Læsere: Sådan kan vi løse Allofmp3-problemet


Publiceret d. 14. november 2006 kl. 14.11 | Antal kommentarer (5)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Hvad skal vi gøre med Allofmp3?

Det spørgsmål stillede Computerworld her på siden for lidt over en uge siden for at finde et svar på, hvordan man i kølvandet på Allofmp3-sagen kan sikre ejendomsretten på tværs af landegrænserne i det globale internet-samfund.

Det vanskelige spørgsmål er nærmest blevet mødt med en storm af kreative svar fra læserne, og indtil videre er det blevet til 44 debatindlæg.

Indlæggene kan læses i deres fulde længde via linket nederst på siden, men her bringer vi enkelte indlæg i en forkortet version.

Indfør afgift
Bjarne Petersen er en af de læsere, der har et bud.

Han foreslår, at man indfører en afgift på 10 procent på alle lagermedier og internetforbindelser og tillader enhver form for ikke-kommerciel fremstilling af eksemplarer.

- Fjern infosoc-direktivets beskyttelse af DRM. De 10 procent tilfalder så rettighedshaverne samtidigt med, at der fortsat vil være et marked for convenience, lyder det.

Gå efter brugeren
Læseren Brian Binnerup peger på, at det i fremtiden må være brugerens eget ansvar ikke at benytte tjenester, der er ulovlige i det land, hvor brugeren selv sidder.

- Det er lykkedes at lave pishing-filters i browserne. Kunne man så ikke også lave et filter over disse ting, indbygget i browseren og OS'erne, og så kunne et filter styre hvilke sider, der er ulovlige at benytte i det land, og advare brugeren, når de går ind på siden. Vælger brugeren aktivt at ignorere dette, begår han eller hun noget ulovligt, og det er så ikke websitet, man skal komme efter men brugeren af det., skriver han.

Købekraften er stærk
Allan S. Hansen lægger også en stor del af ansvaret over på brugerne selv.

- Hvis vi kunne få minimeret/fjernet piratkopiering, eller i det mindste få en holdningsændring af, at det ikke er socialt acceptabelt, så ville vi - som forbrugere - have meget mere mulighed for at lægge pres på musikindustrien gennem vores vigtigste våben. Købekraft, skriver han.

Han opfordrer til, at man lader være med at købe eller kopiere musik fra selskaber og kunstnere, som man ikke vil støtte.

- Så tror jeg, at vi ville se muligheden for større ændringer end ved at spille et fornærmet, blot fordi en industri ønsker at beskytte deres produkter og indtjeningsgrundlag, lyder det fra Allan S. Hansen.

Giv folk en oplevelse
Hos Stefan Mehl-Ludvigsen handler løsningen i højere grad om, at musikbranchen skal udvide forretningen:

- I software branchen har det siden starten været selve softwaren man solgte og tjente sine penge på. Men med open source og pres på licensindtægterne har man her indset at der måske er flere penge i at forære softwaren væk og i stedet for tjene penge på de ting, der omgiver softwaren - så som uddannelse, konsulentvirksomhed og support.

- Hvis vi overfører det til musikbranchen, skal de måske til at tænke på, at selve musikken bare er noget man skal have for at sælge alt det andet, mener han.




Kommentarer - Debatoversigt


Brug den model som virker
5 indlæg

Et femte forslag kunne være og bruge den model som virker, nemlig at lave en lovlig allofmp3(sæt prisen op og betal kunstnerne).

Følgende har vist sig at være populært på siden:
* Vælg selv format(mp3,wav,wma,ogg osv.) og bitrate.
* Ingen DRM. musik kan afspilles uden problemer.
* smart download manager med download resume
* Filnavn- og mappe-struktur styres let af brugeren.

Det og mange flere features har gjort allofmp3 populært, ikke prisen.

Nå ja, og så lav også lige download manageren til linux, så er jeg frisk

#1, selvfølgelig er der ting der kan læres af allofmp3, men det grundlæggende problem, det der holder gang i den illegale spredning af musikken, både i engrosleddet, detailleddet og brugerne imellem er nu engang den tankegang der ligger bag forretningsmodellen.

Eksemplarsalg medfører i en digitaliseret verden illegal/uønsket spredning af værkerne.
Selvfølgelig er det en model der er nem at administrere, den fritager jo sælger for enhver form for ansvar stort set lisså snart varen er afleveret.


#2,

Tja, jeg kan kun sige eet ord, der findes allerede alternativer til allofmp3.com

Prøv f.eks. gomusic.ru

Der er godt nok ikke mulighed for at gå højere end 320kbs i mp3, de fleste ligger i 192kb format, og der er heller ikke anvendelige covers, men dem "låner" man bare fra allofmp3.com og gemmer som folder.jpg i mappen på harddisken.

Så er man kørende og et album koster i gennemsnit ca. 1,80US$.

De tager VISA, MasterCard m.m.

Det virker og databasen er omfattende og støt stigende hver dag.

Så hvis allofmp3.com lukker, så åbner andre bare.

Det morsome, komiske må jeg sige, er at gomusic.ru anvender samme creditcard provider som allofmp3.com.

venligst,
Christian M. Andersen


Jeg synes den første, hvor man skal betale 10% af sin internetforbindelse lyder tiltalende.

Så laver jeg en CD. Og det kan være lige gyldigt om jeg kan lave musik, bare der er en CD. Jeg bliver rig


#3,
Det er jo fint at der findes andre ulovlige alternativer men jeg håbede lidt på lovlige alternativer.

Jeg forstår ikke hvad musikbranchen har imod at lægge deres musik ud som mp3'er til dem som rent faktisk er villige til at betale for det. Det virker helt sort at man får flere muligheder med musikken når man downloader den ulovligt.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

På et møde imorgen skal de danske HP-ansatte orienteres om virksomhedens nye planer. Men fremtiden for Danmark er fortsat uklar.
24. maj 2012 kl. 11.06 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

Facebooks rodede børsnotering ser ud til at være ganske nyttig for Apple. Se her, hvordan det kan hænge sammen.
24. maj 2012 kl. 11.40 | læs »

Når det offentlige spænder livremmen ind, koster det it-konsulentleverandører jobbet. Se her, hvordan en offentlig myndighed vil skære kraftigt ned på sit forbrug af eksterne it-konsulenter.
24. maj 2012 kl. 10.26 | læs »





 
White papers
En stor procentdel af forbrugerne er stadig tilbageholdende med at bruge kreditkort på...

Online-virksomhederne har meget at vinde ved at have kundernes tillid. Når kunderne er bekymrede...

På grund af nye fremskridt inden for SSL-teknologien findes der en række forskellige typer SSL....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.