Microsoft: Svært at få kunderne med på Office 2007

Annonce:
 
ANNONCE:
 
Microsoft Office, verdens mest populære samling af kontorprogrammer som Word, Excel, Outlook, PowerPoint med flere, er på vej i en ny version.

Der er dog de færreste virksomheder, der har behov for at udskifte den gamle samling af programmer med den nye. I hvert fald bliver det noget af en opgave, at overbevise forbrugerne om behovet for at skifte. Det indrømmer chefen for Microsoft Office, Chris Capossela, overfor BBC's onlinetjeneste.

- En af de største udfordringer er kampen mod opfattelsen af, at man klarer sig fint med de gamle udgaver af programmerne, siger Chris Capossela.

Office 2007 er klar til virksomheder den 30. november og i januar kommer den i butikkerne - også på dansk. Lanceringen sker sammen med Microsofts nye styresystem Vista.

Mange større virksomheder vil få Office 2007 leveret som en del af deres eksisterende it-kontrakter og -serviceaftaler, men mindre virksomheder og private brugere må overtales, før de springer på vognen.

Ny grænseflade
Når forbrugerne så endelig er blevet overtalt, så mødes de af en splinterny brugergrænseflade, designet med henblik på at gøre det lettere at betjene applikationernes mange funktioner og faciliteter.

Med omkring 400 millioner brugere af Office på tværs af kloden, står Microsoft således med en gedigen omskolingsopgave foran sig.

Microsofts Office-chef er dog ikke skræmt af opgaven, men ser faktisk den nye grænseflade som én af de væsentlige årsager til at vælge den nye version.

- Den nye, forenklede brugergrænseflade er en af primære årsager til at skifte til Office 2007. Den gør, at man får meget mere ud af produktet, mener Chris Capossela.




Kommentarer - Debatoversigt


Kort test af Office 2007
7 indlæg

Efter en kort test, en uge, mangler jeg egentlig begrundelse for at udskifte Office 2003 med Office 2007. Brugerfladen er egentlig fin, men jeg tester den for at se på mulighederne for dataudveksling på XML niveau, og der fandt jeg egentlig ikke noget brugbart. Nu skal man bruge den længere tid for at finde de smarte og brugbare finesser, så den skal da testes længer. Brugerfladen, der er betydelig forbedre, er ikke begrundelse for at skifte software.

#1,
Hej Jens,
Kan du løfte sløret for lidt af hvad du har ledt efter omkring "dataudveksling på XML niveau"?
Mvh René


#2, Der er sket en del i Access. Den kan bl.a. interagere med SQL Server og har langt bedre mulighed for mobile løsninger uden alt for meget kodning. I Excell er der kommet nye analyseværktøjer og man kan arbejde med langt størrere datamængder. For hele pakkens vedkommende synes jeg også at de nye formater, man kan gemme i, er smart, herunder PDF som jo selvfølgelig kan gøres allerede nu, men det kræver et trediepartsprodukt. Og det nye tabulator system som kendes fra IE 7.0 er også hjælpsomt til at holde antallet af åbne vinduer nede. Integration til Sharepoint, Dynamics m.v. er også forbedret, men det er nok mest via de nye filformater.. Sikkerheden i pakken skulle være bedre, men det ved jeg ikke lige....


#3, "I Excell er der kommet nye analyseværktøjer..." Det skulle vel ikke tilfældigvis være de værktøjer som forsvandt sporløst i 2003 udgaven ?
...nej, jeg har ikke kikket på den selv... den installerer sig ikke så godt på Linux


#3, "Der er sket en del i Access. Den kan bl.a. interagere med SQL Server..."
Øh, det kan 2003 da også! Fx. MySql eller MSSql hvis man har god tid og for mange penge.
/


#5,

Og 2000 og 97. Muligvis også 95 og 2.0 men så god er min hukommelse
ikke !


#1, På et MS præsentationsshow for noget tid siden, husker jeg svagt at de gik meget op i hvordan de havde formået at "pakke" filerne ned i 2007, så de fyldte en brøkdel i forhold til de tidligere versioner.

Dog er de så ikke bagudkompatible, med tidligere office versioner.

En konvertering og en implenmention i hele organisationen, skulle/kan have en ret stor effekt.

De viste også en del andre tiltag, som jeg dog ikke specifikt husker, så om der i sidste ende er en større gevinst at hente i forhold til 2003 og 2000 er nok meget individuelt.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

Facebooks rodede børsnotering ser ud til at være ganske nyttig for Apple. Se her, hvordan det kan hænge sammen.
24. maj 2012 kl. 11.40 | læs »

En særlig teknologi er taget i brug i landets fængsler for at opspore fangernes ulovlige mobiler.
24. maj 2012 kl. 12.20 | læs »





 
White papers
Dette white paper drøfter Desktop virtualisering og indvirkningen på desktop management...

This IDC White Paper aims to provide insight for IT managers and directors outlining the business...

Med en Microsoft OVS-lejeaftale er din virksomheds it sikret, uanset hvordan fremtiden former...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.