Skype på jagt efter forretningskunder

Efter at have kapret millioner af privatkunder satser Skype på at få foden indenfor hos virksomhederne. Et af midlerne er et call-center og mere sikkerhed.

Skype er på jagt efter nye markeder, og sigtet er denne gang indstillet på de større virksomheder.

Der er sat gang i udviklingen af tjenester, eksempelvis er et call-center og forbedret sikkerhed lige om hjørnet.

Normalt er Skype en enkeltbruger-klient, men nu satser firmaet på tjenester, der er rettet mod mange samtidige brugere i en virksomhed.

- Vi er snart klar med en call-centertjeneste, og der er flere virksomhedsløsninger på vej, siger Skypes chef på forretnings-området, Jonathan Christensen.

Han tilføjer, at Skype også forbedrer sikkerheden og kvaliteten i de samtaler, der overføres via forskellige net.

Hjemmestrikkede løsninger

Virksomheders brug af Skype er ikke ny, men det er første gang at Skype for alvor satser på dette marked.

Tidligere er løsningerne kommet fra opfindsomme firmaer, der selv har strikket de nødvendige software-løsninger sammen.

Rejseforsikringsvirksomhed IHI var nogle af de første i Danmark til benytte en løsning, hvor Cisco Call Manager blev integreret med gratis internettelefoni via Skype.

– Der er store besparelser forbundet med denne integration mellem Skype og Call Manager. Hvis en kunde i eksempelvis Australien gerne vil købe en IHI forsikring, har vores australske samarbejdspartner førhen ringet for adskillige kroner i minuttet til vores hovedkontor for at gennemføre salget, siger projektleder i IHI, Jakob Schmidt Sørensen.

- Dette kan vi nu gøre både nemmere og ikke mindst helt gratis ved at benytte linket på vores hjemmeside, siger han.

Skype, der er udviklet af danske Janus Friis, blev i fjor solgt til auktionshuset Ebay for 15 milliarder kroner.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job