IT- og Telestyrelsen bryder persondataloven

IT- og Telestyrelsen har offentliggjort hundredevis af mailadresser i et nyhedsbrev. Styrelsen undskylder og beklager. Nu skal medarbejderne lære at kende forskel på cc- og bcc-felter.

IT- og Telestyrelsen udsendte onsdag formiddag et nyhedsbrev, hvor alle nyhedsbrevets flere hundrede modtagere var synlige i mailens modtagerfelt.

Dermed afslører IT- og Telestyrelsen alle abonnenternes identitet for de andre modtagere af nyhedsbrevet.

Den praksis står klart i modstrid med tidligere afgørelser fra Datatilsynet, som i henhold til Persondataloven har fastslået, at afsendere af nyhedsbreve skal sikre modtagernes personlige oplysninger ikke kommer uvedkommende i hænde.

Det pågældende nyhedsbrev er afsendt af en medarbejder i IT- og Telestyrelsen og indeholder en invitation til at deltage i et internationalt symposion om digitale standarder.

Nyhedsbrevet er sendt til hundredvis af medarbejdere i en lang række store it-virksomheder, offentlige myndigheder og privatpersoner.

Menneskelig fejl

Fejlen opstod, fordi medarbejderen hos IT- og Telestyrelsen troede, at adresserne blev sat ind i nyhedsbrevets bbc-felt, som slører alle andre adresser end modtagerens egen.

Imidlertid havnede adresserne i stedet i brevets cc-felt, fortæller Marie Munk, som er vicedirektør hos IT- og Telestyrelsen.

- Det er en menneskelig fejl. Det kan vi kun beklage og vide, at det ikke er godt nok, siger Marie Munk.

Ifølge direktøren kan sådan noget ske, når det går rigtigt stærkt. Men det gør det ikke mere acceptabelt, fortæller Marie Munk.

Derfor vil hun nu indskærpe overfor hele organisationen at man skal være ekstra opmærksom på, hvor man placerer modtager-adresserne, når man sender store nyhedsbreve ud til mange.

Travlhed bærer noget af skylden

- Lige som andre har vi mange ting og lave og har travlt. Men det er ikke godt nok. Det er beklageligt og det er vi meget kede af, siger Marie Munk.

Ifølge direktøren er det ingen formildende omstændighed, at det er hundredevis af virksomheders mailadresser og ikke private mailadresser, som IT- og Telestyrelsen hælder ud til modtagerne.

- Det er det samme. For os er det bare vigtigt, at vi har en troværdig sagsbehandling, og at sådan noget ikke sker, siger Marie Munk.

Udbredt fejl

Indtil videre har IT- og Telestyrelsen ikke modtaget nogen henvendelser fra læsere af nyhedsbrevet, som er utilfredse med, at deres mailadresse er blevet offentliggjort for flere hundrede andre, fortæller direktøren.

IT- og Telestyrelsen er langt fra den første myndighed eller virksomhed som ved en fejl afslører identiteten på samtlige modtagere af en nyhedmail.

Listen rummer både firmaer som fremstiller styresystemer til computere, it-sikkerhedgrupper, elektronikforretninger, stævnemødesider på nettet og endda en forbrugerombudsmand, som også har begået samme fejl.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S