Spileventyr: Danmark må tage ved lære

ComputerViews: I den seneste uge har Computerworld rapporteret fra Quebec i Canada om et voksende spilmekka, der nærmest suger spilvirksomheder til sig i disse år.

Et nyt Hollywood for computerspil, har branchefolk ligefrem kaldt storbyen Montreal.

Opskriften er ganske enkel, og består to dele.

En massiv statsstøtte i form af smarte skattefradrag til virksomhederne og de ansatte. Og en god portion uddannelser der sprøjter unge programmører ud til de virksomheder, der hungrer efter kreative hjerner.

Er blevet et hotspot
Efter 10 år er resultatet, at Montreal er et af denne verdens hotspots for internationale producenter af computerspil.

Virksomheder som Electronic Arts, Activision og Ubisoft satser stort i Canada og pumper hvert år spil ad libitum ud på et stadig mere sultent marked.

I dag huser Montreal og omegn knap 5.000 spiludviklere og godt 70 virksomheder i branchen.

Resultatet er nået ved at give generelle skattelettelser - og ikke ved at støtte enkelte projekter.

For hvad i Counter-Strikes-hellige-navn ved statsansatte bureaukrater om hvilke spil, der hitter i morgen?

Hvad skal Danmark?
Spørgsmålet er, om Danmark kan lære noget af Canada?

Skal vi også satse på en Quebec-model, som man har haft så stor succes med "over there"?

Her i landet er det som regel virksomheder som IO Interactive og Deadline Games, der kommer på tale, når det drejer sig om danske succeser i en branche, hvor et nyt computerspil til det internationale marked nemt koster mere end 100 millioner kroner at udvikle. Mere end en gennemsnitlig amerikansk actionfilm.

Spørgsmålet er, om der efterhånden er tale om Tordenskiolds soldater.

Prøv lige selv at nævne bare fem andre danske spilvirksomheder, der er slået igennem på det internationale marked.

Ikke nemt, vel?

Politikere må tage stilling
Der er enkelte lyspunkter i den danske spilindustri. For eksempel har mange af de store spilforlag - senest THQ - valgt at placere afdelinger i Danmark.

De små fyrfadslys i mørket er dog i en helt anden størrelsesorden, end man ser i det canadiske Quebec.

Og man kan stille spørgsmålet, om ikke et radikalt skifte i retningen af det, man har gjort i Quebec, var vejen frem mod flere jobs?

I hvert fald er det uheldigt, at Nordisk Råds støtteprogram til nordiske spilprojekter netop er blevet beskåret, når det nu er stort set det eneste sted, at danske spilproducenter kan hente den startkapital, der er så svær at skaffe.

Hvis den digitale oplevelsesøkonomi skal tegne Danmarks ansigt på et globalt marked, hvor andre lande stormer frem, så bliver man i hvert fald nødt til at forholde sig til spørgsmålet fra politisk side.