Kæpheste i alle former og farver har i den seneste uge galopperet i flok hen over en københavnsk fogedret, der har påbudt Tele2 at lukke for adgangen til det russiske piratsite Allofmp3.com.
Televirksomheder, patentmodstandere, e-handlende, internetidealister og en sværm af onlinedebattører har i en skinhellig alliance af uvidenhed og økonomiske og idealistiske særinteresser raset mod det danske retssystem:
Censur! Kinesiske tilstande! Tele2 skal ikke lege politi! Pladeselskaberne skal ikke lege politi! Det er lovligt i Rusland! Det burde være lovligt i Danmark! Det er umuligt! Det vil koste 100 millioner! Konsekvenserne er uoverskuelige!
Kort sagt én stor pærevælling af skingre påstande og postulater, som de færreste har sat sig for at efterprøve.
Skærer man gennem den tykke sovs af sjusk, afledningsmanøvrer og irrelevante sidespring, er der imidlertid ikke meget substans tilbage.
Sagens essens er som følger:
De færreste seriøse iagttagere mener, at Allofmp3 er lovlig noget sted i verden – herunder Danmark og Rusland. Dermed er det også ulovligt at downloade musik derfra, ligesom det er ulovligt for internetudbydere at transmittere musikken.
Pladeselskaberne har derfor bedt Tele2 lukke for dets kunders adgang til sitet, hvilket Tele2 har sagt pænt nej til, da Tele2 er et privat firma og ikke en domstol.
Beslutningen om at indskrænke sine kunders handlefrihed på nettet har Tele2 overladt til det dertil indrettede danske retssystem. Nu er fogedretten så kommet med en kendelse, der gælder, indtil en højere retsinstans måtte mene noget andet, hvorfor Tele2 har lukket af for Allofmp3.com. Hvor er problemet? Hvordan skulle et retssamfund ellers fungere?
Lad os tage kritikernes argumenter ét for et:
"Private virksomheder skal ikke lege internetdomstol."
Nej, netop ikke. Derfor er det også afgørende, at Tele2 har stået imod presset fra pladebranchen og afventet retssystemets afgørelse.
Til gengæld er det en skamplet af rang, at internetudbyderne, politiet og Red Barnet i en Bermudatrekant af ansvarsforflygtigelse hænger tusindvis af hjemmesider ud som distributører af børneporno – uden sigtelser, uden bevisførelse, uden advokater, uden at domstole eller de anklagede overhovedet bliver orienteret.
Teleselskabernes sølle rationale er naturligvis, at der er langt bedre pr i at bekæmpe pædofile end pirater.
"Private virksomheder skal ikke overvåge internettet."
Nej, det er der da heller ikke nogen, der siger. Internetudbyderne skal udføre én helt konkret opgave: Sætte bestemte hjemmesider ind i et filter svarende til børnepornofilteret.
"Det strider mod internettets natur."
Øhhh … Vaffornoget? Fordi internettet er opstået i anarkistisk knopskydning, skal det til evig tid være et Wild Web uden for almindelig lov og ret? Kære venner: Er det virkelig nødvendigt at argumentere for, at informationssamfundets rygmarv også skal fungere på vores retssamfunds præmisser?
"Pladeselskaberne får for stor magt."
Hvilken magt? Ligesom enhver anden borger, organisation eller virksomhed kan pladeselskaberne gå til domstolene og bede dem vurdere en sag. Det har de gjort, og de har vundet. Med fare for at gentage mig selv: Sådan fungerer et retssamfund. Og nej, denne sag har intet med copyright-debatten at gøre.
Man kan naturligvis mene, at alle rettigheder til musik skal ophæves, men det er altså en sag for Folketinget – ikke for Tele2 eller fogedretten i København.
"Det vil koste op mod 100 millioner at håndhæve forbuddet effektivt."
Ja-ja, vi ved godt, at nørderne hurtigt kan omgå Tele2’s spærring – ligesom de kan omgå børnepornofilteret. Men lur mig, om ikke 99 procent af Allofmp3’s kunder vil droppe projektet. Og i øvrigt er der tale om et demagogisk skræmmebillede, som teleselskaberne maler imod bedre vidende: Læser man fogedrettens kendelse og dens præmisser (hvilket de færreste åbenbart har gjort), vil man se, at der udelukkende er tale om en spærring svarende til internetudbydernes eget børnepornofilter.
Hverken pladeselskaberne eller fogedretten har nævnt noget som helst om en 100 procent effektiv og møghamrende dyr blokering.
"Det er en glidebane."
En glidebane mod hvad? At internetudbyderne bliver pålagt at bortfiltrere en række klart definerede sites, som danske domstole har kendt ulovlige? Hvorfor er det lige, det er et problem? Og hvor er forskellen fra børnepornofilteret – ud over at vi nu endelig har fået domstolene ind i billedet?
"Det er kinesiske tilstande."
Vås. Kina er et diktatur og en politistat, der kuer enhver, som taler systemet imod. Danmark er et retssamfund med love og regler, som vi på demokratisk vis har vedtaget og håndhæver.
Skærer man al ævlet fra, synes kun én reel bekymring at stå tilbage: Kan man forestille sig, at en internetudbyder en dag bliver straffet eller idømt en erstatning for ikke af egen drift at have blokeret en hjemmeside? Det ville være en katastrofe for vores informationssamfund, fordi det ville tvinge teleselskaberne ud i en rolle som både dømmende og udøvende magt over informationernes frie bevægelighed på internettet.
Men heldigvis lader problemet til at være hypotetisk: I fogedretssagen om Allofmp3 har straf eller erstatning slet ikke været på tale. Teleselskaberne og alle vi andre kan ånde lettet op: Der er ingen udsigt til, at retssamfundet bliver afskaffet lige foreløbig.
Tværtimod er der ikke grund til andet end at hilse en ny tid velkommen: Informationssamfundet er vokset op, internettet er blevet for alvor, retsstaten har indtaget cyberspace.
Jens Møller Nielsen er redaktionschef og samfundsredaktør på Computerworld.
ComputerViews er en ny analyseform herhjemme. Læs mere om ideen bag ComputerViews her
Har du forslag til emner, som ComputerViews bør tage under kritisk behandling, eller har du kommentarer til en af vores analyser, så send en e-mail til computerviews@cw.dk.
