Eksperter: Bedst på Nettet er spild af ressourcer


Publiceret d. 8. november 2006 kl. 10.51 | Antal kommentarer (16)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Mange penge ryger på gulvet, når offentlige hjemmesider går i luften.

Og det bærer den offentlige Bedst På Nettet-konkurrence en stor del af skylden for, fordi konkurrence-elementet sætter en bremseklods i drivkraften.

Sådan lyder dommen fra de to førende danske usabilityeksperter, Rolf Molich og Jakob Nielsen.

Stjæl dog med arme og ben
- En konkurrence er ikke vejen frem. I stedet burde myndighederne lave et par forbilledlige hjemmesider og så opfordre alle til at stjæle med arme og ben, siger Rolf Molich fra DialogDesign.

Han har arbejdet med brugervenlighed siden 1984 for både offentlige institutioner som Hovedstadens Sygehusfællesskab samt private firmaer som IKEA og Microsoft Business Solutions.

Rolf Molichs største anke mod Bedst på Nettet er, at de resultater man får ud af at deltage i konkurrencen, ikke står mål med de økonomiske omkostninger, som myndighederne har med offentlige hjemmeside-projekter.

Omkostningerne er dog meget forskellige fra kommune til kommune.

Eksempelvis bruger Københavns Kommune cirka 400.000 kroner årligt på sin kommunale site, når det trænger til at blive redesignet og få brugervenligheden efterprøvet.

Der i er ikke medregnet kommunens biblioteker, som også kræver en del opdateringer på grund af søgefunktionaliteten.

Til sammenligning bruger Blaabjerg Kommune årligt omtrent 40.000 kroner.

Det beløb vil dog stige til omkring 300.000 kroner, når kommunen skal indgå i Ny-Varde Kommune ved næste års kommunalreform.

Penge at spare
- Mange penge kunne spares, hvis de offentlige myndigheder gik lidt mere pragmatisk og kollektivt til designopgaverne, mener ifølge Rolf Molich.

Han forholder sig kritisk overfor den individualisme, som kappestriden opfordrer deltagerne til at udvise.

Argumentet er, at man genopfinder den dybe tallerken hver gang i stedet for at lære de offentlige designere at bruge de gode og brugbare elementer fra hinandens hjemmesider.

- Folk går jo ikke ind på en bibliotekshjemmeside for at få en oplevelse. De vil have svar på nogle helt jordnære spørgsmål, og når det offentlige først har fundet formlen én gang, er der jo ingen grund til at anspore til at gøre det på 117 måder gennem en konkurrence som Bedst på Nettet, siger Rolf Molich.

Bedst På Nettet: Ensretning holder ikke
Fuldmægtig i IT- og Telestyrelsen og ansvarlig for Bedst på Nettet, Karen Monies, er ikke enig i kritikken.

Hun mener, at en ensretning og fuldstændig standardisering vil kvæle en masse initiativer ude hos webmastere.

- Konkurrencen er heller ikke den eneste måde, vi optimerer offentlige hjemmesider på. Vi spiller på flere strenge, siger Karen Monies.

Hun understreger desuden, at det er de lokale designere, som kender deres brugere bedst og ved, hvad de vil have.

Og det skal det ikke laves om på lige foreløbigt.

Konkurrence for konkurrencens skyld
Usability-eksperten Rolf Molich får dog opbakning fra Jakob Nielsen, der er international anerkendt for sit usability-arbejde.

Via en telefonsamtale fra London vurderer han at Bedst på Nettet er en kappestrid, hvor man rivaliserer i stedet for optimere.

Han pointerer, at det er en kende besynderligt, da det offentlige nærmest har monopol på sine vidensområder.

- En offentlige myndighed har jo ingen konkurrence, som det kendes fra erhvervslivet. Der er jo kun én Aarhus Kommune og én SKAT. Og der er jo heller ingen copyright på området, så hvorfor ikke bare kopiere løs?, spørger han.

I den henseende peger han på, at de offentlige hjemmesider på tværs af kommunegrænserne allerede ligner hinanden på cirka 90 procent af brugergrænsefladen med hensyn til indhold og informationsarkitektur.

Karen Monies tager kritikken med sindsro og påpeger, at ét af konkurrencens fornemmeste formål er, at lade sig inspirere af andres hjemmesideløsninger.

- Silkeborg Bibliotek vandt en del for nogle år siden. Det satte nærmest en standard for hvad landets biblioteker kan tilbyde sine brugere, forklarer hun.

Kåringen af vinderne i Bedst på Nettet finder sted på tirsdag 14. november på IT-Universitetet i Ørestaden.

Læs mere om Bedst På Nettet på Computerworld senere.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er intet ressourcespild
9 indlæg

"Bedst" på nettet
7 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

På et møde imorgen skal de danske HP-ansatte orienteres om virksomhedens nye planer. Men fremtiden for Danmark er fortsat uklar.
24. maj 2012 kl. 11.06 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

En bestyrelse for en it-virksomhed, der krakkede for 12 år siden, hives nu i retten i en sag om erstatning på 100 millioner kroner.
24. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

Når det offentlige spænder livremmen ind, koster det it-konsulentleverandører jobbet. Se her, hvordan en offentlig myndighed vil skære kraftigt ned på sit forbrug af eksterne it-konsulenter.
24. maj 2012 kl. 10.26 | læs »





 
White papers
The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

Få i denne Computerworld Guide fra februar 2011 indsigt i kommunernes erfaringer og fremskridt...

360° er en integreret produktsuite til informationshåndtering og indeholder moduler til...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.