Debitel-salg kan betyde færre udbydere

Et salg af Debitel Danmark kan betyde færre spillere på det danske mobilmarked. Alligevel kan konkurrencen blive intensiveret, fordi både TDC og Sonofon har udsigt til at miste de penge, som de tjener på, at Debitel lejer sig ind på deres net.

Det vil kunne betyde færre spillere på det danske mobilmarked, hvis den svenske kapitalfond Permira får held med at sælge Debitel Danmark for omkring 1,2 milliarder kroner.

Uanset hvem køberen bliver, mener iagtagere, at der er en god sandsynlighed for, at køberen vil integrere Debitel i den eksisterende forretning, og at der på den måde bliver en udbyder mindre på det danske marked.

- Det er jo velkendt i denne branche, at det er kunderne, man køber. Køberne laver en analyse af, hvem kunderne er, og af hvor meget de snakker, og så er alt det andet sådan set lidt ligegyldigt, siger Torben Rune fra analysehuset Netplan.

Angiveligt er både TeliaSonera, der ejer Telia, og Telenor, der ejer Sonofon, interesserede i at købe Debitel, som i dag ejes af kapitalfonden Permira.

Er set før

Torben Rune mener, at det er oplagt, at den kommende ejer vil forsøge at bruge de godt 265.000 mobilabonnenter, som Debitel har, til at styrke sin hovedforretning.

- Man kan drage paralleller helt tilbage til det, der skete med CBB og Telmore. De opstod ligesom Debitel som lavprisalternativer og virtuelle operatører uden eget net, og nu er de begge er blevet indlemmet i grundleverandørens selskab, siger Torben Rune.

Den analyse finder man også hos Brian Troelsen, der er teleanalytiker hos IDC.

- Tendensen går mod et marked, hvor de gamle teleselskaber opsluger de andre, siger han.

Faldende resultater

Debitel Danmark har haft faldende resultater i de seneste tre år, selv om omsætningen er steget.

Sidste år tjente Debitel med omkring 200 ansatte otte millioner kroner efter skat, men selv om virksomheden giver overskud, vil den med en markedsandel på 4,7 procent få svært ved at overleve som selvstændig.

- Detet lidt svært at se, at det skulle blive en vanvittig god forretning på sigt med den størrelse, som Debitel har.
Abonnenterne søger hele tiden mod de laveste priser, og det gør, at et selskab som Debitel kommer under pres, siger Brian Troelsen, der er teleanalytiker hos IDC.

Også Torben Rune fra Netplan peger på, at Debitel er presset af den generelle udvikling på telemarkedet.

- Flere og flere danskere begynder at få firmabetalte mobiltelefoner, hvor man også har brug for mere komplekse ydelser som mobil datakommunikation og integration til e-mail og kalender. Og der kommer et selskab som Debitel nok lidt til kort, siger Torben Rune.

Kan miste lejeindtægter

Selv om der dermed er udsigt til færre udbydere på det danske marked, kan konkurrencen godt vise sig at blive intensiveret.

Et salg af Debitel kan nemlig ramme både TDC og Sonofon, da de i dag begge tjener på, at Debitel lejer sig ind på deres net.

TDC vil selv få svært ved at købe Debitel på grund af konkurrence-reglerne, mens Telenor nævnes som en mulig køber i Berlingske Tidende.

Den mest oplagte køber er Telia, der ikke allerede selv har et lavprisselskab som TDCs Telmore og Sonofons CBB Mobil.

Debitels administrerende direktør, Per Lyngbak Nielsen, har ikke ønsket at kommentere sagen overfor Computerworld, ligesom han heller ikke vil af- eller bekræfte rygterne om et forestående salg.

Annonceindlæg fra Barco

Er jeres mødelokaler sikre nok?

Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS