Vista ikke brudt igennem hos virksomhederne


Publiceret d. 29. december 2006 kl. 12.25 | Antal kommentarer (9)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Softwaregiganten Microsofts længe ventede styresystem Vista har en måned efter lanceringen problemer med at blive blåstemplet hos virksomhederne. Det skriver computerworld.com.

Virksomhederne, der indtil videre er de eneste kunder til Vista, vil ikke umiddelbart erstatte Microsofts tidligere styresystem XP af flere grunde.

Computerworld.com fremhæver først og fremmest manglende sikkerhedsopdateringer som et væsentligt problem for virksomhedernes lyst til at skifte til Vista. .

Eksempelvis virker den sikkerhedsopdatering, som Microsoft sendte ud tirsdag den 12. december vedrørende phising-filteret på Internet Explorer 7, ikke på Vista.

Også det udbredte mail- og organisationsprogram Lotus Notes spiller endnu ikke sammen med Vista. Producenten af Lotus Notes, IBM, lover dog, at programmet vil kunne køres på Vista-platform henover sommeren 2007.

Nogle af Microsofts egne produkter, såsom SQL Server 2005, er endnu ikke kompatible med Vista. Det vil dog være tilgængeligt efter lanceringen af Vista til privatkunder den 30. januar 2007.

Ifølge Microsofts amerikanske pr-afdeling vil lanceringen til privatkunder betyde, at både sikkerhedsopdateringer og Microsofts egne produkter fungerer på Vista som man kender det fra XP.




Kommentarer - Debatoversigt


Halooooo??
9 indlæg

Vista er kommet på gaden for en måned siden, og tilbyder dybest set ikke noget virksomhederne har specielt behov for (slet ikke her og nu) - jeg vil slet ikke forholde mig til om hvorvidt Vista er god eller dårlig for det har ingen relevans.

In a related article:

Her en måned efter Ford har lanceret den nye model KromOgGlimmerXX er Ford skuffede over at samtlige virksomheder ikke har smidt alle de gamle firmabiler ud og skiftet med den nye model.
Bilmagasinet "Vi er så kloge" mener at den manglende vilje til at skifte til den nye model skyldes at der endnu ikke har været tilbudt en udskiftning af bremseskiverne på den, samt at det ikke er muligt at putte en kuffert på 100 liter i bagagerummet, der angiveligt skulle være på 600 liter.

Sic!

/Christian

Til Christian Nobel( #1.1 )
Det ville da være mærkeligt at MS ikke klynkede, hvem skulle gøre det for dem. Mærkeligt at de ikke har lært af Apple's skift til system X, hvor de heller ikke havede taget producenterne af de store grafiske systemer med på råd (og udvikling), hvorfor de selvfølgelig valgte at vente med at udsende nye programmer, og kunderne ikke havde lyst til at betale for nye systemer og tilpasninger. Ergo salget af MAC'er gik i stå.
/stig


Til Stig Larsen( #1.2 ) "Ergo salget af MAC'er gik i stå"
Måske er det blot mig, der er misinformeret, men jeg har da fået det indtryk, at salget af MAC's er øget efter skift til OS X


Til Christian Nobel( #1.1 )

Nu nævner du jo Ford (min seneste af dem var en Taurus 3.0 SW, en dejlig familiebil og de har jo for nylig besluttet at inkludere MS software i deres biler, så en opfølgning på din artikel kunne vel blive:

News at 11:

From now on, Ford will only make their cars blue, in order to make the [l]users feel comfortable with a color they know.

Min egen erfaring og viden indefor de indlejrede systemer jeg har mødt (Symbion, Windows og Linux) er at Symbion er superstabilt, men er begyndt at vise alderdomstegn, Windows er bare ikke stabilt og Linux kræver lidt flere resourcer end der burde være nødvendigt, men er i superfremdrift.

Så hvis MS nu kunne indrømme deres problemer, og stabilitet *er* et problem i indlejrede systemer, og f.eks. ligesom Apple skifte til et UNIX system så ville de vinde meget.

Nu er Linux ikke lige deres kop te, men de kunne jo så tage eCos og udvikle den videre. Den er BSD licenseret og den sidste ejer, RedHat, ser ud til at have stoppet udviklingen, så der er alle mulige grunde til at samle det op og fortsætte hvor de slap.

MS kunne så tage den overbygning som desktop-Windows er, og hvis de vil inkludere Aero må de gøre det (der går dog lidt før f.eks. mobil tlf. får >1GHz host CPU og putte ovenpå, men ellers vil den fleksibilitet og stærkt modulære opbygning som eCos har, også kunne give MS en stor frihed til at lave lige de produkter som brugerne (indlejrede systemproducenter) vil have.

"One size fits all" er bare lidt for meget Soviet tankegang


Til Michael Rasmussen( #1.3 )
Nu var overskriften jo om erhvrvskundernes vilje til at skifte, og her gik Apple ganske i stå.
/stig


Til Peter Rasmussen( #1.4 )

>> Så hvis MS nu kunne indrømme deres problemer, og stabilitet *er* et problem i indlejrede systemer, og f.eks. ligesom Apple skifte til et UNIX system så ville de vinde meget. <<

Du mener vel TILBAGE til Unix?? du husker vel at bill -(m)e drengen startede med unix-dos 1.0 -> 3.x? og at fra win 95 -> bygger på OS2, som han jo storts set stjal direkte fra IBM.


Til Joakim Reck( #1.6 )

Der er ikke noget Unix i DOS.

MS havde faktisk en Unix for mange år siden kaldet Xenix.

Win95 bygger ikke på OS/2.

MS udviklede OS/2 sammen med IBM, så de ejede "halvdelen".


Til Arne Vajhøj( #1.7 )

> Win95 bygger ikke på OS/2.
>
> MS udviklede OS/2 sammen med IBM, så de ejede "halvdelen".

Helt korrekt, men NT 3 og _dens_ efterfølgere (NT4, W2k og vist nok også XP) var baseret på den kodebase som MS udviklede sammen med IBM.


Til Asbjørn Grandt( #1.8 )

Det mener jeg ikke er korrekt.

NT blev så vidt jeg ved udviklet parallelt med OS/2
af Cutlers team med både en anden kerne og et andet
API end OS/2.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

FastPass Password Manager tilbyder en integreret løsning, hvor brugerne kan administrere og...

FastPass gør det blandt andet muligt for dine slutbrugere at administrere deres egne kodeord på...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.