På søndag begynder den store konsolkrig


Publiceret d. 17. november 2006 kl. 14.02 | Antal kommentarer (5)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Nu er tiden kommet til lancering af Nintendo Wii, der er den tredje og sidste konsol i rækken efter Microsofts Xbox 360 og Sonys Playstation 3.

Fra på søndag kan Wii købes i de amerikanske butikker, og derved er alle deltagerne på banen i konsolkrigen.

Sonys PS3 blev sendt på gaden i den forgangne uge, og efterspørgslen har allerede overhalet udbudet med mange længder.

Hidtidig enehersker
Den sidste konkurrent i kapløbet er Xbox 360, der har siddet som enehersker som enehersker på markedet i et år.

Derved har Microsoft oparbejdet et forspring på 10 millioner solgte konsoller i forholdt til klassens nye drenge.

Det er dog ikke nok, viser en IDC-opgørelse, der på den lange bane dømmer giganten fra Redmond ude af kampen om førstepladsen.

Sony vinder på grund af PS2
Ifølge analysehuset bliver der dog tale om en reel krig, for salget af de tre konsoller rykker meget tættere på hinanden end tidligere.

Sonys PS3 står dog stadig som favorit til at vinde opgøret om brugernes gunst. Det skyldes primært forgængerens store udbredelse.

- Den tidligere popularitet og de mange solgte spil, der kan genbruges på den nye konsol, medføre, at vi har PS3 som vinder af konsolkrigen, siger Anders Elbak, Research Manager hos IDC.

Slaget mellem PS2, Xbox og GameCube blev vundet overlegent af Sony, og det er en af de afgørende faktorer for, at PS3 forudsiges som vinder.

Kigger man på tallene fra sidste generation, havde Sony solgt 90 millioner PS2 i 2005. Xbox kom ind på andenpladsen med 23 millioner, og der var 20 millioner GameCube på verdensplan.

IDC anslår, at årets julesalg vil munde ud i, at der står 3,8 millioner PS3 og 2,6 millioner Nintendo Wii under forbrugernes TV. Ved dette års afslutning har Microsoft dog taget teten med 10 millioner Xbox 360.

Sony sætter spurten ind
Næste jul vil stillingen mellem Sony og Microsoft være uafgjort. IDC forventer, at tallet ligger på 20 millioner konsoller for hver.

Wii vil sælge knap halvdelen, svarende til 8,5 millioner konsoller.

Herefter forventer analytikerne, at Sony sætter slutspurten ind. Når 2008 er forbi vil, der stå 38 millioner PS3, 29 millioner Xbox 360 og 14 millioner Wii i verdens hjem.

Om analytikerne får ret i forudsigelserne kan kun tiden vise, men banen er kridtet op til en tæt kamp mellem de tre konsolproducenter.




Kommentarer - Debatoversigt


Måske lidt overdrevet til PS3's fordel
5 indlæg

Jeg tror ikke helt på det er så rosenrødt for Playstation 3 som det bliver udlagt her.

I skriver at "Sonys PS3 blev sendt på gaden i den forgangne uge, og efterspørgslen har allerede overhalet udbudet med mange længder" og det er ganske sand, men man må også sige at "udbudet" har været mere end meget ringe. Under 100.000 konsoler blev revet væk... det var hvad Sony nåede at producere til det Japanske marked.

Denne langsomlige produktion af konsolerne får mig til at tro at budet på 3,8 milioner solgt inden jul ikke kommer til at holde stik.

Til sidst er der prisen... 5000 er meget... rigigt meget for en konsol, måske billig for en første generations Blueray afspiller, men er det et format man skal satse på endnu? Lur mig i øvrigt om der ikke kommer billigere Blueray spillere på markedet med tiden, hvilket gør at PS3 konsolens pris er helt hen i skoven.

#1,

Ang. Blu-Ray formatet er det faktisk ret ligegyldigt om det bliver BR eller HDDVD der vinder den formatkrig - ud fra en spillers synspunkt altså. Uanset om den bliver aktuel til afspilning af film o.l. vil den give PS3 en overlegen fordel omkring produktionen af nye og bedre spil i forhold til X360 der stå stille med sin gamle DVD afspiller.

Men jeg tvivler nu også på at Sony kan få produceret så mange konsoller inden jul. De skal nok få solgt alle dem de producerer - men det bliver næppe mere end omkring 2 mill højest.

Derfor tror jeg nu stadig konklusionen i rapporten er korrekt. PS3 vil ende op som den største af de tre spillere, men det bliver en rimeligt snæver margin i modsætning til PS2's dominans.


Jeg tror altså også at mange undervurdere Wii... Der, ud over prisen, har nogle mere børne/ikke hardcore gamer tangenter at spille på.

Se følgende artikel: http://www.computerworld.dk/ (...)

Man kan selvfølgeligt argumentere for at hvis der var en faktor 10 flere PS3 til salg var de også blevet revet væk... men faktum er at der er mere seriøs tredje aktør på markedet end i PS2/Gamecube dagene.


#1, "Til sidst er der prisen... 5000 er meget... rigigt meget for en konsol, måske billig for en første generations Blueray afspiller, men er det et format man skal satse på endnu?"

Som altid introduceres produktet til overpris (ift den langsigtede markedspris), så alle pionererne kan få lov til at betale ekstra, når de nu ønsker det. Efterhånden som produktionen falder på plads og markedet mættes, så sænker de prisen.

Det er det klassiske scenarie, og det vil vi også se med PS3, tror jeg.


#4, Jeg tror også at prisen for en PS3 vil falde med tiden, det kræver dog at Sony kan få styre på produktionspriserne. Analyser peger på at de i øjeblikket taber penge på salget af konsollerne (http://www.comon.dk/ (...))... Specielt skulle BlueRay drevet være et kostelig bekendtskab.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Facebooks kommende gigant-børsnotering vil udløse milliard-formuer til mange mennesker. Se her, hvem der kommer til at score kassen - inklusive en verdensberømt rocksanger.
9. februar 2012 kl. 15.59 | læs »

Der er ikke hold i påstanden om sikkerhedsproblemer i forbindelse med bankkunders login uden brug af NemID, lyder det fra Nykredit Bank.
9. februar 2012 kl. 13.40 | (2) | læs »

I al stilhed har Google lanceret et program, hvor selskabet vil betale brugerne for at lade Google snuse rundt i deres browseraktiviteter.
9. februar 2012 kl. 12.59 | (1) | læs »

"Et af de største enkeltstående it-projekter i KMD siden kommunalreformen". Sådan betegner KMD selv dette it-projekt, som over 100 KMD-folk foreløbig har været inde over.
9. februar 2012 kl. 07.00 | læs »





Ledige it-job på Jobworld

Systemudvikler
Danske Bank


Support Professional
Milestone Systems A/S



 
 
White papers
Online-spil - Globaliseringen medfører nye krav og forventninger til nutidens virksomhedsledere....

I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

 


Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

CSC mister sin største privatkunde i Danmark. Hundredvis af CSC-ansatte kan blive berørt.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?