Net-udbydere vil ikke lukke for Allofmp3


Publiceret d. 30. oktober 2006 kl. 09.05 | Antal kommentarer (24)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Danmarks store internetudbydere holder fortsat åben for adgangen til den russiske musiktjeneste Allofmp3, efter Tele2 med en fogedkendelse i sidste uge blev tvunget til at lukke for adgangen.

TDC, Cybercity og Telia Stofa vil nemlig ikke lukke for adgangen, før de bliver stillet overfor direkte krav om lukning af adgangen til webstedet.

- Vi har besluttet at fastholde adgangen for vores kunder, indtil der sker noget yderligere i sagen, siger Karin Hindkjær, kommunikations-direktør i Cybercity.

Venter på direkte henvendelse
Hos Danmarks næststørste internetoperatør, Telia Stofa, har man end ikke set kendelsen mod Tele2 endnu.

- Vi venter stadig på at se kendelsen mod Tele 2, men ellers afventer vi om der skulle komme en direkte henvendelse til os, med et krav om lukning af kundernes adgang til Allofmp3.com, siger Kaj Skov, der er teknisk direktør i Telia Stofa.

I fald en henvendelse kommer og den angiver, at Telia Stofa selv kan vælge den bedste metode til blokering, forventer Kaj Skov, at Telia Stofa vil gøre som Tele2, nemlig blokere for opslag efter Allofmp3.com i selskabets DNS.

Sagen kan udvikle sig
Kaj Skov frygter dog, at sagen kan videreudvikle sig, så internetudbyderen kan blive bedt om at lukke for adgangen til et stigende antal websteder.

Udover den omkostning dette vil påføre udbyderne er der også spørgsmålet om, hvordan det kan gennemføres rent praktisk

I sager om websteder, der indeholder børnepornografi, foregår både beslutningen om lukningen og selve DNS-blokeringen rent administrativt.

Internetudbyderne modtager en liste fra Rigspolitichefen med websteder, de har besluttet, at der bør lukkes for.

Listen hælder internetudbyderne derefter ind i deres DNS-systemer, hvorefter blokeringen er foretaget.

- Hvis sagen om Allofmp3.com og tilsvarende fremtidige sager, skal køre administrativt på samme måde som med børnepornografi, så kræver det som minimum en besluttende myndighed, der kan afgøre, hvilke websteder vi skal lukke for. Denne myndighed kunne måske være IT- og Telestyrelsen, mener Kaj Skov.

TDC sidder på 61,1 procent af landets internetabonnementer, Telia Stofa på 9,9 procent, Cybercity på 9,1 procent og Tele2 på 7,4 procent.




Kommentarer - Debatoversigt


Hvorfor lukke adgang?
10 indlæg

DNS blockering
4 indlæg

Telia Stofa er helt ude i hampen
2 indlæg

Lovgivere må gå i filosofisk tænkeboks, over deres...
1 indlæg

Indse det dog: Allofmp3 er udenfor statsmagtens rækkevidde
4 indlæg

Censur - velkommen til
3 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

På et møde imorgen skal de danske HP-ansatte orienteres om virksomhedens nye planer. Men fremtiden for Danmark er fortsat uklar.
24. maj 2012 kl. 11.06 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

En bestyrelse for en it-virksomhed, der krakkede for 12 år siden, hives nu i retten i en sag om erstatning på 100 millioner kroner.
24. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

Når det offentlige spænder livremmen ind, koster det it-konsulentleverandører jobbet. Se her, hvordan en offentlig myndighed vil skære kraftigt ned på sit forbrug af eksterne it-konsulenter.
24. maj 2012 kl. 10.26 | læs »





 
White papers
Dette white paper forklarer dig om truslen fra malware, og hvordan den bringer væksten i din...

Dette white paper forklarer dig om truslen fra malware, og hvordan denne trussel bringer væksten...

På grund af nylige fremskridt inden for SSL- og relaterede teknologier tilbyder de forskellige...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.