Folketinget vil stoppe pc’ers strømsvineri

Et bredt flertal i Folketinget vil have indført lovpligtige miljømærker på it-udstyr, som man kender det fra køleskabe. Det skyldes, at pc'en er blevet til de danske hjems største strøm-synder.

Et bredt flertal i Folketinget støtter indførelse af lovpligtige miljømærker på it-udstyr, som man kender det fra køleskabe.

Den nuværende frivillige mærkeordning har nemlig på ingen måde haft samme gennemslagskraft som køleskabs-mærkerne.

Over halvdelen af danskerne er slet ikke opmærksomme på strømforbruget, når de køber nye computere, der i dag er de største strømslugere i danske hjem.

Til gengæld er 9 ud af 10 danskere opmærksomme på strømforbruget, når de investerer i hårde hvidevarer.

Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Userneeds har foretager for Computerworld.

Sag for ministeren

– Der har været en eksplosion i brugen af it, så det er logisk at sidestille it med hårde hvidevarer, siger Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, der med bred opbakning i Folketinget nu vil gå til transport- og energiminister Flemming Hansen (K) med sagen.

Det økonomiske og miljømæssige potentiale ved et velfungerende it-energimærke er voldsomt:

Hvis alle skiftede til energieffektive computere, ville strømbesparelsen svare til omkring én milliard kr. eller det årlige elforbrug i 250.000 parcelhuse.

PC’en har nemlig nærmet sig hvidevarernes døgnrytme, så den i dag ofte står tændt i de fleste af de vågne timer hvis ikke døgnets.

Især for ældre computere ender det som en unødvendig stor regning fra elselskabet, for de gamle maskiner koster nemlig hurtigt det samme som et køleskab.

Var maskinen i stedet en energieffektiv bærbar, kunne prisen nøjes med at være en tiendedel.

Eksisterende ordning dækker 80 procent

Ifølge projektleder i Elsparefonden Christian Lüders er grunden til danskernes lave it-energibevidsthed, at forbruget ubevidst er steget over en årrække.

– Jeg tror, det er nemmere at forholde sig til hvidevarer, og der har jo været en længere proces med ordninger og promoveringen af energibesparelser, og det har gjort, at folk er mere opmærksomme på det. Computeren har udviklet sig hurtigt i de senere år og er blevet brugt mere og mere, og der har man så ikke fået tænkt energivinklen med ind, siger han.

Elsparefonden har ellers indgået samarbejde med flere af computerindustriens store aktører om en mærkningsordning, der forpligter de producenter, der frivilligt medvirker i ordningen, til at oplyse energiforbruget i annoncer, brochurer og på internettet.

Med i ordningen er blandt andre Apple, Dell og Lenovo, og i alt dækker de seks producenter omkring 80 procent af det danske marked for computere til forbrugere.

Mulighed for store besparelser

Men på trods af flere kampagner er energieffektiv it ikke et emne, der har sneget sig ind i danskernes bevidsthed.

Således svarer 86 procent af de mere end 1.400 danskere, der har deltaget i undersøgelsen, at de aldrig har målt, hvor stort elforbruget er til it-udstyret i hjemmet.

Ligeledes er der kun 15 procent, der har tilsluttet en elspareskinne til computeren.

Hilser ny ordning velkommen

Transport- og Energiministeriet udsendte i 2005 et cirkulære, der pålagde statens institutioner at købe grøn it, der levede op til Elsparefondens mærkningsordning og havde fået det blå stempel som energieffektive.

En lignende aftale sikrer, at også kommunerne køber energirigtigt it.

Men i den almindelige danskers bevidsthed spiller pc’ens elforbrug ikke nogen større rolle.

Derfor glæder Elsparefonden sig over udsigterne til at emnet vil blive diskuteret i Folketinget.

– Det er en god idé med at få yderligere synlighed på området. Vi arbejder jo selv med det, men hvis det blev bakket op af en national standard, ville jeg synes, var en rigtig god ting, siger projektleder Christian Lüders.

Læs mere i fredagens trykte udgave af Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere