Novell: Tilret åben standard til Microsoft

Novell foreslår, at man fjerner OpenDocument-features, som ikke findes i Microsofts Open Office XML. Samtidig skal features som findes i Microsofts Open Office XML tilføjes OpenDocument.

Formatkrigen mellem den ECMA-godkendte Microsoft Open Office XML (OOX) og den ISO-godkendte OpenDocument (ODF) blusser op igen.

Det sker tre uger efter, at Novell og Microsoft indgik samarbejde om interoperabilitet mellem open source verdenen og Windows-verdenen.

Mens Microsoft står bag OOX, anvendes ODF blandt andet af open source office-pakken Open Office og har opbakning fra IBM, Oracle, Sun og andre it-firmaer.

Skal være kompatibel

I en mail til OpenDocument-udviklerlisten foreslår Florian Reuter fra Novell, at OpenDocument-formatet tilføjes nogle bestemte features, så det bliver kompatibelt med Microsofts Open XML-format.

Samtidigt foreslår Florian Reuter at fjerne features i OpenDocument-formatet, som Microsofts Open XML-format ikke understøtter.

Lederen af ODF-listen, Michael Brauer fra Sun, svarer tilbage, at han synes Florian Reuters forslag er ubalanceret og at OOX bør tilrettes, så den passer med ODF:

- Jeg synes ærligt talt, at din liste er lidt ubalanceret. Den foreslår at tilføje Word/OOX-features (Microsofts Open Office XML, red.), som ifølge dit synspunkt mangler i OpenDocument (...), men i stedet for at tilføje OpenDocument-features som OOX/Word mangler, vil du lade dem udgå af OpenDocument, lyder det fra Michael Brauner.

Han er overrasket over forslaget.

- Jeg er lidt overrasket over, at du foreslår det til OpenDocument TC (Teknisk Komite for OpenDocument, red.), især da Novell er medlem af ECMA TC45 (Teknisk komite for Microsoft Open Office XML, red.), og derfor skulle være i stand til at stille forslag til OOX, skriver han.

Det er jo ren teknik

I et svar bedyrer Florian Reuter, at det er ren teknik det handler om. Ikke politisk spin.

- Lad venligst være med at spinne politiske issues ud af teknisk information i en teknisk komite. Hvis jeg (eller en anden) som sender information bliver konfronteret med politik (...) vil de tekniske komiteers arbejde blive meget skadet.

I den foreløbigt sidste kommentar svarer Michael Brauer blandt andet:

- Hvis OpenDocuments text:sections ikke kan mappes til OOX, så vil en udvidelse af OOX være den teknisk korrekte måde at løse det på, men det er ikke i denne tekniske komites scope.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS