Århusiansk softwarefirma vil erobre verden

Det århusianske softwarefirma Dynamicweb er på syv år vokset fra to til 53 medarbejdere. Nu ruster firmaet sig nu til yderligere vækst med op mod 20 nyansættelser. Baggrunden er en stor satsning på udlandet.

Dynamicweb gearer sig til en vækstrate på 30 procent i 2007. Det kræver 20 nye medarbejdere. De fleste på hovedkontoret i Århus.

– Det er for at holde trit med kundernes efterspørgsel. Derfor er vi allerede nu begyndt jagten på de gode hoveder, der kan være med til at sikre virksomhedens fortsatte succes, siger administrerende direktør, Christian Beer.

De nye medarbejdere er primært kundesupportere og udviklere med en baggrund som eksempelvis datamatikere, ingeniører eller dataloger.

Satser på udlandet

Baggrunden for Dynamicwebs store forventninger til fremtidens vækst er, at virksomheden netop har etableret sig i udlandet.

– I forlængelse af en stigende efterspørgsel fra udenlandske kunder har vi for nylig etableret et datterselskab i Sverige og indgået distributøraftaler i Norge, England og Portugal. Vi regner med at etablere os i yderligere et par lande inden sommer, siger Christian Beer.

Han forklarer, at potentialet er enormt, fordi disse lande har masser af mindre og mellemstore virksomheder, som er Dynamicwebs primære kundegruppe.

Samtidig er markedet for hjemmesidesystemer generelt i stor vækst.

– Så jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg ser ganske positivt på fremtiden, siger direktøren.

Nok århusiansk arbejdskraft

På trods af at de fleste arbejdsgivere efterspørger kompetent arbejdskraft i disse måneder, regner Christian Beer ikke med, at det bliver et problem at finde de mange nye medarbejdere.

– Som arbejdsplads har vi en relativt ung profil, hvor vi udover det faglige lægger stor vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Samtidig gør byens mange uddannelsesinstitutioner, at Århus har masser af kvalificeret arbejdskraft til IT-sektoren, siger han.

I dag er Dynamicweb med 2.000 kunder blandt Danmarks største leverandør af systemer til redigering af hjemmesider.

Regnskabet for 2005-06 var med en omsætning på 28 millioner kroner og et overskud på 5,3 millioner kroner det bedste i firmaets historie.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job