Er Apple ligeglad med at være største miljøsvin?

ComputerViews: Greenpeace har kåret Apple til verdens største miljøsvin. Allerede for tre måneder siden gik organisationen hårdt til Apple, der alligevel ikke har forbedret sig. Er Apple mon ligeglad?

ComputerViews: Miljøorganisationen Greenpeace har i dag opdateret sin liste over elektronikbranchens største miljøsvin, og denne gang tilfalder den tvivlsomme ære Apple.

Som en af de eneste har selskabet ikke forbedret sig på ét eneste punkt, siden Greenpeace for første gang gjorde opmærksom på de (manglende) miljøhensyn i 14 af de vigtigste virksomheder i it- og elektronikindustrien.

I august var iPod-producenten fjerdesidst på listen, og hvor flere af de andre producenter har taget kritikken fra Greenpeace til sig og har strammet op på flere punkter, har Apple stået stille.

Og det har altså givet den lidet flatterende titel.

For at gøre ondt værre, er Apple endda blevet isoleret i bunden og er nu en klar nummer chok.

Amerikansk arrogance

Apple har indtil nu håndteret sagen med påfaldende tavshed og har ikke kastet sig ud i forklaringer og undskyldninger.

Selvom der kan argumenteres for, at tre måneder er kort tid, og det er fornuftigt ikke hovedkulds at kaste sig ud i nye miljøsatsninger uden at have tænkt det grundigt igennem, har Apples tavshed mest af alt givet et signal af en arrogant virksomhed.

Alligevel vil kritikken næppe ramme Apple der, hvor det gør allermest ondt. Økonomien.

Sagen er nemlig den, at virksomheden er i en situation, som de fleste andre pc-producenter misunder.

Modedyrerne sejrer

Apple har siden Macintosh-computerens lancering i 1984 opbygget en ekstrem loyal brugerskare, der har båret virksomheden igennem langt værre kriser.

Selv hård og vedvarende kritik fra en organisation som Greenpeace vil næppe rykke en tøddel ved mange Macbrugeres overbevisning, der, sat lidt på spidsen, hellere vil se jorden badet i flydende kviksølv end at begynde at bruge en Windows-pc.

Samtidig har iPod’en givet Apple kraftig vind i sejlene, og er i dag den medieafspiller på markedet, som man ønsker at blive set med.

Apple er blevet et stilikon og iMacs, MacBooks og iPods langes over disken i en fart, så forhandlerne kan have svært ved at følge med.

Greenpeacelisten nok skal skabe røre i de miljøbevidste kredse, men det vil ikke være første gang, at moden har vist sig stærkere end fornuften.

Miljøvenlige med tiden

Med tiden må man forvente, at Apple vil leve op til det miljøansvar, som man med rette kan forvente af en virksomhed af den størrelse og ry, men så længe producenten overholder den gældende lovgivning, ser vi nok ikke noget til projekter, der giver lidt positiv medieomtale.

Man kan så blot undre sig over, at blomsterbarnet Steve Jobs overhovedet har tilladt sit hjertebarn Apple at havne i den situation.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen