Comendo går på børsen

Endnu et dansk it-firma er på vej til en børsnotering. Sikkerhedsfirmaet Comendo offentliggør i morgen prospekt på to millioner nye aktier. Salget begynder 11. december.

Sikkerhedsfirmaet Comendo er på vej på Københavns Fondsbørs.

Firmaet vil udbyde to millioner nye aktier til en fast pris på 7,50 kroner fra 11. december, oplyser firmaet.

Allerede i morgen fredag offentliggør Comendo børsprospektet på de to millioner aktier, som firmaets bestyrelse tidligere har besluttet at udbyde.

Maksimalt 7.000 aktier

Aktierne kommer i offentligt udbud og har en fast pris af 7,50 kroner stykket.

Men der bliver maksimalt mulighed for at købe 7.000 aktier per investor, svarende til en samlet investering i sikkerhedsfirmaet på 52.500 kroner.

Udbudsperioden varer blot to dage, idet salget begynder 11. december og lukker 13. december i år. Og det er en noget kortere tegnningsperiode end normalt.

- På basis af vores forventning til interessen for vores aktier føler vi ikke det er nødvendigt at have mere tid, siger Martin Sundahl, der er administrerende direktør i Comendo.

Martin Sundahl har tidligere fortalt, at den kapital, som noteringen genererer, skal bruges til at købe selskaber op, så firmaet kan sikre fremtidig vækst. og det er fortsat hensigten at bruge blandt andet de omkring 15 millioner, aktieudbuddet vil hive hjem til dette, understreger han.

Comendo købte i efteråret 2004 sikkerhedsfirmaet Virus112 af Eurotrust, som er noteret på Nasdaq-børsen i New York. Prisen var dengang godt 15 millioner kroner.

Satser på Spanien

Comendo er netop begyndt at plante frø i Spanien, som direktøren ser som et udyrket marked, fordi teknologien og infrastrukturen i landet halter lidt bagefter.

Derudover har firmaet partnere i de fleste europæiske lande, som giver mulighed for ekspansion.

Comendo stiller sig med planerne op i en lange række af it-børsnoteringer i den seneste tid, som omfatter selskaber som Zepto, Mondo, Rovsing og Notabene, der enten er blevet noteret på enten Fondsbørsen eller den mindre First North-minibørs.

- Vi startede uden tæpper på gulvene i 2001. Nu har vi kontorer i fire lande. Ja, det er da selvfølgelig en drøm det her, siger Martin Sundahl.

Aktierne skal spredes

Comendo består af seks enheder med Comendo som moderselskab.

Ifølge firmaet er det en forudsætning for transaktionens gennemførelse, at der kan opnås en tilfredsstillende spredning af selskabets aktier.

Martin Sundahl er selskabets største enkelt-aktionær med 57 procent af aktierne, mens finansmanden Peter Forchhammers investeringsselskab, Synerco, ejer de resterende 43 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere