It-folk vil afsløre brist hos Apple hver dag i en måned

To sikkerheds-folk har stillet sig den opgave, at de vil afsløre en sikkerhedsbrist i et Apple-produkt hver eneste dag i hele januar.

To sikkerheds-eksperter vil hele januar dagligt afsløre et sikkerhedshul i et af Apples produkter, skriver IDG News Service.

Det sker som led i en happening, der ifølge de to it-folk skal sætte fokus på sikkerhedsproblemer i Apples produkter, lyder det.

- Nogle af sårbarhederne vil være alvorlige, mens andre ikke vil være farlige, lyder det til IDG News Service fra den ene af fejlfinderne, en hacker ved navn LMH, som ønsker at være anonym.

Den anden er Kevin Finisterre, der også arbejder med it-sikkerhed.

De to it-folk vil i januar gennemtrawle både Mac OS X-kernen, Safari, iTunes, iPhoto og Quick Time.

LMH har tidligere stået bag lignende projekter, hvor han blandt andet i en måned dagligt har afsløret et sikkerhedsproblem i en browser eller i en kerne.

Apples computere regnes generelt for at være mere sikre end Windows-pc'er, men flere sikkerhedseksperter mener ikke, at omdømmet skyldes, at Apple er bedre til at håndtere sikkerhedsproblemer.

Det skyldes snarere, at Apple-computere ikke er nær så udbredte, samt at mange hackere skræmmes væk af Mac OS X's mere sikre Unix-kerne, skriver IDG News Service.

Også Oracle har været i søgelyset, da der fornylig var en "Week of Oracle bugs" under opsejling. Projektet blev skrinlagt, fordi manden bag, Cesar Cerrudo, blev klar over, at det kunne skade forholdet mellem Oracle og en af hans kunder.

Apple er imidlertid godt tilfreds med projektet.

- Vi er kun glade for feedback om tiltag, der kan forbedre sikkerheden på Mac, siger Apple-talsmand, Anuj Nayar til IDG News Service.

Annonceindlæg fra Thales

AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect