Landområderne vender ryggen til digital signatur

I Århus og København har hver femte person en digital signatur. I Øster-Assels og Thyborøn i Vestjylland er det kun en ud af tyve.

Landområderne halter kraftigt efter den digitaliserings-bølge, der skyller ind over byerne.

Det viser en analyse Computerworld har lavet af den geografiske udbredelse af den digitale signatur i Danmark.

I alt har 613.000 danskere en personlig elektronisk underskrift, der blandt andet kan bruges som sikker login til en række hjemmesider som skat.dk og e-boks.dk.

Mister digitale gevinster
- Udkantsområderne går glip af besparelser i den offentlige administration, fordi ingen bruger signaturen, siger professor Jens Hoff fra Institut for Statskundskab i Århus.

Samtidig er det et demokratisk problem, at Danmark kun har én informationsmotorvej, som en tredjedel af befolkningen i dag kører på.

Den anden tredjedel spadserer i krybesporet, mens resten af befolkningen bor langt nede af sidevejene, mener adjunkt Jakob Linaa Jensen fra Informations - og Medievidenskab i Århus.

Derfor peger de to eksperter på, at der er behov for oplysningskampagner.

- Man skal forklare Grethe nede i kæret hvad fordelene er, så hun fortæller de andre, at man kan bruge noget, der hedder digital signatur hos skat.dk, siger Jakob Linaa Jensen.

Bredbånd udjævner forskel
De to eksperter peger dog på, at uddannelsesniveauet og dækningsgraden af bredbånd bærer en del af skylden for den geografiske skævhed.

Derfor går noget af problemet i sig selv, når Danmark får en øget dækningsgrad af bredbånd, forklarer de.

Direktør Carsten Blomberg Hansen fra Landdistrikternes Fællesråd, der hilser informationskampagner velkomne, pointerer, at bredbånd ikke gror frem af sig selv.

- Ingen virksomheder kan se det rentable i at tilbyde bredbånd til de husstande, der ligger for enden af vejen, hvor der skal lægges 300 meter kabel, siger han

Derfor må politikerne gribe ind og samtidig tage hånd om signaturen, der simpelthen ikke kan bruges nok steder, til at folk på landet vil bruge deres tid på den.

Landmænd er behovstyret
- I landdistrikterne er holdningen og livsstilen mere behovsstyret end i de tætbefolkede byer, hvor folk "vil være med". Men hvis man ikke har noget at bruge signaturen til, så er der bestemt ingen herude, der vil anskaffe sig en, siger Carsten Blomberg Jensen.

- Man snakker meget om, at alle de kloge bor i byerne, fordi der er uddannelserne, men herude er måske nogle, der tænker sig lidt bedre om, siger han lidt drillende.

Landdistrikternes digitale tilstand er et reelt problem, mener eksperterne.

- Især i udkantskommunerne er det en ond cirkel. For hvorfor skal kommunen anskaffe sig løsninger, hvor man kan bruge digital signatur, når ingen borgere har en? Og hvorfor skal borgerne anskaffe sig en digital signatur, når de ikke kan bruge den nogen steder?, spørger professor Jens Hoff retorisk.

Derfor advarer han imod, at offentlige instanser måske kommer til at betale for at anvende signaturen i fremtiden, når TDCs kontrakt med staten om at administrere signaturen udløber i 2008.

- En betaling vil være det rene vanvid og mindske kommunernes incitament endnu mere, siger Jens Hoff.

Uanset om IT- og Telestyrelsen, der står for den digital signatur, vælger at offentlige myndigheder fremover skal betale for signatur-løsninger, kan landområderne herhjemme finde trøst i at se mod Grønland.

Her har kun én ud af 293 personer en digital signatur.