Dansk softwarefirma opruster til digitalt byggeboom

Det danske it-firma NTI Cadcenter køber dets norske konkurrent Nestor. Overtagelsen skal give NTI flere muskler på et boomende nordisk marked for 3D-værktøjer, hvor byggebranchen er en af vækstskaberne.

Danmarks største forhandler af softwareløsninger inden for Computer Aided Design (CAD), NTI Cadcenter, køber den norske CAD-forhandler Nestor.

NTI Cadcenter bliver med købet den næststørste forhandler i Norge og kommer dermed et skridt nærmere visionen om at blive den førende spiller på det nordiske marked for CAD-løsninger.

- Vi har gennem de seneste år oplevet er høj vækst på det danske marked. I 2005 gik vi ind på det svenske marked, og nu er turen kommet til Norge. Samlet set opnår vi en synergieffekt, som kommer såvel os selv som kunderne til gode, siger Jesper Kalko, administrerende direktør hos NTI Cadcenter.

Kan fordoble omsætning

Ingen af parterne ønsker at oplyse salgsprisen, men sikkert er det, at NTI Cadcenter med købet får 110 medarbejdere i Danmark, Sverige og Norge.

Den samlede omsætning i 2007 forventes at runde en kvart milliard kroner mod 125 millioner kroner i 2005.

Det er langt fra første gang, at NTI Cadcenter hiver tegnedrengen frem og køber sig til flere muskler på markedet. Eksempelvis stadfæstede selskabet allerede i 2002 dets position som landets største CAD-forhandler ved at købe den næststørste Autodesk-forhandler, CadConcept.

I april i fjor greb NTI Cadcenter endnu en gang dybt i lommen, da det indlemmede den århusianske konkurrent IT Cad i selskabet. Med i købet fulgte syv medarbejdere, som blev integreret i NTI's afdeling i Århus, der arbejder med udvikling af CAD-løsninger til fremstilling af to- og tredimensionale computermodeller.

Tjener på byggeboom

NTI Cadcenters positive udvikling skyldes ifølge direktør Jesper Kalko blandt andet konjunkturerne i byggebranchen og industrivirksomheder, samt en øget efterspørgsel efter CAD-løsninger som eksempelvis Autodesk Inventor til mekanisk konstruktion.

NTI Cadcenter har i dag fem afdelinger i Danmark og fire afdelinger i Sverige. I Sverige koncentrerer NTI CADcenter sig om løsninger til Industrien (CAD, CAM og PDM).

I Danmark dækker NTI Cadcenter områderne CAD (såvel byg som industri), CAM, GIS og PDM.

NTI Cadcenter har derudover en udviklingsafdeling med ansatte i såvel Danmark som Kina. Et af udviklingsafdelingens produkter er Mdoc, som er et dokumenthåndteringssystem med over 4.000 brugere i Danmark.

D-dag bag digitalt byggeboom

Jesper Kalko fremhæver byggebranchen som et rigtigt godt sted at sælge 3D-software i øjeblikket. Ikke alene på grund af byggeboomet, men også takket være projektet Det Digitale Byggeri, der skal sætte skub i digitaliseringen af byggebranchen.

Første skridt på vejen er krav om, at alle informationsstrømme i en statslig byggesag digitaliseres. Kravene træder i kraft den 1. januar 2007, og datoen omtales populært som D-dag.

Grundtanken i projektet er, at al informationshåndtering mellem parterne i et byggeri, lige fra udbud til aflevering, digitaliseres og dermed bliver hele byggeprocessen mere effektiv, der opstår færre fejl og bygherren sikres et bedre byggeri.

Konkret vil de nye krav eksempelvis medføre, at gamle papirtegninger smides ud og erstattes af digitale 3D-tegninger. Dermed slipper parterne i en byggeopgave for manuelt at regne eksempelvis gulvarealet i et byggeri ud, men kan i stedet hente tallene direkte ud af modellen.

- Det Digitale Byggeri skubber i den grad på efterspørgslen efter CAD-software, og i den seneste tid har det rigtigt taget fart, siger Jesper Kalko.

Danmark foran

Han mener, at NTI vil kunne udnytte nogle af de løsninger, selskabet allerede har udviklet på det danske marked til byggebranchen i den nye, norske afdeling.

- På dette område er Danmark et godt stykke foran Norge, og det kan vi udnytte, siger Jesper Kalko, og fremhæver det som et eksempel på de synergigevinster, som købet af norske Nestor fører med sig.

Generel efterspørgsel

NTI Cadcenters største konkurrent som leverandør af CAD-løsninger til byggeriet, Athena IT-Group, oplever også voksende efterspørgsel her frem til byggeriets D-dag.

- Byggebranchen er kommet lidt sent ud af starthullerne, men nu sker der noget, og vi ligger vandret for at kunne følge med, siger Peter Kroul, administrerende direktør for Athena IT-Group.

Han fortæller at byggebranchen hiver rigtigt mange softwarelicenser ned af hylderne, og her er det primært produkter fra Autodesk, som sidder på over 90 procent af markedet, der går som varmt brød.

- Den største salgsvare er dog uden tvivl kurser. Store dele af byggebranchen er kommet sent i gang og forsøger nu at indhente efterslæbet af uddannelse af medarbejderne i 3D-produkterne, siger Peter Kroul.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS