TDC lukker for adgangen til Allofmp3.com

Internetudbyderen TDC følger i fodsporene på Cybercity og Tele2 og lukker for kundernes adgang til Allofmp3.com. Dermed er mere end 75 procent af landets internetkunder blokeret.

Tele2’s beslutning om at rette ind og acceptere fogedretskendelsen om at blokere for den russiske musiktjeneste Allofmp3.com ser ud til at få afgørende konsekvenser for, hvordan resten af branchen forholder sig til sagen.

Først valgte internetudbyderen Cybercity at følge fogedretsafgørelsen mod Tele2 og nu springer også Danmarks største udbyder, TDC, med på vognen og lukker for adgangen til Allofmp3.com.

Dermed mister mere end 75 procent af landets internetkunder muligheden for at få adgang til websiden.

- Vi har modtaget en henvendelse fra IFPI, der er baseret på det samme grundlag som i Tele2-sagen, så intet tyder på, at en efterfølgende fogedretssag mod os vil få et andet udfald end sagen mod Tele2. Derfor blokerer vi for vores kunders adgang til webstedet Allofmp3.com, siger Per Rasmussen, onlinedirektør i TDC.

Beslutningerne om at spærre for kundernes adgang kommer kort tid efter, at musikbranchens rettighedsorganisation, IFPI, meddelte, at den var parat med fogedforbud af samme slags som det, der faldt mod Tele2 i oktober.

Blokeringen af webstedet sker på samme måde som den, Tele2 har etableret via dets DNS, men Per Rasmussen tør endnu ikke sige noget om, hvornår blokeringen vil træde i kraft.

- Der er naturligvis lidt teknik involveret i at gennemføre blokeringen, så jeg kan ikke sige, hvornår det sker, siger han.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S