Danske seminarier uddanner it-analfabeter


Publiceret d. 10. november 2006 kl. 07.00 | Antal kommentarer (14)


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Funda Günes
Ny-uddannede Funda Günes er ikke tilfreds med de it-kompetencer, som hun har fået på lærerseminariet. (foto: Jens Hasse)

På danske seminarier er it ikke et obligatorisk fag og kun dårligt integreret i de andre fag.

Det medfører, at kommunerne må sende nyuddannede lærere på it-efteruddannelse, oplyser Lærerstuderendes Landskreds og KL (Kommunernes Landsforening).

- Det er spild af penge, når man kunne løse det ved, at vi havde en ordentlig it-faglig ballast, når vi kom ud fra seminarierne, siger Jakob Andersen, formand for Lærerstuderendes Landskreds.

Men den ballast må de studerende selv skaffe sig.

- Jeg blev ikke undervist i det. På seminariet blev jeg undervist i dansk seks timer om ugen i to år, men vi havde ikke noget om it, siger Funda Günes, der blev uddannet som folkeskolelærer i sommer fra Silkeborg Seminarium.

Det er for ringe
- Jeg synes, det er for ringe. Med seks timer om ugen i to år, så burde man måske kunne finde et tidspunkt, man kunne undervise i det. I det mindste bare et grundforløb på en til to uger eller en måned. Det burde vel være en selvfølge, siger Funda Günes, der i dag arbejder på Søndre Skole i Grenaa.

Hun er ikke den eneste, der er utilfreds med de it-kompetencer, man får - eller ikke får - på seminarierne.

En rundspørge, Computerworld og Danmarks IT-vejlederforening har foretaget blandt 143 af Danmarks cirka 3.000 it- vejledere viser, at 74 procent af vejlederne mener, at de nyuddannende lærere er klædt for dårligt på til at integrere it i undervisningen.

- På min egen skole har vi fået nogle lærere direkte fra seminariet, der ikke har interesseret sig for it. De kunne måske godt skrive en Word-tekst, men så var det det. Så kan der ikke komme mange overvejelser om at bruge it i undervisningen, siger Per Kristensen, formand for Danmarks IT-vejlederforening.

Burde ikke kunne lade sig gøre
Det har formanden for de danske seminarierektorer, Nils-Georg Lundberg, dog svært ved at tro på.

- Der kan være lidt variation, men det burde ikke kunne lade sig gøre, siger han.

De lærerstuderende tror dog på Per Kristensens eksempel.

Lærerstuderendes Landskreds har lavet en undersøgelse sammen med Dansk Industri, der viser, at to ud af tre lærerstuderende mener, at underviserne i mindre grad eller slet ikke inddrager it i deres undervisning
på seminariet.

Tre ud af fire bliver i mindre grad eller slet ikke forberedt på at inddrage it i deres undervisning.

- Det er et kæmpestort problem, at man ikke får integreret it ordentligt i undervisningen, siger formand Jakob Andersen fra Lærerstuderendes
Landskreds.

Formand for seminarierektorerne Nils-Georg Lundberg erkender, at der er problemer, og mener, at det blandt andet skyldes, at den nuværende lov er uklar.

- En ny bekendtgørelse får afsmittende virkning. Så vil vi sidde ude på de enkelte seminarier og kigge igennem, hvordan vi lever op til den, siger han.

Spørgsmålet er, om det er nok. Allerede i den nuværende bekendtgørelse er der et krav om at it skal være en del af undervisningen.

- Jeg tror, at vi får nogle mere præcise formuleringer om, på hvilken måde it skal integreres. Og det skal vi leve op til, for ellers kan man komme og sige, at vi ikke lever op til bekendtgørelsen, siger Nils-Georg Lundberg.

Undervisningsminister Bertel Haarder skriver i en mail til Computerworld, at der er ved at blive strammet op på fagbeskrivelserne, så det bliver præciseret, hvordan it skal inddrages i seminarieundervisningen.

Det har ikke været muligt at få yderligere kommentarer fra ministeren.

Læs mere om uddannelsen af lærere i it-brug i den trykte udgave af Computerworld



Alle artikler om:
Uddannelse, Undervisnings-it, Politik


Kommentarer - Debatoversigt


Alle lærer bør have PC kørekort
14 indlæg

Alle lærer bør have et PC kørekort, som minimum, startende med seminarielærerne.
Det eksisterende Pædagogisk IT-kørekort, giver alt for lidt kendskab, til selve brugen og forståelsen af computere.

#1, Jeg synes, at det er vigtigere, at lærerne lærer eleverne at stave.


#2, Enig, Poul, som udgangspunkt må det være kompetencer i pædagogik og udervisning der skal læres på seminariet, men jeg forstår faktisk ikke hvordan de overhovedet kan undgå at få IT-faglige kvalifikationer på studiet. Skal de ikke lave opgaver, studiemateriale, præsentationer m.v. under forløbet. Laver de alt det i hånden? Og hvad med indsamling af informationer til opgaverne, finder de dem alle i papirbøger på biblioteket? Man kan sgu da ikke undgå på egen hånd at opnå visse IT-faglige kvalifikationer på studiet. Og det må da være nok til at følge med de mindste poder i skolen.


#2, I Norge har de lavet forsøg med at lade børn i de første 2-3 klasser klare skrivning og stavning vha. et tastatur. Med meget gode resultater, børnene behøver ikke koncentrere sig om motorikken (det kræver faktisk en del at holde på en blyant) samtidig med de lærer skriftsprogets forunderligheder.

Hvis vi afskærer os fra at benytte den type viden, fordi vore lærere ikke kan finde startknappen på computeren, så er vi og vore børn på den.


#3, Så kunne man med samme argumentation vel også droppe danskundervisningen på seminariet. Snakker de studerende måske ikke dansk indbyrdes?

Specifik undervisningsrelateret IT-viden kommer ikke af sig selv. Heller ikke selv om man har PC-kørekort.

Nej, lidt hjemmegjort viden er ikke nok og slet ikke godt nok - heller ikke til de mindste.

Betragt computeren som et undrevisningsmiddel snarere end et undervisningsemne.


#3, Det kan godt være, det er nok for de mindste poder, men hvad så, når børnene kommer op i de klasser, hvor de lærer geografi, biologi, historie, samfundsfag, eller skal skrive stil?

Hvis ikke lærerne kan undervise i informationssøgning på internettet, er der et problem. Det er ikke gjort med at lære børnene at bruge google. En masse af de kilder, der er ude på internettet, har en tvivlsom lødighed, og børnene kan lige så godt lære kildekritik fra starten.


#1, Det mange af vores kilder kritiserer er netop, at man i dag får det pædagogiske IT-kørekort ved siden af undervisningen i fagene i stedet for, at det foregår i en sammenhæng.

Hvis I ser i LL's og DI's undersøgelse, så er det for eksempel under en femtedel, der mener, at it er en integreret del af faget "pædagogik".

Har nogle af debattørerne her nogle gode råd til, hvordan seminarierne kan gøre deres uddannelse up-to-date?

Benny Baagø
Journalist ved Computerworld


#7, Jeg tror, det er forkert at se lærernes manglende evner til at inddrage IT i undervisningen som et isoleret problem. Så vidt jeg kan se, er der noget helt galt med den nuværende læreruddannelse, så lærerne mangler færdighederne til at holde deres undervisningskompetencer ved lige, efter at de har forladt seminarierne. Eller sagt på en anden måde, så har lærererne ikke lært at tilegne sig ny viden og omsætte denne nye viden til et undervisningsforløb, hvor den nye viden bliver videregivet til eleverne.

Der er noget underligt i, at folk har modtaget undervisning på en højere læreanstalt i fire år, men hver gang der sker en lille ændring i samfundet eller lærerne bliver bedt om at undervise i noget nyt, så himler de op om at de skal have efteruddannelse. Et hvert universitet med respekt for sig selv, ville mene, at det have svigtet, hvis deres bachelorer ikke selv kunne opsøge og tilegne sig viden.

Som eksempel skrev jeg i et andet forum, at efter min mening burde lærere kunne planlægge og afholde undervisning i sex og prævention uden at blive uddannet i det. Større er emnet ikke. Det affødte en af de sureste reaktioner, jeg har fået på de flere tusinde indlæg, jeg har postet i det forum. Og fra hvem? Fra en lærerstuderende der ikke mente, at lærere burde kunne klare den opgave selv.

Jeg tror, der er behov for at nytænke læreruddannelsen, så lærerne i langt højere grad bliver klar til en verden i hastig forandring. Det nytter ikke noget med at tro, at man kan klare sig med det man har lært på seminariet for 40 år siden. Jeg tror, det er nødvendigt at opgive klasseundervisningen af lærere og i stedet gå over til forskningsbaseret undervisning, eller sagt på en anden måde: Flyt læreruddannelsen ind under universiteterne. Kun der vil man være i stand til at lære eleverne selv at tilegne sig viden, og det er også den bedste garanti for at seminarielærerne holder deres egen viden op to date.


#8, Hej Karsten

Måske har du ret i, at især de ældre lærere kunne blive bedre til den omskiftelige virkelighed, vi lever i idag. Og måske kunne lærere også blive bedre til at tilegne sig selv nye faglige egenskaber.
Tilmed har jeg endda også i dag lige hørt i radioen, at man netop overvejer at rykke en del af lærer-uddannelsen ind under universiteterne, sådan så uddannelsen bliver et år længere, og således kan blive sidestillet med en universtitets-grad.

Men du glemmer nogle væsentlige problem-stillinger i dit indlæg:

Nu omtales der jo i artiklen primært lærere, som lige er kommet ud fra seminariet - og som på trods ingen it-kundskaber har. Du henviser til lærere, som har været i faget i 40 år, dvs. din sammenligning bliver lidt tynd i kanten. Desuden er der stadig masser af ældre lærere, som følger med på it-siden - nogle faktisk mere end de ny-uddannede - de har bedre råd og overskud til at efteruddanne sig selv - præcist som du efterspørger.

Hvis lærerne selv skal tilegne sig ny viden og nye kundskaber, hvornår skal det så ske?
- Hvis det skal ske i arbejds-tiden, så løber du ind i et alvorligt problem, da lærernes tid i forvejen er presset til det yderste. Det kan du se af, at mange lærere i dag i løbet af et helt år, skal være glade, hvis de kan få afsat bare nogle få dage til videre-uddannelse.
På næsten alle områder i forretnings-livet bruger arbejdspladsen tid og ressourcer på at efter-uddanne deres medarbejdere - det skyldes ikke (altid), at disse medarbejdere ikke selv kan finde ud af, at efteruddanne sig - men derimod at man fra arbejdspladsen og omverdenen ikke forventer, at disse medarbejdere (udelukkende) skal bruge deres fritid (og egne penge) på efteruddannelse. Af en eller anden grund synes dette at være forventet i folkeskolerne, hvis man ønsker at tilegne sig ny viden ud over de ekstremt snævre rammer fra ledelsens (og politikernes) side.

Omkring din kommentar med at flytte seminarierne ind på universtiteterne, er der måske nok lidt fornuft i overvejelserne. Og det er da sikkert også derfor, at man nu fra politisk side er ved at tage den overvejelse op.
Men du må ikke glemme, at langt den største del af lærernes kvalifikationer er nødt til at sigte på nogle helt andre præmisser end dem, man umiddelbart lærer på et universitet.
Jeg kan ikke forestille mig end øget værdi af folkeskolen, hvis den var befolket udelukkende af 'Kloge Åger' uden praktisk erfaring og indsigt i det at omgås, styre og undervise børn i dagligdagen.

Til slut skal det måske lige nævnes, at jeg ikke selv er lærer, men arbejder i erhvervslivet. Men jeg har kendskab til en del i lærerfaget - både ældre og helt unge, og får derfor jævnligt nogle små blik ind i denne verden set fra forskellige læreres sider.


#7, Først og fremmest handler det om at seminarierne erkender at IT hører ind under både naturvidenskab og samfundsvidenskab og så derefter integrere disse i undervisningen.
Det handler altså ikke om PC Kørekort, hverken hos lærerne eller hos børnene, men om at tilvejebringe børnene en grundlæggende forståelse for IT på lige fod med den grunlæggende forståelse, de skal have inden for andre fag. Anvendt IT kan så bidrage til denne forståelse, ligesom IT kan bidrage til forståelsen af grundlæggende fysiske begreber i f.eks. naturfag.
Det skal altså ikke være et mål i sig selv at de kan formater et flot Word dokument, men at de har forståelsen for hvad IT er for et redskab.
Husk også på at der vel ikke findes nogen over 30 år, der havde adgang til computere i folkeskolen, da de selv var elever - alle disse mennesker har altså lært det IT de kan i dag efterfølgende, så hvad skal vi vægte: grundlæggende IT forståelse (bla. gennem anvendt IT), eller kun anvendt IT?
Til sidst: hvorfor skal vi læse i dagens computerworld at "Den uddannelsesmæssige fiasko er i hovedsagen blevet lagt på skuldrene af på gårsdagens lærere. De er for gamle til at lære it, der skal et generationsskifte til."
Det er vel i bedste fald en unødvendig provokation og i værste fald en udstilling af lederskribentens manglende menneskelige egenskaber, der blot udstiller IT fagets selvfede miljø, hvor dårlige ledere trives i bedste velgående.


#9, Nej, når jeg henviser til lærere, der skal være 40 år i branchen, så tænker jeg i høj grad også på dem, der kommer ud af seminarierne i dag. Forhåbentlig kan de undervise 40 år frem i tiden, men om 40 år ser Danmark ikke ud som i dag, og eleverne og pædagogikken vil have ændret sig. Derfor er det også nødvendigt, at de nye folkeskolelærere kan tilpasse sig i fremtiden. Eller sagt på en anden måde: En uddannelse skal ikke bare uddanne til de behov, der er i dag. Den skal også danne grundlag for den studerendes karriere og 30-40 år.

Hvornår skal lærerne så sætte sig ind i det nye, spørger du. Hvornår skal advokaten læse de nye love og retsafgørelser? Hvornår skal lægen læse om nye behandlingsformer? Hvornår skal programmøren lære de sidste nye teknikker, som er kommet på mode? Vi har alle en travl dag, og med en akademisk uddannelse eller det der ligner, har man bare at følge med. Det er rigtigt at lærerne har travlt i løbet af året, men de har også mange ferier og fridage. Ganske vist skal de også bruges til at planlægge undervisning, men der må også være tid til at sætte sig ind i nyt.

Og så skriver du, at problemet er, at de nye lærere ikke har lært IT. Jamen jeg tror også, at det hænger sammen med at de bliver undervist af folk uden forskningsret. Seminarielærerne står jo med det samme problem som lærerne, nemlig at der er dårlig tid til at udvikle undervisningen. En af de helt store fordele ved forskningsbaseret undervising er, at forskningen fungerer som en løbende efteruddannelse, og selv om forskningen som regel ikke er 100% relevant for det forskeren underviser i, tvinges forskeren til at holde sig a jour, hvilket gør at undervisningen også bliver holdt nogenlunde a jour.


#10, Hej Jesper

Jeg tror, du misforstår Mikael Lindholms leder.

Hvis du søger på infomedia eller finder gamle historier/debatter fra Computerworld, har gamle argumenter ofte lydt, at problemet har været for gamle lærere, der ikke har haft forståelse for brugen af it.

Mikael mener, at det argument ikke holder, når man ser unge lærere, der ikke helt ved, hvordan de skal bruge it i deres undervisning.

"Uddannelsesmæssig fiasko" er selvfølgelig et udsagn, der kan diskuteres. På den ene side er Danmark på mange måder i front, når det gælder integration af it. På den anden side føler en tredjedel af danske lærere sig stadig ikke rustede til at inddrage it i deres undervisning, ifølge E-learning Nordic Rapporten - hvordan får vi det tal ned?

Benny Baagø
Journalist ved Computerworld


#6, Karsten, de fleste lærere underviser i fag som de selv har haft noget om, eller noget tilsvarende om på studiet, eller også har de brugt tid på kurser efter studiets ophør på at lære dette. Hvis ikke selv at de har brugt IT til dette, kan de selvfølgelig ikke benytte IT til det i faget på folkeskolen. Det, der undrer mig er, at de kan snige sig gennem studiet UDEN at have udviklet disse færdigheder. Men det sker jo nok på samme måde, som når de skal lære at læse og skrive på dansk. Det har studiet jo heller ikke den store succes med, hvilket er grotesk sammenlignet med deres svage IT kundskaber ;-(


#12, Det jeg mener er, at det ikke er alting, der drejer sig om IT - jeg er selv i IT branchen (selvstændig), men det vi har brug for i IT branchen er, at vores unge får en grundlæggende viden og mulighed for at udvikle deres kreativitet. En del af "de gamle" i lærer branchen står netop for det kreative - det var dem der fik os igennem skolen med kreativiteten og de grundlæggende færdigheder. det kan selvfølgelig udvikles og skal udvikles, men vi skal passe på ikke selv at blive forstokket. for noget tid siden var der en bagsideskribent på computerworld der skrev at han gerne vil have målrettet al den information der tilgik ham, så den passede hans interesser - så har man også afskåret sig fra en del udviklingsmuligheder...!


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her er CSC Danmarks reaktion på, at TDC har valgt TCS (Tata Consultancy Services) som ny leverandør af firmaets it-drift og udvikling.
8. februar 2012 kl. 16.04 | (4) | læs »

Banker, der giver kunderne mulighed for logge på netbanken uden brug af NemID, spiller højt spil med sikkerheden.
8. februar 2012 kl. 15.59 | (2) | læs »

CSC mister sin største privatkunde i Danmark. Hundredvis af CSC-ansatte kan blive berørt.
8. februar 2012 kl. 14.08 | (4) | læs »

Det har været spild af penge at udstyre de britiske politibetjente med smartphones. Se her hvorfor.
8. februar 2012 kl. 12.59 | læs »





 
White papers
Fordyb dig i entrepreneurship, forretnings- og brugerdreven innovation i det femdages...

Innovation er essentielt for de danske virksomheders vækst. Uden konstant fornyelse af både...

I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

 


Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?

CSC mister sin største privatkunde i Danmark. Hundredvis af CSC-ansatte kan blive berørt.