EU og telebranchen i nævekamp - og så lige op til jul

ComputerViews: Forholdet mellem EU og telebranchen er skidt. Parterne slås blandt andet om roaming og åbning af de etablerede selskabers net. I den tvekamp er telebranchen alvorligt hæmmet af dens dårlige omdømme i offentligheden.

ComputerViews: Julestemningen sænker sig så småt over land og by - bare ikke i forholdet mellem den europæiske telebranche og EU Kommissionen.

Her ligger temperaturen på nærmest sibiriske frostgrader, og der er udsigt til snestorme langt ind i det nye år.

Humøret var allerede lavt efter holmgangen tidligere på måneden mellem EU kommisær Viviane Reding og den samlede telebranche om en nedsættelse af taksterne på mobil roaming.

– Det bliver en katastrofe, hvæsede Reding om et forslag, der imødekommer teleindustriens ønske om regulering af priserne på engrosniveauet.

Reding ønsker nemlig skarp kontrol også med detailpriserne.

Sovjet-metoder

Topdirektøren for France Telecom - et af de selskaber, som har mest at tabe ved en nedsættelse af taksterne – var ikke sen til at kvittere for kommissærens venlighed.

Direktøren mere end antydede, at Redings tilgang minder om de rene Sovjet-metoder.

– Tidligere var det kun den østlige del af Europa, der anvendte den form for regulering, sagde Didier Lombard til Financial Times.

Men alt det var tilsyneladende kun begyndelsen på balladen.

For denne uges aftale mellem Deutsche Telekom – Europas største telekoncern – og den tyske regering om, at teleselskabet kan holde konkurrenterne ude af sit nye topmoderne bredbåndsnet, vil formentlig udløse en ny strid, der kan blive mindst lige så bitter som det årelange slagsmål om roamingpriserne.

Kan blive en bombe

I sin yderste konsekvens er aftalen nemlig en bombe under principperne bag den europæiske teleliberalisering, hvor åbningen af de net, der tilhører de etablerede selskaber, har været et helt afgørende omdrejningspunkt.

I øjeblikket er Kommissionen ved at forberede sit udspil til nye liberaliseringstiltag (i form af en revision af teledirektivpakken fra 2002), og her er udviklingen i Tyskland en alvorlig udfordring.

Viviane Reding truede allerede tidligere på året tyskerne med bål og brand, hvis de ikke makkede ret og droppede deres studehandel på bredbåndsområdet.

Tilsyneladende med ringe effekt.

Uanset udfaldet af de aktuelle bataljer tegner konflikterne mellem teleindustrien og Kommissionen et billede af en meget trængt branche, der gør alt for at forsvare sit territorium i ofte uhellige alliancer med nationale lovgivere.

Det er en ekstremt defensiv strategi, der kan sikre kortsigtede gevinster, men som ikke pynter på industriens omdømme.

På roaming-området, for eksempel, kan der sagtens argumenteres for, at en regulering af mobilpriserne bør foregå på engrosniveau, fordi en detailregulering kan virke konkurrenceforvridende og nemt bliver overdrevent bureaukratisk.

Men teleselskaberne har kun sig selv at takke for, at de i den debat nu står med ryggen mod muren.

Hvad er det lige, som i årevis har forhindret dem i selv at implementere pan-europæiske reduktioner i de priser alle udmærket ved er vanvittigt høje - og som så åbenbart er i modstrid med intentionerne bag EU's indre marked?

Hvis de europæiske teleselskaber skal få et godt nytår kræver det ikke bare fortsat fokus på lønsom vækst og produktinnovation (to områder, hvor der er mange positive takter), men også en forståelse af, at et ramponeret image kan blive nok så dyrt i det lange løb.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job