Jeg tillader mig hermed at opfinde et nyt begreb: Digital Content Clearing Broker, eller DCCB.
* Koncept:
Løsningen kan konceptuelt beskrives som "En central clearing model for ophavsretsbeskyttede digitale filer, der stiller en udbyder i stand til at uddele digitale rettigheder gennem en central formidler (broker), hvorfra slutbrugeren af det digitale indhold kan tilegne sig retten til anvendelse".
* Uddybning:
Dybest set er der ingen teknisk grund til, at musik- og videofiler ikke kan formidles efter samme opskrift som kreditkortselskabernes bruger til at formidle betalinstransaktioner mellem butik, slutkunde, bank. Jeg foreslår helt konkret, at der oprettes en tilsvarende 4-aktørs model for salg og formidling af digitale rettigheder til indholdsbeskyttede filer.
Løsningen ville indebære, at købet af en fil skulle cleares igennem den centrale broker, der så i sidste instans udleverede en personificeret DRM licens til slutbrugeren, på samme måde som et kreditkortselskab frigiver bankens penge. Måske ville man som musikkunde endda have et "musik plastikkort" med ens navn og unikke musikkort nummer påtrykt - akkurat som et betalingskort.
* Usecase:
Vi forestiller os et øjeblik, at firmaet "DCCB Inc." klarer broker-opgaven. Det sker ved, at pladeselskabet Sony, der ejer rettighederne til sangen "Dont't pirate my stuff", registrerer filen digitalt hos DCCB Inc. Ved registreringen tildeles værket et unikt DCCB-ID, og bliver suppleret med de rettigheder Sony mener værket skal. Herefter udbyder DCCB Inc. værket til salg gennem enhver forhandler der har en DCCB forhandleraftale (svarende til at have en indlæsningsaftale med PBS) men de behøver ikke selv at have den fysiske fil - den kan i princippet være frit tilgængeligt hvor som helst, eller klares af specialselskaber som f.eks. OD2 eller Phonofile. Webshoppen "WorldTunes" har en DCCB aftale, og filen er udbudt til salg i deres webshop. Jesper Sommer er kunde hos worldTunes, og ønsker at købe retten til at downloade og afspille filen. Hos worldTunes gennemfører han købet af filen, og efter betaling sender WorldTunes en besked om den gennemførte betaling til DCCB Inc der efterfølgende frigiver en nøgle eller DRM fil til Jesper Sommers identitet (musikkortet fra før) der passer med det købte værk. Når Jesper Sommer forsøger at downloade filen, bliver det forinden clearet af, DBBC Inc som dobbeltcheker at der er tilegnet en korrekt rettghed til filen, og returnerer en tilladelse til at en download kan foretages.
* Udfordringer:
Der er indlysende nok store krav til infrastruktur i en sådan løsning, men der er tre observationer man kan gøre inden man går i panik over projektets omfang: 1.) Det er ikke engang i nærheden af de mængder af økonomiske transaktioner som kreditselskaberne klarer dagligt, så opgaven KAN altså løses; 2.) Givet den værdi og vægt indholdsudbyderne lægger på deres ejerskab, kan man egentlig være overrasket over, at modellen ikke allerede findes; 3.) De selskaber der er bedst rustede til at løse opgaven, er de eksisterende betalingsformidlere (VISA, MasterCard, osv) og man kan undre sig over at de ikke allerede har opfundet en sådan løsning og forsøgt at udbrede den. Løsningen kunne nemt kædes sammen med selve betalingen også, så det fremstod som een samlet pakke.
*Fordele:
Fordelene er mange. For det første er der langt bedre kontrol over, hvem der kan/må sælge en fil. Dermed kan udbyderne beholde deres strenge markedskontrol (som jeg principielt er modstander af, men nu gik opgaven jo ud på at foreslå løsninger og ikke problemer). For det andet kan filer kun sælges lovligt af selskaber der har en gyldig DCCB aftale - svarende til at man også kun kan hæve penge på et kreditkort hvis man har en indløsningsaftale. Dermed kan man i en vis udstrækning (men ikke 100%) sluppe for nye "AllOfMP3 sager". For det tredje skal indholdsleverandøren kun henvende sig eet sted for at få solgt sin vare:DCCB udbyderen. Denne ene aktør kan administrere forskellige rettigheder og priser til forskellige lande, samt sørge for alle de praktiske detaljer med at sikre handlen mellem slutkunden og webshoppen. Det gør alting nemmere at administrere for indholdsudbyderem.
Slutkunden får også mange gevinster: Et fælles ID som købene kan samles på giver f.eks. rig mulighed for at gentage downlads af tidligere købte filer. Det giver også mulighed for at slutkunden kan skifte DRM type eller operativsystem på et senere tidspunkt, og ikke er bundet af een bestemt DRM platform. Sidst men ikke mindst kan konceptet nemt håndtere at filformaterne skifter med tiden - fordi der kan udstedes nye tilladelser til at Jesper Sommer gendownloader samme værk i et nyt filformat. Dermed slipper Jesper Sommer for at købe 192 KBs AAC eller WMA filer for en formue, for at konstatere om 5 år at de ikke er en brik værd sammenlignet med eet eller andet nyt format.
* Konklusion
Der er sikkert mange problemer skulle løses i sådant et projekt, og der kan sikkert påpeges mange udfordringer. Men ser man på bundlinien så er der dels masser af penge i at levere løsningen (det er en milliard industri), og dels er der altså en grund til at 4-aktør modellen er favorit hos betalingsselskaberne. Det er fordi den virker, og er nem at dele ud på mange uafhængige aktører.
Jeg deltager gerne i en workshop om yderligere definering af konceptet, hvis der serveres kaffe eller weissbier undervejs ...
Jeg forbeholder mig retten til selve idéen, mens copyrighten til denne beskrivelse indlysende nok tilhører ComputerWorld.
- Jesper Sommer
jesper.sommer@gmail.com
Log ind
Publiceret d. 6. november 2006 kl. 10.37
| 
