Ekspert: Al blokering af Allofmp3.com kan omgås

Fogedrettens angivelser på, hvordan internetudbyderen Tele2 kan blokere for adgangen til Allofmp3.com, er ikke holdbare. Alle de angivne metoder kan omgås, mener sikkerhedsekspert.

Det er ikke muligt at blokere effektivt for brugernes adgang til musiktjenesten Allofmp3.com.

Det mener sikkerhedseksperten Hasse Olsson fra CA's sikkerheds-division, som således bakker op om de holdninger, som internetudbyderne giver udtryk for.

- Det vil være en håbløs opgave uanset hvilke midler, man tager i brug. Man kan ikke lukke effektivt for adgangen, lyder det fra Hasse Olsson.

Fogedretten har gjort det op til internetudbyderen Tele2 selv at vælge, hvilken blokering selskabet vil sætte i værk. Tele2 har valg en løsning via DNS, hvilket ikke undrer Hasse Olsson.

- Internetudbyderen har direkte adgang til DNS-systemet og derfor er det klart den nemmeste og hurtigste løsning. Men løsningen er langt fra effektiv og kan nemt omgås, siger han.

Fire metoder til blokering

I fogedrettens kendelse oplyses fire eksempler på, hvordan en blokering kan gennemføres.

Metoderne er baseret på oplysninger fra Antipiratgruppen, der har forespurgt en ekstern virksomhed om mulighederne for at lukke for adgangen til en bestemt webside.

DNS-blokering er en af disse metoder, mens de tre øvrige er en hardware- og/eller software-blokering ved at filtrere kundernes trafik til webstedet, at filtrere trafikken gennem en såkaldt proxy-server eller en blokering på IP-niveau, hvor webstedets IP-adresse lægges ind i et filter i internetudbyderens routere.

Ingen af disse metoder er dog 100 procent effektive, mener Hasse Olsson.

- Allofmp3.com kan jo vælge at lege med ved at ændre IP-adresse eller domænenavn. Sker det tit, vil det blive helt umuligt at holde trit med for dem, der ønsker at blokere for webstedet, siger Hasse Olsson.

For Allofmp3.com vil det naturligvis være en afvejning af, hvor væsentlige webstedet anser de danske kunder for at være for forretningen, og hvor svært man vil gøre det for brugerne at finde frem til webstedet.

- Det bliver i sagens natur sværere for brugerne at finde frem til webstedet, hvis det konstant ændrer IP-adresse eller navn, uddyber CA’s sikkerhedsekspert.

Luk Allofmp3.com i Rusland

Hasse Olsson undrer sig over, at man vælger at pålægge internetudbyderne en opgave, der er tæt på at være umulig.

- Den eneste effektive løsning er at gå så tæt på kilden som muligt. Det vil i denne her sag betyde, at man burde forsøge at få lukket Allofmp3.com i Rusland. Det er det eneste, der vil virke 100 procent, mener Hasse Olsson.

Dette synspunkt deles af flere internetudbydere, herunder Telia Stofa, der foreløbig har valgt at forholde sig passivt til sagen.

Telia Stofa-kunderne har således stadig adgang til Allofmp3.com.

- Indtil videre afventer vi en eventuel henvendelse om at lukke for adgangen til Allofmp3.com. Hvis det bliver op til os, hvordan vi blokerer kundernes adgang, vil vi helt sikkert vælge at blokere via DNS, men det eneste rigtigt effektive er at lukke for kilden, siger Telia Stofas tekniske direktør, Kaj Skov.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S