Skriv din businessplan og brænd den

Klumme: Når en plan er skrevet, er den sådan set værdiløs eller direkte farlig for forretningen.

En vigtig opgave, når man skal planlægge og positionere sin e-butik, er at lave en god businessplan.

Det er der for så vidt ikke noget revolutionerende i, da det står på side ét i alle “Sådan starter du din egen virksomhed”-bøger.

En businessplan er basalt set en huskeliste, noget nær den man i sin tid lavede, når man skulle på lejrskole. Der satte man bare kryds ved, om man havde husket lommelygte, sovepose, tandbørste med mere.

Den største forskel er egentlig, at du skal sørge for brænde din businessplan af, når du har lavet den.

Hvad skal planen bruges til?

Hvorfor skal du så overhovedet lave den, vil du spørge?

Selve businessplanen er vigtig at lave, fordi man får tænkt over alle tingene. Man får tænkt over sin målgruppe. Man får tænkt over, hvad er det for nogle produkter, man vil sælge, til hvem og hvorfor, og alle de ting som i realiteten er væsentlige. Så man får tænkt det hele igennem.

Dertil er banker og den slags “væsner” også interesserede i at se businessplanen. De forstår den sikkert ikke, men så har de noget at putte ned i deres mapper, og den slags gør banksælgere glade og trygge.

Måske finder man under hele planlægningsfasen ud af, at det er en dybt godnat-ide, man har fået, eller også finder man måske ud af, at ideen holder rigtig godt med nogle få ændringer.

Smid planen ud

Når man har skrevet businessplanen, kan man dele og diskutere den med andre, og man har en bedre grundforståelse for, hvad det er, man gerne vil opnå.

Når man så har gjort dét, gælder det om at smide den ud, eller i hvert fald gemme den langt væk, fordi en businessplan er kun interessant i den fase, hvor man laver selve planen.

Når planen er skrevet, er den sådan set værdiløs eller direkte farlig for forretningen, for man forfølger et “moving target”. Som ordet siger, bevæger det sig hele tiden. Det er med andre ord umuligt at lægge en plan efter et bestemt mål, da det mål ændrer sig konstant.

Nye tider

Du har sikkert hørt, at “rigtige” virksomheder laver tre-, fem- eller ti-årsplaner, og at de følger dem nidkært. Det er der sikkert også nogle, der gør – det var i hvert tilfælde på mode indtil for nogle år siden.

Det var dengang, alting gik lidt langsommere, og man lettere kunne spå om fremtiden.

I dag er tingene anderledes. Nye konkurrenter skyder op som paddehatte, der kommer tonsvis af nye konkurrerende produkter, der kommer nye teknologier, nye markeder vil åbne sig, og andre vil lukke.

Med andre ord vil udefra kommende omstændigheder med jævne mellemrum tvinge dig til at gentænke din forretningsstrategi, og de der kan det, er dem, der vinder.

Da de fleste e-butikker er mindre butikker, er en af de muligheder, man har, i forhold til de store butikker, at bevæge sig lynende hurtigt på markedet. Og ikke at gøre som de store butikker, nemlig at forfølge deres businessplaner, som de skal diskutere med deres direktion eller bestyrelse, hver gang de skal ændre retning på en eller anden måde.

Det er nogle af de muligheder, du har selv for at udkonkurrere de større forretninger. Det er, at du har den bevægelighed, som man kun har, hvis man kan fravige sin businessplan så meget, man har lyst til. Så lav den. Nyd processen. Bliv klogere. Og brænd den!

Martin Thorborg er direktør for Spamfighter og forfatter af bogen www.e-pusher.dk om effektiv e-handel.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job