentarium - House of Horizons - for kommunikation, samarbejde og innovation i den virtuelle verden Second Life.

Formålet er at teste de kommercielle muligheder i de hurtigt ekspanderende parallelle universer på internettet, som får stadig større betydning også for den virkelige verden.

Second Life er en tredimensionel verden på nettet, hvor brugeren navigerer rundt ved hjælp af en avatar - en computerfigur, man selv skaber.

Masser af penge i omløb
Second Life tæller i dag 1,1 million brugere, som handler sammen for mere end fire millioner virkelige kroner hver dag - leje af virtuel jord, køb og salg af huse, indkøb af tøj, sko og møbler, annoncering, gambling og underholdning.

Tallene vokser med 10-20 procent hver måned.

De dygtigste virtuelle købmænd tjener flere hundrede tusinder kroner om måneden.

I Second Life bliver der handlet med Linden-dollars, men den virtuelle valuta kan veksles til rigtige penge.

Politisk spørgsmål i USA
Den amerikanske kongres anslår, at de virtuelle verdener har en samlet omsætning på flere milliarder kroner. Det har gjort beskatning af de virtuelt skabte og i dag skattefrie indtægter til et politisk spørgsmål i USA.

Second Life er udviklet af softwarevirksomheden Linden Labs, hvis bestyrelsesformand er Mitch Kapor, der i sin tid opfandt Lotus Spreadsheet, og hvis teknologiske rådgiver er Jaron Lanier, der opfandt begrebet "virtual reality" i 1980'erne.

Investorerne tæller Amazon-stifter Jeff Bezos og eBays stifter Pierre Omidyar.

Virksomheder flytter ind
En lang række toneangivende virksomheder er nu ved at indtage den nye, virtuelle markedsplads.

Japanske Sony og Toyota, amerikanske Reebok, Sun Microsystems og Wells Fargo, britiske BBC og senest Reuters er blandt de frontløbere, som er ved at etablere sig i Second Life for at udforske den nye markedsplads.

Computerworld, Innovation Lab og IBM Danmark bliver de første danske virksomheder, der etablerer sig i den tredimensionelle parallelverden.

Formålet med House of Horizons rækker langt videre end at forvandle avatarerne til forbrugere.

- Det virtuelle univers gør det muligt at skabe, udvikle og teste nye ideer på tværs af konventionelle grænser for, hvad der er muligt og umuligt. Vi kan teste nye måder at konstruere bygninger på, vi kan teste samarbejdsformer, vi kan udvikle og teste funktioner på produkter - og overføre erfaringerne til den virkelige verden. House of Horizons kan blive en forrygende innovationsaccelerator, siger Mads Thimmer, medstifter af Innovation Lab.

Nye medieformer
For Computerworld handler det først og fremmest om at eksperimentere med nye medieformer.

Vi udvider reelt Computerworlds Media Lab til Second Life.

Det kan åbne for nye journalistiske metoder, formidlings-former og teknikker.

For eksempel kan vi invitere læserne til virtuelle debatmøder med redaktionen, hvor det er muligt at drøfte et tema til bunds og nå frem til nye spørgsmål, uanset hvor i den fysiske verden deltagerne opholder sig.

Men eksperimenterne begrænser sig ikke nødvendigvis til kommunikation, samarbejde og innovation.

Second Life kan også blive rammen omkring sociale, juridiske og politiske eksperimenter, hvor ideer og metoder kan testes på det avatarbefolkede univers, før de bliver iværksat i den virkelige verden.

Computerworld, Innovation Lab og IBM Danmark opfører en bygning - House of Horizons - i Second Life, der i sig selv bliver et eksperiment i funktionalitet, med både fælles faciliteter og med muligheder for ekspansion.

Eksperimentariet House of Horizons vil være åben for partnere, som måtte være interesserede i at deltage i udforskningen af de virtuelle markeder.

Computerworld vil rapportere løbende om eksperimenterne og udviklingen i Second Life.




Kommentarer - Debatoversigt


Kunne vi så ikke lige få
2 indlæg

Noget helt andet end artiklen - styring af debatter
6 indlæg

De første til hvad?
2 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

På et møde imorgen skal de danske HP-ansatte orienteres om virksomhedens nye planer. Men fremtiden for Danmark er fortsat uklar.
24. maj 2012 kl. 11.06 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

En bestyrelse for en it-virksomhed, der krakkede for 12 år siden, hives nu i retten i en sag om erstatning på 100 millioner kroner.
24. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

Når det offentlige spænder livremmen ind, koster det it-konsulentleverandører jobbet. Se her, hvordan en offentlig myndighed vil skære kraftigt ned på sit forbrug af eksterne it-konsulenter.
24. maj 2012 kl. 10.26 | læs »





 
White papers
En stor procentdel af forbrugerne er stadig tilbageholdende med at bruge kreditkort på...

IDC har analyseret de fordele og det afkast (ROI), BMC Software Inc. har opnået ved at anvende...

Mange virksomheder er gået i gang med at virtualisere deres infrastruktur for at spare penge,...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.