Consit køber Ementors Oracle-afdeling

Consit overtager alle Oracle-aktiviteter fra Ementor for et endnu ukendt beløb. 16 ansatte flyttes til Albertslund sammen med den nu tidligere Ementor-mand, Klaus Thers, der bliver chef.

It-firmaet Consit overtager med det samme alle Ementors Oracle-aktiviteter i Danmark. Det betyder i praksis at 16 medarbejdere skifter arbejdsplads.

Også Ementors Klaus Thers, der leder Oracle-området følger med til Consit, hvor han bliver chef, fortæller firmaet i en pressemeddelelse.

Det er endnu ukendt, hvad Consit betaler for overtagelsen.

Men handelen er et led i Ementors strategi om at frasælge alt, hvad der ikke har med infrastruktur at gøre.

Handelen betyder, at konsulentstyrken hos Consit vokser til mere end 40 ansatte.

Medarbejdernes nye arbejdsplads bliver hos Consit i Albertslund, og de nye medarbejdere flytter ind allerede i løbet af december.

I første omgang vil Consit koncentrere fokus på det danske marked. Men planen er på sigt at udvide til resten af norden, fortæller Claes Jensen, der er direktør hos Consit.

Overtagelsen sker glidende i løbet af den kommende tid.

Consit har siden 1997 leveret Oracle løsninger til danske og nordiske kunder.

Firmaet har hidtil omsat for omkring 30 millioner kroner om året, men det tal ventes at stige efter overtagelsen, udtaler firmaet.

Annonceindlæg fra Barco

Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job