IBM på jagt efter fremtidens 3D-internet

IBM på vej mod 3D-nettet i den virtuelle verden Second Life. It-giganten har sat flere hundrede mand ind på at hjælpe store virksomheder ind i Second Life. Et projekt til mere end 100 millioner kroner.

Når en af verdens største virksomheder, IBM, har næsten 700 medarbejdere inde i den virtuelle verden Second Life, er det fordi selskabet er på jagt efter noget stort.

– Vi kan ikke vente på, hvad fremtiden bringer. Vi er nødt til at være med lige præcis dér, hvor det nye internet skabes, siger Roo Reynolds, udnævnt til IBM’s Metaverse Evangelist til at udbrede budskabet om mulighederne i de digitale universer som Second Life.

Næste generations internet

Netop dette virtuelle univers kan ifølge Roo Reynolds nemlig være forløberen til den næste generations internet-grænseflade - et slags tredimensionel internet, der vil være markant anderledes fra nutidens todimensionelle brugerflade.

– Vi ser en masse ting i Second Life, som er meget nyttige for os. Vi skal bare holde fast i, at vi stadig er i de meget tidlige stadier af denne udvikling, siger Roo Reynolds.

Og den udvikling er ikke nødvendigvis bundet op på Second Life eller andre virtuelle verdener, pointerer han.

Blandt andet mener han, at universet må ændres til en open source-platform, hvis Second Life skal realisere sit sande potentiale.

Det vil nemlig betyde, at alle kan være med til at udvikle videre på systemerne.

Indtil nu har det amerikanske selskab Linden Lab, der driver Second Life, været positive overfor at lægge deres it-platform om. Men det kommer til at tage tid.

100 millioner kroner

IBM har foreløbig afsat i omegnen af 100 millioner kroner til satsningen.

Og it-giganten arbejder allerede nu med en række erhvervskunder for at udvide deres forretninger ind i et tredimensionelt univers, hvor kunder, medarbejdere og partnere kan navigere, mødes og samarbejde på en helt andre måder end de traditionelle.

Læs mere om Second Life i fredagens trykte udgave af Computerworld:

- Inside IBM: Computerworld rapporterer om IBMs million-satsning i Second Life
- Virtuelt eksperimentarium: Sådan bygger Computerworld fremtidens hus i Second Life
- Fremtidens 3D-standard? Second Life går over til open source for at overleve
Farlig succes: Akut vokseværk i Second LIfe giver problemer for brugerne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere