Ementor binder ansatte med kollega-klausuler


Publiceret d. 1. november 2006 kl. 08.46 | Antal kommentarer (7)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Mens beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fortsat ikke har nedsat det udvalg, der skal se på omfanget af de hemmelige aftaler mellem virksomheder om ikke at ansætte hiandens medarbejdere, kommer det frem, at arbejdsgivere anvender et hav af metoder til at binde deres medarbejdere.

Den seneste "lænke" omkring medarbejdernes ben er klausuler, der gør det muligt for arbejdsgiveren at sagsøge medarbejdere, der direkte eller indirekte får kollegaer til at skifte job.

De såkaldte kollegaklausuler indgår som standard i kontrakter hos Ementor Denmark.

- Der stod i kontrakten, at jeg skal betale en bod på tre måneders løn, hvis jeg "medvirker til" at en kollega skifter job til en konkurrerende virksomhed, siger nuværende it-administrator, Michael Pedersen.

Han skulle have tiltrådt 1. juli 2005 hos Ementor Denmark, men konfronterede virksomheden med klausulen.

Beskeden var, at det var ny fast praksis efter at virksomheden havde fået ny administrerende direktør. Så det var enten klausulen eller farvel.

- Jeg valgte at sige nej til jobbet, for hvad betyder de vage formuleringer helt præcist? Stopper jeg hos Ementor vil det jo betyde, at jeg kan jeg stå med et sagsanlæg på halsen, blot fordi jeg har talt med gamle kollegaer om mit nye job, siger Michael Pedersen.

Kerneværdi
Selskabets administrerende direktør, Carsten Dilling, peger på, at formuleringen går igen i mange Ementor-kontrakter.

- Det er standard i alle vores kontrakter, siger han.

Han forklarer, at klausulerne hænger sammen med virksomhedens kerneværdi om sammenhold.

- Hvis medarbejdere ved ansættelsens begyndelse ikke kan støtte op om den værdi, så har de nok heller ikke fundet den rigtige arbejdsplads, siger Carsten Dilling.

- Vi beskytter os jo blot mod, at medarbejdere aktivt rekrutterer hele afdelinger. Vi har et stort ansvar overfor vores kunder og skal sikre, at de får en stabil konsulentindsats, siger han.

I øvrigt henviser Carsten Dilling til, at medarbejderne ser klausulen, inden de skriver under.

- Medarbejderne kan jo se vilkårene. Der er ikke noget fordækt i det. Vi laver jo ingen hemmelige aftaler, understreger han.

Måske ulovligt
Retstilstanden er ikke afklaret endnu, da der ikke har været nogen sager, der er kommet så vidt.

Fagforbundet HK Privat mener dog, at sagen er klar.

- Efter vores opfattelse vil kollega-klausulerne ikke holde i retten, siger faglig chef Carlo Søndergaard fra HK Privat.

Han mener, at klausulerne i praksis bruges til at skræmme medarbejderne.

- Er du ikke med os, så er du imod os. Det er tankegangen bag den personale-politik. Og modstanderne skal man skræmme, så de ikke overvejer at tage en kollega med over i et nyt job, siger Carlo Søndergaard.

Det med småt
ITEK under Dansk Industri ser ligesom Ementor ingen problemer med klausulerne.

- I sidste ende kan medarbejderne jo selv tage stilling til, om de vil acceptere vilkårene. De fremgår jo af kontrakten, siger direktør Tom Togsverd fra ITEK.




Kommentarer - Debatoversigt


Sammenhold, ja godaw
7 indlæg

Firmaet har tydeligvis et voldsomt overskud af esprit de corps og holdånd når man er nødt til at true medarbejderne til ikke at tage andre med hvis de formaster sig til at finde et nyt job. Lyder som et dejligt sted at arbejde.

Måske man i stedet fik mere ud af at stole på medarbejderne, og på at de kan lide at arbejde for ens firma? Det der er i hvert fald ikke noget der kunne få min firmaloyalitet til at stige.

Denne kommentar er blevet modereret af Dan Jensen

Computerworld har bannet en debattør ved navn "mads", hvis indlæg er blevet slettet.

Det fremgår klart af debattens regler, at Computerworld ikke accepterer anonyme debattører i debatten.

mvh

Dan Jensen, nyhedsredaktør
Computerworld


Ementor er desværre ikke de eneste der ønsker at binde deres medarbejdere med frygt og trusler som virkemiddel. Jeg kan kun opfordre til at lade være med at skrive under på den slags. Der er masser af andre jobs - i hvert fald til de dygtige.

Kollegaklausuler burde i mine øjne forbydes ved lov. Jeg tror nemlig at de svageste jobsøgere vil føle sig presset ud i at acceptere kollegaklausulerne for at få et job. Hvis det er sandt, håber jeg da i det mindste, det betyder, at virksomheder som Ementor bliver befolket med netop de svageste ansatte.


#3, Stiller man urimlige krav, skriver tåbelige kontrakter, eller ikke formår at forhandle på ordenlige vilkår, kan man netop sørge for at man ikke får de bedste eller mest erfarne folk.

Der er ikke noget mere tåbeligt end, man søger og får tilbudt et job, hvor de vil have de bedste, og firmaet's kontrakter ryger frem og tilbage pga diverse kontrakt fejl, Bla. aftalte løn er skrevet forkert (mindre end aftalt).

Det var dog et sidespor, men det illustrere hvad jeg sage.

Jeg vil ligesom Søren opforder alle til at læse deres kontrakter meget nøje, og lad være med at skrive under, hvis der er nogte I ikke fortstår, eller som I ikke finder akceptable. (gælder især de nye på markedet).

mvh
Michael Nielsen.


Sammenhold?!

Det kan godt være den type klauser er lovlige til et vist punkt, men de er uetiske som bare fanden, og det er da det dummeste jeg nogensinde har hørt.


#5, Meget enig. Er det de laver i øvrigt ikke noget nær defintionen af "at pisse i bukserne for at holde varmen"? Nu og her holder de muligvis på et par medarbejdere - men det er vel de færreste der vil vælge så lidet tiltalende en arbejdsgiver.

Mvh
Rune


#5, Tjah, jeg synes da også at det er dumt af Ementor at skræmme folk væk på den måde. De indskrænker deres eget udvalg af potentielle medarbejdere.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Facebooks kommende gigant-børsnotering vil udløse milliard-formuer til mange mennesker. Se her, hvem der kommer til at score kassen - inklusive en verdensberømt rocksanger.
9. februar 2012 kl. 15.59 | læs »

Der er ikke hold i påstanden om sikkerhedsproblemer i forbindelse med bankkunders login uden brug af NemID, lyder det fra Nykredit Bank.
9. februar 2012 kl. 13.40 | (2) | læs »

I al stilhed har Google lanceret et program, hvor selskabet vil betale brugerne for at lade Google snuse rundt i deres browseraktiviteter.
9. februar 2012 kl. 12.59 | (1) | læs »

"Et af de største enkeltstående it-projekter i KMD siden kommunalreformen". Sådan betegner KMD selv dette it-projekt, som over 100 KMD-folk foreløbig har været inde over.
9. februar 2012 kl. 07.00 | læs »





Ledige it-job på Jobworld

Systemudvikler
Danske Bank


Support Professional
Milestone Systems A/S



 
 
White papers
Det er vitalt at have godt styr på sine processer omkring kontraktindgåelse og ikke mindst på...

Læs i dette white paper, hvordan du udvikler mere intelligente produkter ved at bruge værktøjer...

Uden gode kravspecifikationer får man ikke et godt system. Kravhåndtering eller Requirements...

 


Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

CSC mister sin største privatkunde i Danmark. Hundredvis af CSC-ansatte kan blive berørt.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?