Artikel top billede

IO Interactive ruster sig til fremtidens spilmarked

Men det seneste Hitman-spil som sigtekorn er IO Interactive for alvor i gang med at skyde sig ind på den nye generation af spilkonsoller. Ny teknologi, flere medarbejdere og millioninvesteringer er de nødvendige tiltag.

Hvis snigmorderen Agent 47 fra IO Interactive har noget på kornet for tiden, så er det nok fremtiden.

I hvert fald har det seneste spil i Hitman-serien, Bloodmoney, været den første og største milepæl på IO Interactives vej ind på den nye generation af spilkonsoller.

- Jeg synes, at det har været super-spændende at se, hvad vi kunne få ud af Xbox 360, lyder det fra Janos Flösser, der er administrerende direktør i IO Interactive.

Nu er IOI klar til at satse på alle de nye konsoller, Xbox 360, PS3 og Nintendo Wii, proklamerer han.

- Vi har besluttet, at vi skifter til næste generations konsoller og dermed holder op med at producere til Playstation 2 og de andre af de gamle konsoller. Vi har i lang tid været meget fokuserede på det skifte, men det er djævlens svært at nå dertil, siger Janos Flösser.

Mange udfordringer

Med et budget på 140 millioner kroner og omkring 100 tilknyttede medarbejdere er Hitman Bloodmoney ikke bare det første spil fra IOI til Xbox 360. Det er også det første danskudviklede spil til konsollen i det hele taget.

Der er indtil videre solgt omkring 1,6 millioner eksemplarer af det seneste Hitman-spil, hvoraf en stor del af de penge, spillet indbringer, ryger i lommerne på SCi, der ejer IOI, efter at selskabet købte den tidligere ejer, Eidos.

Arbejdet med Hitman Bloodmoney har ikke bare været interessant, fordi det er IOI’s første forsøg med Xbox 360, men også fordi spillet fortæller noget om de krav, der er til moderne spilproduktioner.

- Udfordringerne har været større teams, teknisk mere komplicerede maskiner og fokus på online funktionaliteter og communities. Der har været mange nye ting, men det er ting, som bidrager til at gøre gaming sjovere, siger Janos Flösser.

IOI har netop aflagt årsregnskab, og resultatet lyder på 1,1 millioner kroner efter skat, mens omsætningen er på 103 millioner.

Hvad der måske er nok så interessant at bemærke er, at Hitman Bloodmoney, modtog et væld af gode anmeldelser, da spillet blev spillet blev sendt på gaden i sommer.

Opruster på flere fronter

Det er dog ikke bare Hitman Bloodmoney, der præger dagligdagen i IOI.

For ud over videreudviklingen af det pågældende spil, har virksomheden også gang i det kommende spil Kane & Lynch: Dead Men og et endnu ikke offentliggjort spilprojekt.

- Jeg kan ikke sige, hvad det hedder endnu, men det er et meget anderledes projekt, som jeg personligt har store forventninger til, lyder det hemmelighedsfuldt fra direktøren.

For at kunne følge med de stadig mere krævende spilproduktioner, har IOI i det forgange år ansat omkring 25 nye medarbejdere, så staben nu er på 170 fastansatte og en del freelancere.

Og det er ikke slut med at ansætte folk, for virksomheden søger stadig en stribe nye medarbejdere.

Hver fjerde er udlænding

I dag er omkring 25 procent af de ansatte udlændinge.

De kommer fra hele verden, og det er lige så meget Ukraine og Rumænien, som det er USA og Canada.

Men det er ikke nok bare at have mange medarbejdere i huset, når der skal produceres spil til Xbox 360, Playstation 3 og Nintendo Wii.

Kravet om stadig bedre grafik og teknisk ydeevne stiller også krav til den udviklingsplatform, man bruger til spilproduktionen.

IOI har allerede udviklet sin egen teknologiplatform, Glacier, og nu er man ved at udvikle Glacier 2, der er målrettet til den nye generation af konsoller.

- Vi har bygget en helt ny teknologi til næste generations konsoller, som bliver færdig i 2007. Der er tale om både bedre kvalitet og et meget mere effektivt produktionsredskab, siger Janos Flösser.

Hitman møder Hollywood

Det er målet, at Hitman Bloodmoney skal nå tre millioner solgte eksemplarer, og det er man med 1,6 millioner i dag endnu et stykke fra.

Men i 2007 rammer en ægte Hollywood-produceret Hitman-film biograferne, og det vil selv sagt også øge salget af spillet bag filmen.

Det er IOI’s ejer, SCi, der har solgt rettighederne til filmselskabet 20th Century Fox, men Janos Flösser og IOI har selv godkendt manuskriptet.

- Vi har været inde over manuskriptet for at sikre os, at det havde kvaliteten. Når det er sagt, så har vi egentlig ikke mere indflydelse på den. Nu er det jo Hollywood, så jeg ved ikke, hvor meget man kan forvente, men når man ser på manuskriptet, har den et stort potentiale, siger Janos Flösser.

Filmen har et budget på 50-70 millioner dollar, så det er i hvert fald ikke økonomien, der sætter begrænsninger.

Janus Flösser oplyser, at IOI allerede nu forhandler med filmselskaber om rettighederne til det nye spil Kane & Lynch.

- Øvelsen er at udkomme på flere medier, og det synes jeg er lidt spændende. Det er nok en trend, der er kommet for at blive, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere