En gevinst for open source og åbne standarder


Publiceret d. 6. november 2006 kl. 07.00 | Antal kommentarer (8)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Konsekvenserne af Microsoft-Novell samarbejdet om Suse Linux er stadig uklare. Meget afhænger af implementeringen af aftalen.

Overordnet set er aftalen dog en gevinst for open source og åbne standarder.

Microsoft-Novell aftalen betyder nemlig en yderligere blåstempling af Linux og open source generelt.

Alle de globale it-virksomheder anerkender nu open source-bevægelsen som en markant og kompetent deltager på softwaremarkedet.

Ikke-tekniske beslutningstagere, der ikke har følt sig helt trygge ved open source software, bør nu endeligt revidere
deres opfattelse.

Et softwareprodukt bør ikke længere automatisk fravælges i en evalueringsproces, blot fordi det er open source.

Vil vinde fodfæste
Åbne standarder vil vinde endnu mere fodfæste i industrien som følge af aftalen.

Blandt andet vil Microsoft og Novell sikre, at dokumenter kan udveksles frit mellem Open Office og Microsoft Office.

Et samarbejde mellem Novell, der har en stor aktie i den åbne dokumentstandard OpenDocument, og Microsoft, der har lanceret sit eget åbne format Office Open XML, er en gevinst for alle office-pakkebrugere.

Microsoft og Novell vil også arbejde sammen om virtualisering.

Det vil være en gevinst for driftsafdelinger og leverandører af virtualiserings-software at få standarder for afvikling og overvågning af virtuelle miljøer med et mix af Linux og Windows.

Mono, open source implementeringen af .Net på blandt andet Linux, vil også få et boost som følge af Microsoft-Novell samarbejdet.

Det kan skabe nogle spændende muligheder for at få Windows-applikationer til at køre på Linux.

Skeptisk overfor aftalen
Den store ubekendte i ligningen er patentaftalen, som er en del af den overordnede aftale mellem Microsoft og Novell. Det er her store dele af open source verdenen stiller sig yderst skeptisk; ja, mange ser aftalen som et angreb på Linux.

Patentaftalen betyder, at Suse Linux nu er sikret mod eventuelle patentangreb fra Microsoft. Samtidigt vil Microsoft heller ikke lave patentsøgsmål mod individuelle, ikke-kommercielle open source-udviklere.

Det efterlader selvfølgelig resten af den kommercielle Linux- og open source-verden åben for eventuelle patentretssager.

Detaljer ukendte
Kritikerne mener, at Novell endda har svækket den øvrige open source-verden overfor Microsoft i eventuelle kommende patentretssager.

Novells patentaftale kan nemlig ses som en indrømmelse af, at nogle af Microsofts patenter overtrædes af Linux.
Det mener kritikerne vil blive brugt i kommende patentretssager.

Detaljerne af patentaftalen kendes ikke, så der er tale om spekulationer.

Indtil videre må Microsoft-Novell aftalen ses som udtryk for en pragmatisk holdning:

Open source software og leverandørejet software anvendes i dag side om side i virksomhederne.

Microsoft-Novell aftalen vil gøre den sameksistens nemmere.

P.S.
Nettet summer selvfølgelig af forskellige fortolkninger af aftalen.

Nedenunder kan du se par links til nogle af de mange interessante kommentarer.



Alle artikler om:
ComputerViews


Kommentarer - Debatoversigt


Godt gået Microsoft
8 indlæg

I årevis har diverse personer fra Open Source og Linux-miljøerne identificeret sig med disse miljøer, fordi de var "ikke-Microsoft".
I årevis har diverse Microsoft-tilhængere hadet Open Source og Linux af samme grund.

Disse grupperinger skummer nu af raseri over denne alliance. For hvad skal de nu gøre? Linux-tilhængerne har det lidt lettere, for de kan bare skifte distro, væk fra SuSE, men hvad gør MS-fanatikerne? Håber de i det stille at dette er et genialt tiltag fra MS, som skal ende med den totale destruktion af Linux? Og håber de dermed ikke også at MS er så luskede og onde, som ekstremisterne i Linux-lejren altid har sagt de var?

En ting er sikkert - operativsystemernes Romeo og Julie har fundet hinanden. Men vil romancen i dette tilfælde betyde døden for de unge elskende, eller må de stridende familier æde stoltheden og det historiske had i sig, og acceptere de nye alliancer og at fortiden er... fortid?

#1, Skal vi ikke lade være med at sige linux == open source? Open source er en hel del mere end bare linux.


#2, Min første sætning starter med:
" I årevis har diverse personer fra Open Source og Linux-miljøerne"

- altså en klar markering af at der er tale om 2 forskellige entiteter (dog med overlap).


#2, Hej Marc

Linux-distributionerne indeholder udover Linux en række open source programmer som eksempelvis Open Office og virtualiseringsproduktet Xen.

Samarbejdet mellem Microsoft og Novell handler blandt andet også om udveksling af dokumenter mellem MS Office og Open Office samt samarbejde virtualisering.

Derfor gavner samarbejdet hele open source-bevægelsen, både som signalværdi og også rent praktisk - med mindre skeptikerne altså får ret og Microsoft en lumsk patentretssags-strategi i baghånden.


#4,

Hej Dan Mygind,

Har du læst:
http://www.groklaw.net/ (...)

Jeg har svært ved at se hvordan der er nogen garanti for at hvad MS evt. måtte bidrage til SuSE vil være andet end noget propritært plugin, der hvis vi er heldige kun er en smule mere besværligt at bruge til at læse MS-Office-XML-filer end Windows og MS-Office.
Der er ingen, der har nogen som helst garanti for at MS (eller Novell) for den sags skyld går helhjertet ind i sagen og skaber fungerende løsninger baseret på åbne standarder.

Til gengæld er det rimeligt sikkert at MS mener Linux-brugere skal være nervøse for om de krænker Microsofts patenter.

Mit gæt er at Microsoft håber de kan inddæmme Linux til at være noget firmaer som Novell tilbuder. Firmaer som de kan kontrollere via sådanne aftaler.
Prøv f.eks. at læse hvad de siger om hobby-udviklere:
"To further encourage these efforts, this pledge provides non-compensated individual hobbyist developers royalty-free use of Microsoft patents as set forth below.... Microsoft hereby covenants not to assert Microsoft Patents against each Non-Compensated Individual Hobbyist Developer (also referred to as "You") for Your personal creation of an originally authored work ("Original Work") and personal use of Your Original Work. This pledge is personal to You and does not apply to the use of Your Original Work by others or to the distribution of Your Original Work **by You** or others."

...hvor meget "Open Source" er der tilbage, hvis man kun kan bruge det man selv har skrevet?

Det er fint med din optimisme, men jeg vil se det før jeg tror det.
Jeg kan ihvertfald ikke bebrejde nogen brændte børn at de skyr ilden her.


#3, jeg har misforstået dig. Jeg trækker med skamme min "rettelse" tilbage da den ikke er nødvendig..

#4,

Jeg er godt klar over at linux distributionerne indeholder open source programmer... det jeg fejlagtigt rettede #1 for var at linux == open source. Linux er en ganske lille del af den samlede del vi kalder for open source. Dog er det ganske brugbart som buzzword.

Jeg hører til i den gruppe af mennesker som du kalder for skeptikere - en ganske go' beskrivelse faktisk. Ikke fordi jeg tror at Microsoft nødvendigvis er ude på slemme ting her men jeg vælger at forholde mig afventende inden jeg smider hænderne op over hovedet i jubel.


#6, Hej Marc

Undskyld, det var ikke min mening at tale ned til dig

Jeg hører også selv til skeptikerne - det skal man være som journalist - men indtil videre er det spekulationer, at Microsoft vil bruge aftalen som et patentvåben mod Linux.

Jeg synes der er sket en ændring i Microsoft i de sidste par år (se eksempelvis Gåden om de samlede omkostninger, om den mudrede debat om TCO for Linux kontra Windows for et par år siden)

Generelt tror jeg, aftalen vil hjælpe til større interoperabilitet mellem Microsoft-verdenen og open source-verdenen vedhjælp af åbne standarder, hvilket i sidste ende vil være en gevinst for alle.


#7, "Undskyld, det var ikke min mening at tale ned til dig "

Sådan så jeg nu ikke på det.. jeg har bare vænnet mig til at gå i forsvars position når jeg siger at linux er et buzzword og ikke meget andet.

"Jeg hører også selv til skeptikerne - det skal man være som journalist - men indtil videre er det spekulationer, at Microsoft vil bruge aftalen som et patentvåben mod Linux."

Jeg synes at Balmer har gjort sit de spekulationer. Men det er da bestemt muligt at jeg har overfortolket nogle af udtalelserne. Hvilket er ret paradoksalt fordi jeg normalt beder folk om at læse hvad jeg skriver istedet for at lede mellem linjerne efter det de tror jeg mener.

"Jeg synes der er sket en ændring i Microsoft i de sidste par år (se eksempelvis Gåden om de samlede omkostninger, om den mudrede debat om TCO for Linux kontra Windows for et par år siden)"

Den debat har jeg ikke fulgt ret meget med i. Det har ikke haft meget interesse. En ensidet udlægning som den Microsoft lancerede kan man ikke bruge til meget alligevel.

"Generelt tror jeg, aftalen vil hjælpe til større interoperabilitet mellem Microsoft-verdenen og open source-verdenen vedhjælp af åbne standarder, hvilket i sidste ende vil være en gevinst for alle."

Åbne standarder er bestemt en gevinst for alle. Jeg er også stor fortaler for åbne standarder.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

På et møde imorgen skal de danske HP-ansatte orienteres om virksomhedens nye planer. Men fremtiden for Danmark er fortsat uklar.
24. maj 2012 kl. 11.06 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

En bestyrelse for en it-virksomhed, der krakkede for 12 år siden, hives nu i retten i en sag om erstatning på 100 millioner kroner.
24. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

Når det offentlige spænder livremmen ind, koster det it-konsulentleverandører jobbet. Se her, hvordan en offentlig myndighed vil skære kraftigt ned på sit forbrug af eksterne it-konsulenter.
24. maj 2012 kl. 10.26 | læs »





 
White papers
I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

Cloud computing er i løbet af de sidste 18 måneder blevet det mest omtalte emne i it-branchen....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.