IBM i intern mail: Kartel-aftale gælder endnu et år


Publiceret d. 24. november 2006 kl. 11.17


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Efter Computerworlds afsløring af en hemmelig jobkartel-aftale mellem IBM og A.P. Møller - Mærsk i sidste uge, har IBM's administrerende direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, omsider valgt at informere IBM's medarbejdere om aftalen.

Det skete fredag 17. november i en intern mail sendt fra Lars Mikkelgaard-Jensen IBM-ansatte.

I mailen erkender IBM blankt, at selskabets medarbejdere er hindret i at få ansættelse hos A.P. Møller-Mærsk Gruppen som følge af en hemmelig aftale, der blev indgået, da IBM købte Mærsk Data i 2004.

IBM: Normalt
- Da IBM i 2004 købte Mærsk Data med overtagelse den 1. december 2004 indeholdt kontrakten - hvilket er helt normalt i forbindelse med virksomhedsovertagelser - en gensidig jobklausul gældende frem til november 2007, skriver Lars Mikkelgaard-Jensen i den interne mail.

Af mailen fremgår det, at den hemmelige aftale blev indgået for at sikre de værdier, som IBM købte af A.P. Møller - Mærsk Gruppen.

- Man ønsker naturligt nok ikke at investere i en række kompetencer, der så i løbet af kort tid går tilbage til sælgeren, skriver Lars Mikkelgaard-Jensen i mailen.

Samtidig fremfører han - som IBM også har gjort tidligere til Computerworld - at IBM generelt ønsker så få klausuler som muligt og kun, hvor selskabet opfatter det som strengt nødvendigt.

Sagsanlæg
Efter mailen blev udsendt, har sikkerhedskonsulent i IBM, Claus Bobjerg Juul, valgt at trække IBM i retten med krav om kompensation på 180.000 kroner.

Sagen skal køres af fagforbundet Prosa, der er rasende over mailen, som faglig sekretær, Hanne Lykke Jespersen kalder for "ekstremt provokerende".

Prosa afholder medlemsmøder for de IBM-ansatte i nærmeste fremtid og tror, at udmeldingen vil få endnu flere til at lægge sag an.


Den interne mail fra Lars Mikkelgaard-Jensen:

Den 17. november 2006

Der har igen i dag været dækning i forskellige medier af problematikken om kontrakter med jobklausuler. Det fremgår blandt andet, at IBM har genforhandlet en kontrakt med A.P. Møller - Mærsk, og at denne kontrakt fortsat indeholder jobklausuler.

Her er fakta:

1. Da IBM i 2004 købte Mærsk Data med overtagelse den 1. december 2004 indeholdt kontrakten - hvilket er helt normalt i forbindelse med virksomhedsovertagelser - en gensidig jobklausul gældende frem til november
2007.

Man ønsker naturligt nok ikke at investere i en række kompetencer, der så i løbet af kort tid går tilbage til sælgeren.

2. Der har, siden kontrakten blev underskrevet, IKKE været tale om at forlænge denne periode.

3. Som kommunikeret tidligere ønsker vi ikke jobklausuler. Kun hvor helt specielle forhold gør det nødvendigt, kan der være behov for tidsbegrænsede
rekrutteringsklausuler for de medarbejdere, der arbejder på en konkret opgave.

4. Som ligeledes tidligere kommunikeret er det IBM Danmarks mål, at eksisterende jobklausuler afvikles eller genforhandles efter ovenstående retningslinier (det vil sige: kun hvor helt specielle forhold gør det nødvendigt, kan der være behov for tidsbegrænsede rekrutteringsklausuler for de medarbejdere, der arbejder på en konkret opgave).

Det arbejde pågår nu, og det omfatter også kontrakten mellem APMM og IBM.

Der er således ikke noget nyt i den artikel, der bringes i Computerworld i dag.

Er der fortsat usikkerhed eller behov for en uddybende forklaring, er man meget velkommen til at kontakte mig på telefon eller pr. mail.


Med venlig hilsen
Lars

Lars Mikkelgaard-Jensen,
Administrerende direktør, IBM Danmark A/S




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

Facebooks rodede børsnotering ser ud til at være ganske nyttig for Apple. Se her, hvordan det kan hænge sammen.
24. maj 2012 kl. 11.40 | læs »

En særlig teknologi er taget i brug i landets fængsler for at opspore fangernes ulovlige mobiler.
24. maj 2012 kl. 12.20 | læs »





 
White papers
Læs i denne Computerworld Guide, hvordan kravene til både virksomhederne og de it-jobsøgende er...

Som medlem af råd, nævn, udvalg eller virksomhedsbestyrelser modtager man ofte store mængder...

Det er vitalt at have godt styr på sine processer omkring kontraktindgåelse og ikke mindst på...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.