Scanjour på jagt efter eksportmarkeder

Softwarefirmaet Scanjour, der er storspiller på markedet for offentlig it, er på jagt efter eksportmarkeder i det nærmeste Europa.

ESDH-firmaet Scanjour, der lever af at sælge systemer til især det offentlige, er i fuld gang med at undersøge mulighederne for at komme ind på andre markeder end det danske.

Firmaet eksporterer i dag ingen produkter til udlandet, men det skal der nu gøres noget ved.

- I øjeblikket undersøger vi mulighederne på to europæiske nærmarkeder, siger Bo Schor, administrerende direktør i ScanJour.

Udlandet med på en lytter

Præcis hvilke lande der er tale om, vil direktøren ikke ind på i detaljer.

Men han mener, at firmaet har gode muligheder i udlandet.

- Man lytter til den gode drift, der er i e-government i Danmark, siger Bo Schor.

På nogle udenlandske markeder findes der ifølge Bo Schor produkter, som i nogen grad kan sammenlignes med Scanjours. Men der er også markeder, hvor løsninger til det offentlige mangler, siger han.

Scanjour har ikke tidligere haft fokus på salg til kunder i udlandet. Firmaet har afsat enkelte produkter, men der har været tale om mere tilfældige salg, fortæller Bo Schor.

Dyre investeriner koster på bundlinie

Selskabets nye årsregnskab viser dog, at ScanJour trods en øget omsætning til 104 millioner kroner stadig er plaget af dyre investeringer i produktudvikling. Derfor var der i år kun et overskud på 3,6 millioner kroner før skat.

- Vi er nogenlunde tilfredse. Bundlinien kunne godt have været lidt bedre. Men det er en fremgang, siger Bo Schor.

Ifølge direktøren handler resultatet om, at firmaet tager en meget stor del af den omsætning ud, som standard-produkterne generer.

Dette beløb investeres derefter i ikke-kundefinansierede projekter.

Målet er højere bundlinie

Dermed er udfordringen at være en generel software-virksomhed, samtidig med at man driver projekt-forretningen, fortæller Bo Schor.

Næste år regner firmaet med at nå op på 125 millioner kroner i omsætning. Samtidig skulle bundlinien gerne være højere, fortæller direktøren, uden at ville sætte tal på.

- Vi vil stadig have en meget stor produktinvestering. Men bunden skal være lidt højere, end den er nu, siger Bo Schor.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen