Danske CMS-firmaer hædret og hyldet

Den danske it-konsulentvirksomhed BNP Consulting har analyseret sig frem til, hvilke content management systemer, der er de bedste såvel herhjemme som internationalt. Danske produkter blandt vinderne.

Danske producenter af content management-systemer (CMS) var blandt vinderne, da it-konsulentvirksomheden BNP Consulting på Moltkes Palæ i København tirsdag uddelte en række priser til de førende CMS-producenter på det danske og europæiske marked.

BNP uddelte to typer af priser i en række kategorier.

De to typer af priser var henholdsvis Leader Awards til de bedste og Challenger Awards til udfordrerne, som kommer lige efter de bedste.

- Arrangementet var en succes, som med sikkerhed bliver gentaget til næste år, lover Lars Pedersen, partner og teknologichef, BNP Consulting.

Blandt deltagerne var CMS-producenter fra Holland, Tyskland, England, USA, Norge og Sverige.

Nyt med CMS-priser

Disse priser er de første af sin slags, da der på verdensplan ikke er andre, lignende officielle prisuddelinger på Content Management området.

- Der findes stort set heller ikke uafhængige rådgivere på CMS-området i Europa. Vi har fået en kunde fra Frankrig, der fortæller, at der ikke findes uafhængige rådgivere der, og det er da påfaldende landets størrelse taget i betragtning, siger Per Nygaard, direktør og medstifter af BNP:

Blandt vinderne var der flere danske leverandører.

For eksempel vandt den danske CMS-virksomhed Sitecore to af de såkaldte Leader Awards i kategorierne Security og Development Environment, og Composite, der også er dansk, vandt i Partner Support.

Priser til Open Source-CMS

Udover de to fik også de danske Open Source-projekter Typo3 og Umbraco priser.

- I forhold til hvor lille et land Danmark er, så er det bemærkelsesværdigt, hvor mange CMS-systemer der findes herhjemme. Sidst vi talte, var der mere end 120 danske CMS-produkter, siger Per Nygaard.

I Sverige sidder en eller to producenter på langt hovedparten af markedet, mens der herhjemme ifølge Per Nygaard er langt flere producenter om buddet.

Ved uddelingen af priserne på Moltkes Palæ var en række internationale systemleverandører til stede. Blandt andre stillede Microsoft og Fatwire fra USA, Coremedia fra Tyskland), EPiServer fra Sverige, Tridion Holland op for at modtage deres priser.

14.000 sider med informationer

Mere end 14.000 siders indleverede besvarelser samt tilhørende dokumentation fra systemleverandørerne er blevet gennemgået af BNP for at kunne udpege de bedste systemer.

BNP har sammenfattet konklusioner og udviklingstendenser fra analysen.

Baggrunden for uddelingen af priser er BNP's årlige CMS Benchmark analyse.

BNP har i analysen udvalgt 38 danske og internationale leverandører af CMS og portalprodukter, som i perioden april-august 2006 har leveret en stor mængde informationer om deres ydelser og produkter.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job