Log ind
Publiceret d. 30. november 2006 kl. 14.30
ANNONCE:
Sådan lyder i kort sammendrag det budskab TDC's nye chef Jens Alder har spredt de seneste dage, blandt andet i et interview med Computerworld.
Det er måske ikke en voldsomt inspirerende opskrift, men den giver god mening for et selskab, der i et strategisk perspektiv har haft endda meget svært ved at finde sine ben under Henning Dyremoses mangeårige ledelse.
Det bløder
Det kommer ikke som en overraskelse, at Alder vil slanke staben, rydde op i koncernens lovligt vidtforgrenede bureaukrati og skabe øgede synergier på tværs af forretningsområderne.
En af TDC's væsentlige cash cows, fastnettelefonien, bløder med en hastighed af fem-syv procent om året, og det må nødvendigvis få konsekvenser på omkostningssiden.
Der er ligeledes sund fornuft i at sælge fra.
For ærlig talt: Det er ikke den mest imponerende buket internationale aktiver TDC har samlet sig i årene under Dyremose.
I nogle tilfælde har man investeret i et godt selskab, men ikke formået at tilkæmpe sig fuld kontrol (Polkomtel i Polen er et eksempel).
I andre har man betalt overpris for aktiver, der aldrig for alvor har leveret varen (behøver vi nævne Sunrise i Schweiz?).
TDC har siddet på hænderne
Mens rivalerne Telenor og TeliaSonera har delt størstedelen af de nordiske markeder mellem sig, og investeret i international vækst, så har TDC jævnt hen siddet på hænderne inde i det hyggelige Nørregade.
En hård dom? Så prøv lige at kigge op til de statsejede nordmænd i Telenor, som med veltimede investeringer i virkelig attraktive vækstmarkeder - Rusland, Ukraine, Syd- og Sydøstasien - har skaffet sig over 100 millioner abonnenter på en syv-otte år.
Men hvad er så den positive arv fra Dyremose-årene?
At TDC med bravur har forsvaret sit territorium i Danmark.
En analyse fra de britiske telekonsulenter Ovum viser, at TDC i 2004-05 var nummer et i sammenligningen med 12 andre europæiske teleselskaber, når det gjaldt om at maksimere omsætningen på hjemmemarkedet.
Det er den succes, som praktikeren Alder vil bygge videre på, og her kan mesterlobbyisten Dyremoses evne til at stryge offentligheden og de danske beslutningstagere med hårene igen komme til sin fulde ret.
