EU-kommissær angriber teleselskaberne

EU-kommissær Viviane Reding vil sikre, at en prisnedsættelse på roaming-priserne kommer forbrugerne til gode. De europæiske teleselskaber er for sløve, mener hun. Læs Computerworlds interview med kommissæren.

ATHEN: Roamingpriserne hos de europæiske teleselskaber er fortsat alt for høje og EU-Kommissionen vil presse på for at sikre markante nedsættelser af priserne.

Sådan lyder det fra EU-kommissær for informationssamfundet og medierne, Viviane Reding.

- Teleselskaberne har haft mange, mange år til at bringe priserne ned til et normalt niveau. Jeg har advaret dem mange gange, men de har ikke lyttet til advarslerne., siger Viviane Reding, der er kommissær for informationssamfundet og medierne.

Hindrer indre marked

Reding talte med Computerworld i forbindelse med det globale Internet Governance Forum, der denne uge afholdes i den græske hovedstad.

Ifølge kommissæren er skyhøje roamingpriser fortsat en forhindring i forhold til EU's indre marked, der skal sikre lige konkurrencevilkår overalt i Unionen.

- Der er virkelig ikke tale om en fair prisfastsættelse. Vi har set, at konkurrencen ikke fungerer, hvad angår international roaming, siger Viviane Reding.

Kommissionen er i øjeblikket i færd med at færdiggøre et udkast til regler på området, der forventes at sætte skrappe begrænsninger på priserne.

Forsinket af indædt modstand

Modstand fra mobilindustrien, der vil miste milliardindtægter, hvis og når reglerne træder i kraft, har dog forsinket processen noget.

I mellemtiden har en række teleselskaber allerede annonceret nedsættelser i roamingpriserne, eller tilkendegivet, at de er enige i princippet om en form for regulering på området.

Det gælder også det toneangivende selskab på det danske marked, TDC Mobil.

I lighed med andre mobilselskaber anbefaler TDC imidlertid, at reguleringen skal ske på engrospriserne frem for på slutbrugerpriserne.

Det er dog ikke et synspunkt som Viviane Reding har meget til overs for.

Borgerne skal nyde frugterne

- De nationale myndigheder har klart vist i analyser af området, at tidligere reduktioner i engrospriserne er havnet i teleindustriens lommer, og ikke er blevet givet videre til forbrugerne, siger Reding.

- Jeg ønsker at borgerne skal nyde frugterne af normale priser på området, slutter hun.

Læs stort interview med Viviane Reding om EU's visioner på internet- og bredbåndsområdet i fredagens trykte udgave af Computerworld.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S