Apples salg af musik på nettet styrtdykker

Nye tal for det amerikanske marked viser, at salget af onlinemusik er stærkt faldende. Som den største spiller på markedet er Apple hårdt ramt.

Selvom Apple sælger flere og flere iPods, er succesen ikke fulgt med over til virksomhedens online musikforretning, iTunes Store.

Det viser friske tal fra det amerikanske analysehus Forrester Research.

Siden januar er salget faldet med 65 procent, og selvom det ifølge andre tal fra Nielsen Soundscan er en tendens, der kan ses på hele markedet for online salg af musik, rammer det alligevel Apple hårdest.

Apple sidder via iTunes Store på op imod 80 procent af verdensmarkedet for salg af musik på internettet.

Også faldende salg i 2005

I 2005 faldt salget også i årets første måneder, men et godt forår reddede billedet. Men opturen har ikke gentaget sig i år, fortæller Josh Bernoff, analytiker hos Forrester Research, i et interview med The Register.

Her tegner han et dystert billede for markedet:

- Der er ingen tegn på, at der er enorm vækst på vej, og hvis man kigger på tallene fra Nielsen SoundScan, må man spørge sig selv om, hvad der er at være begejstret for, siger han.

DRM er problemet

Ifølge Josh Bernoff skal skylden for det faldende online musiksalg findes i den digitale kopibeskyttelse, DRM.

- Salget af CD’er er faldet 20 procent over de sidste fem år, men det her skal ikke tages for, at salget er på vej tilbage. Mulighederne for at downloade piratkopieret musik er så gode, at DRM mere synes som et problem end som en fordel for forbrugerne, siger Josh Bernoff til The Register.

Ved en branchekonference i Manchester i oktober forudsagde chefen for den engelske del af Columbia, en underafdeling af Sony BMG, at DRM ville forsvinde inden for 12 måneder.

Det udsagn har Sony BMG ikke efterfølgende ønsket af kommentere på, skriver The Register.

Annonceindlæg fra QNAP

Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura