Hackere har knækket aktiveringen af Vista

Et program, der snyder Windows Vistas værn mod pirater, er dukket op. Programmet er en modificeret udgave af Microsofts eget program til brug for virksomheder, der har behov for at aktivere mange kopier af Vista.

Virksomhedsudgaven af Windows Vista blev lanceret for knap 14 dage siden, men allerede nu er der dukket piratsoftware op, der snyder styresystemets aktiveringsmekanisme. Det skriver IDG’s nyhedstjeneste.

Ligesom det var tilfældet med Windows XP, skal Vista aktiveres, før det fungerer. Microsoft har ændret lidt i processen og vilkårene for licensen og aktiveringen, så for at forenkle opgaven med at aktivere mange kopier, tilbyder Microsoft nu virksomhederne en række specialværktøjer.

Et af disse er Key Management Service (KMS), som gør det muligt for en virksomhed at køre et Microsoft-leveret autoriseringsprogram på det lokale netværk. I stedet for at skulle igennem en større proces, hvor hver eneste klient skal ud på internettet for at lade sig aktivere, kan det i stedet ske lokalt.

Melinda Gates

Et nyt hackerprogram, der er døbt noget så mundret som Microsoft.Windows.Vista.Local.
Activation.Server-MelindaGates, giver imidlertid brugerne en efterligning af KMS-processen.

Med programmet, der er tilgængeligt på forskellige fildelingstjenester, skulle det altså være muligt at aktivere virksomhedsudgaven af Vista.

Microsofts officielle KMS-tilbud er tilgængelig for kunder med mindst 25 Vista-maskiner. Maskinerne aktiveres ved at koble sig til KMS-serveren og skal reaktiveres hver sjette måned

KMS-serveren er dog ikke den eneste mulighed, man har som virksomhed for volumen-aktivering af Vista. Henvendelse til Microsoft via telefon eller over nettet er også en mulighed.

Benyttes af virksomheder

MelindaGates-hacket lader brugerne downloade et VMware-image af en KMS-server, som aktiverer Windows Vista Business/Enterprise, hævder hackerne.

Microsoft har indtil videre ikke ønsket at kommentere historien overfor IDG’s nyhedstjeneste, men en sikkerhedsekspert mener til gengæld, at det ikke er overraskende, at nogen har knækket KMS-systemet.

- Det viser blandt andet, at piratvirksomhed ikke kun handler om unge mennesker, der bytter filer. De eneste, der vil have udbytte af denne type hacking er jo virksomheder med volumenlicenser, siger Mikko Hypponen, chefingeniør hos sikkerhedsfirmaet F-Secure.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S